Skjernbro Lund
17. april 2025
Fredag den 11. april blev Skjernbro Lund indviet
Skjernbro Lund er det sjette byrum efter Den Grønne Korridors fem øvrige efterhånden meget kendte byrum.
Vi ser projektet omkring Skjern Brogaard som en del af en større bevægelse i og omkring Skjern By. Det startede med Skjerns Skønne Broer og senere Den Grønne Korridor, herunder med formidling af historie og natur. Dernæst Vandhaverne omkring vandværkernes historie og æstetik. Så fulgte Skjern Å Bad som en genoplivning af fordums badeliv ved Skjern Å, Fredskoven til folkefest og nydelse, og endelig Skjernbro Lund, som er en glemt og nu pudset perle.
Naturen på steder er unik. Kommunen bakker op med delvis afgræsning om sommeren. Under den ældgamle skov, det sandende overdrev og den gamle, nordligste åslyngning ligger en spændende historie. Her findes jo resterne af dels Middelaldervejen, dels Kongevejen fra 1600- tallet. Tomten fra Skjern Brogaard er fundet frem, bl.a. med Torben Egebergs store hjælp. Det samme gælder resterne af Skjerns hedengangne Ting- og Arresthus.
Alle ovennævnte projekter i Skjern er resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem frivillige i regi af Skjern Udviklingsforum samt Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Museer, alt sammen flot bakket op af talrige håndværkere, sponsorer og diverse fonde.
Billlederne på fra indvielsen er taget af Jens Christian Nordestgaard.




Oversigtsbilleder
Keld Vinther har haft dronen oppe og taget billeder.
Ved hjælp af hvide streger har han forbundet granitkvadrene, der er sat for at markere bygningerne. Det giver et godt overblik over bygningernes form og placering. Når du står i området kan du desuden se sten, der er lagt ud mellem granitkvadrene for at vise bygningernes grundrids.
Ting- og Arresthuset anno 1871

Her ved vi ud fra diverse beskrivelser, at arrestforvareren angiveligt boede i den 'vestre ende' og at der var to celler + to øvrige rum i den resterende del af selve huset, der vender facaden mod syd. De to øvrige tilbygninger, der i øst og i vest vender mod nord og syd, er henholdsvis stald og lade.
Skjern Brogaard anno 1871

Samlet overblik Brogaarden og Ting- og Arresthuset anno 1871

Planche og tavler i Skjernbro Lund






