Sankt Hans 2022

Taler: Ritta Degn Olesen

Der findes vel ikke noget mere dansk end Midsommervisen og  Sankt Hans bålet i den lyse sommeraften, og børnenes spænding, når flammerne når heksen. 

Men hvad er det egentlig vi fejrer Sankt Hans aften. Ja, faktisk to ting.

Vi fejrer Johannes Døberens fødselsdag, som ifølge  overleveringen falder nøjagtig ½ år efter Jesus fødselsdag. Dvs. den 24. juni og aftenen inden er så Sankt Hans aften.

Denne fødselsdag har vi ganske praktisk slået sammen med en gammel blustradition fra bondesamfundet, hvor bål og ild blev brugt til at holde det onde fra døren. 

I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx skulle de bruge aftenen til at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast. 

Nu sætter vi så heksen på bålet for at få hende sendt til Bloksbjerg. Det med at sætte en figur eller heks på bålet har vi formentlig lært af tyske indvandrere, det var ikke kendt i Danmark før i begyndelsen af det nittende århundrede.

Nå så har vi det på plads, så nu til noget helt andet. 

Til Midsommervisen, som vi synger om lidt.

Hvor stammer Midsommervisen fra?

"Midsommervisen" er det populære navn for visen "Vi elsker vort land", skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet Der var engang, som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887.

Midsommervisen er en hyldest til sommeren, Danmark som nation, dets natur og til danskerne som folk.

Midsommervisen er jo set med nutidens øjne håbløst romantisk og gammeldags.  Alligevel har specielt det sidste vers i år fået en aktualitet, som vi næppe troede mulig i 2022.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

Ufreden er kommet ikke til Danmark men til Europa, der udkæmpes en helt konventionel krig i Ukraine, hvor Rusland har invaderet et naboland med en kæmpehær af soldater. Kravet er annektering af dele af Ukraine. Sognet har fået en trold, ja alle sogne i hele Europa har fået en trold, trolden hedder Putin.

Det at krigen er så tæt på os rent geografisk, det at ukrainerne lever et liv, som ligner vores, det at deres byer og infrastruktur ligner noget vi er helt bekendte med gør, at denne krig bliver langt mere nærværende, end krige andre steder i verden gør. Jeg tror de fleste af os i en stille stund har prøvet at forestille os, hvad vi ville gøre, hvis vores huse, veje og byer blev smadret. Hvad ville vi gøre, hvis vi pludselig manglede vand og strøm. Hvad ville vi tage med os, hvis vi skulle flygte. Hvor ville vi flygte hen.

Krigen har bragt millioner af mennesker på flugt fra krig, vold og ødelæggelse. Det er slet ikke til at fatte og forstå, at noget sådant kan ske i 2022 i Europa eller på noget andet kontinent for den sags skyld.

De ukrainske flygtninge har også fundet vej til Danmark, til vores egn og vores sogn. Og det er godt, vi skal hjælpe dem det bedste vi har lært og prøve at hjælpe dem med at få håbet og lyset tilbage i livet. Vi har mange herboende ukrainere, som er helt fantastiske til at tage imod og hjælpe deres flygtende landsmænd. 

Vi kan aldrig tage frygten, bekymringen og sorgen væk for de ukrainske flygtninge, men vi kan hjælpe dem med at bekæmpe ufreden og trolden med omsorg, nærvær, glæde, sang, dans og ved at vise lyst til livet.

Vi skal tage dem med i vore fællesskaber og give dem mulighed for at få en nogenlunde normal hverdag i Danmark.

Har vi noget i Danmark, som er lidt særegent for os danskere og som andre kunne lære noget af og som vi kan bekæmpe ufred og trolde med.

Folkestyre, folketing, folkeskole, folkehøjskole, folkebibliotek, folkekirke, folkepension.  Er det ikke nogle fantastiske ord, som er indbegrebet af noget der er kernedansk. Ingen af os er i tvivl, alle de ord, der har folke som en start i ordet, er noget der er for os alle sammen. Det er noget vi har fri og lige ret og adgang til. Vi behøver ikke at spørge om det er noget vi kan bruge, det kan vi og det gør vi.

Det er ligeså kernedansk som tillid. Danskerne er uden sammenligning det mest tillidsfulde folk i verden, har mange undersøgelser efterhånden vist. 

Vi har en professor, som hedder Gert Tinggaard Svendsen. Han stammer oppe fra Vinderup, han er ansat på Århus Universitet. Tænk jer han forsker i tillid. Er det ikke fantastisk. Han har påvist at danskerne er verdensmestre i tillid.

Vi møder som udgangspunkt hinanden med en tillid til at ingen vil os noget ondt. Det er faktisk ret unikt. Det er det der gør, at vi tør gå på gaden om aftenen, at vi tør sætte en barnevogn på fortovet eller at vi laver en aftale med naboen om, at bytte brænde med snerydning af fortovet.

Det er også det der gør, at vi ved, at vores retsvæsen er retfærdigt og ikke korrupt.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, nye kartofler og  sprøde asparges og et MobilePay-nummer til at betale til. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, kartofler, asparges bare være væk. Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde. 

Hvilken betydning har det for det danske samfund og for os som folk at vi har tillid til hinanden, ja det er blandt andet det der gør at 2+2 bliver 5 og ikke 4. Og hvad mener jeg med det? Når vi mennesker møder hinanden med tillid og viljen til at samarbejde, så bliver resultatet mere værd end det vi putter i det, hver for sig. Mange af jer er garanteret med i en forening eller sidder i en bestyrelse. Når vi går ind i et frivilligt arbejde, så gør vi det i tillid til at de andre der er med også vil arbejde for den fælles sag med de kræfter og evner, som de nu har. Og det vi oplever, er at vi ikke bare får løst en opgave, men også får glæde og venskaber til gengæld.

Tilliden er også det der gør, at vi løser så mange opgaver i folkelige fællesskaber. 

Hvis to danskere møder hinanden, så giver de hinanden hånden, hvis 3 mødes, så danner de en forening. 

Tillid er også en usynlig kontrakt, som vi har med vores dejlige land Danmark. Vi går på arbejde, vi betaler skat, vi yder til fællesskabet på mange andre måder og har så også en forventning om, at hvis vi bliver syge eller trænger til hjælp, så giver fællesskabet tilbage. 

Når amerikanere hører om folkeskoler, folkepension og andet i den boldgade, så lyder det jo i deres ører, som den rene og skære kommunisme. 

Men det er et ubestrideligt faktum at tillid er billigere end kontrol. Hvis vi begynder at opbygge kontrolsystemer og købe forsikringer for at være sikre på at vi nu også får alt det vi har ret til, så er det et dyrt sygdomstegn.

Lad bålet i aften være et glædesblus for alle de muligheder, vi kan gribe efter for os selv og for hinanden i fællesskab. Muligheder for at skabe vores eget liv og forfølge vores drømme.
Lad bålet i aften være et glædesblus for alle de fællesskaber, som vi er en del af. 

Lad bålet i aften være et glædesblus af håb for at freden igen sænker sig i Ukraine.

Rigtig god bålfest og rigtig god sommer.   Tak for ordet.

 

 

Talen kan nu også høres som mp3 lydfil. 

Tryk her for at høre.

Talen varer ca. 11 minutter.

Optagelsen er lavet af Peter Graakjær/Radio Ådalen.

 

 

En aften med et fantastisk dejligt vejr, som da også resulterede i et meget stort fremmøde på godt 500 personer.

Jeg synes selv, at jeg måske havde købt rigeligt ind af pølser, som i år kostede 12 kr. pr. stk. modsvarende
normalt 7 kr. pr. stk.

Men inden for ret kort tid, måtte vi melde udsolgt, og vores drikkevarer gik også ret hurtigt. Vi havde købt ekstra
ind af sodavand, og i år havde vi også salg af rød - og hvidvin.

Øllet, der sponsoreres af Børge  Frederiksen fra campingpladsen, blev der også drukket godt af.

Vi havde, som noget nyt, levende musik med Cathrine og Kristian, og det var populært.

Vi havde satset på at deres anlæg skulle bruges til båltalen. Desværre nåede det ikke ud til de bagerste.
Som sædvanligt havde Naturhuset Skovlykke produceret heksen, som blev sendt af sted til Bloksbjerg.

Alt i alt en fantastisk dejlig aften, hvor det var tydeligt, man hyggede sig.


Margrethe Vad, arrangør af Sankt Hans festen for Skjern Udviklingsforum