Gnags

Gnagsbænke i Skjern - gå en tur. Følg linket

 

 

Gnags - den første tid i Skjern

Opdateret januar 2023

Af Elmo Flaskager

Inspireret af Radio Luxembourg og 1960’ernes berømtheder, Elvis Presley, The Beatles, The Kinks og The Rolling Stones, var Else og Knud Thorkild Nielsens to drenge, Jens Johan Gjerluff Nielsen, født den 1. august 1951, og Peter Andreas Gjerluff Nielsen, født den 17. december 1952, begyndt at spille på musikinstrumenter hjemme i huset på Fredensgade 3 i Skjern. Og interessen for musik blev ikke mindre efter forældrenes køb af den firlængede gård, Dommergården, lidt uden for Skjern i februar 1965, for her fik brødrene rigeligt med plads til at udvikle deres musikalske evner. Med hjælp fra sin mor lærte Peter D-, G- og A-dur-akkorder og udviklede herved sit teoretiske kendskab til musikken. Peter A.G. Nielsen fortæller til GAFFA: ”Vi var en hel generation, der var vokset op med orgler og klaverer, og når det gik vildt til, fik vi lov til at spille på en lertromme med skind på oppe på skolen. Ellers var der marchorkestret i FDF, og så cirkusmusikken.” Beatmusikken var endnu ikke rigtigt slået an. Men det skulle vise sig, at drengene fik en unik mulighed for at lave om på det i et udstillingsvindue.

Those Gnags

De to drenge fandt snart sammen med et par skolekammerater, Kurt Langbo og Per Juul. I det næste års tid blev sangstemmen trænet og smidiggjort, og der blev øvet på trommer og guitar. Men et kunstnernavn hørte sig til, hvis man skulle være et rigtigt liveband. Flere etablerede bands hed noget med ”The” som fornavn. Det ville drengene ikke. Fornavnet skulle signalere noget specielt. Derfor valgte de fornavnet ”Those”. Men hvordan fandt drengene så på navnet ”Gnags”? Herom fortæller Peter A.G. Nielsen mange år senere til musikbladet GAFFA, at navnet er et mysterium: ”Jeg kan huske én, der hed Kurt Langbo, der var guitarist i starten. Han var min brors ven og lidt ældre end os, og han havde den dér gnækken. Men navnet var der bare pludselig, og jeg har tit fortrudt det”. En anden historie er fra ”Se og Hør” den 5. september 2016, hvor Peter A.G. Nielsen fortæller om en episode i en togvogn, hvor han ”som ung knøs” sidder og spiser et æble bag ved generaldirektøren i DSB. På et tidspunkt udbryder generaldirektøren: ”Hvem er det, der gnasker på et æble?” Peter A.G. Nielsen mener, at det var denne pinlige konfrontation, der har givet dem navnet "Gnags".

Debut

I forbindelse med en forårsudstilling for fjerkræ, som spejderne arrangerede på Hotel Skjern, blev Those Gnags engageret til at underholde. Hele formiddagen brugte bandet på at stille deres instrumenter op på den store scene, og da tæppet gik over middag, stod der ”tre rækker bure i to etager og fire forkølede spejderpiger ved bagvæggen. Vi er totalt fejlplacerede!” fortæller Peter A.G. i erindringsbogen ”Rødvin og memoirer”. Det endte da også med, at fru Husted kom op og standsede musikken. Der var aftalt 35 kr. til bandet, men hun gav dem 50 kr. med denne besked: ”Hvis I holder kæft øjeblikkeligt!”

I september 1966 fik Those Gnags et engagement på børnehjemmet Rosengården på Vardevej i Skjern – i et lavloftet kælderlokale til ”noget basar”, men bandets optræden blev ”en trist forestilling”, skriver Peter A.G., og der blev pakket sammen i en stemning af ”lad-os-se-at-komme-væk.”

Udstillingsvinduet

Men den helt store succes opnåede Those Gnags under julehandlen i Skjern i 1966. Uden for boghandler Jacobsen i Bredgade stod en flok mennesker og undrede sig over et fuldstændig tomt udstillingsvindue. Pludselig mens en større menneskemængde var samlet, skete der noget. Med et fingerknips fra boghandler Jacobsen, Jens og Peters morfar, trådte fem store drenge frem fra baglokalet med hvert deres instrument og indtog ”scenen”, udstillingsvinduet, og sendte høje beattoner gennem vinduet og højttaleren udenfor. Endnu flere stimlede sammen og skabte ligefrem kaos i trafikken ude på Bredgade.

Rygtet spredtes, og succesen var i hus. Peter A.G. Nielsen fortæller til musikmagasinet GAFFA den 12. april 2020, at hans morfar havde en boghandel og tilbød gruppen at spille til hans juleudstilling. ”… vi endte med at stå inde i et udstillingsvindue, og vi spillede ud igennem sådan en lille højtaler, som blev hængt uden på butikken […] og så var drømmen fuldbragt på en eller anden måde.”

Jørn Kokkendorff har venligst stillet billedet til rådighed.

Fra venstre: Per Juul, Kurt Langbo, Sven Fenger, Jens J.G. Nielsen og Jacob Riis-Olsen

 

 

Gnags Dancing

Succesen fra udstillingsvinduet blev det virkelige startskud for Those Gnags. Bandet havde som nævnt haft nogle engagementer i løbet af efteråret og ellers øvet sig flittigt i lokalet i en af længerne på Dommergården. Men nu skulle der ske noget mere. Man ville have en ungdomsklub. Skjern Dagblad skriver den 10. april 1967, at ”Den kreds af unge, der for nogen tid siden slog til lyd for oprettelsen af en ungdomsklub, har nu på eget initiativ oprettet en ungdomsklub på Dommergården”. Og avisen roser de unge mennesker, som nu har taget sagen i egen hånd efter at have fået et nej fra Byrådet om lokaler på Kirkeskolen, hvor de havde planer om at spille musik og danse. I deres argumentation havde de unge ”endog indsamlet en liste med underskrifter til Byrådet”, noterer Dagbladet.

Jens og Peters forældre på Dommergården stillede et lokale til rådighed. Lokalet blev fikset op med scene, salgsbod og dansegulv, så unge kunne komme og danse. Der blev oprettet en klub med vedtægter og bestyrelse, og klubben fik navnet Gnags Dancing med arrangementer næsten hver søndag eftermiddag. Som klubbensførste bestyrelse valgtes Jørgen Rasmussen som formand med Niels-Henrik Søndergaard som næstformand.

Desuden bestod bestyrelsen af Jørn Kokkendorff og Peter A.G. Nielsen. Formand Jørgen Rasmussen også kaldt ”Jørgen Strisser” - hans far var politibetjent - fortæller til Dagbladet, at ideen med klubben er at have et sted, hvor ”vi kan danse og lytte til musikken”, og så har klubben den regel, at man ikke vil have berusede personer. De bliver ”bortvist øjeblikkeligt”. ”Det skal være stedet, hvor forældre trygt kan sende deres børn hen”, fortæller han til Dagbladet. De fleste medlemmer af Gnags Dancing er mellem 13 og 16 år.

Peter A.G. Nielsen fortæller til GAFFA, at ”i Kurt Langbos forældres købmandsforretning kunne man få sodavand, som vi så solgte. Man måtte ikke lave sådan nogle offentlige arrangementer med spiritus – så det tog folk selv med. Og så havde vi en klub med vores egen scene, hvor vi spillede hver uge med et garanteret publikum”.

Those Gnags blev i løbet af 1967 skåret ned til fire bestående af Jens J.G. Nielsen på trommer. Han havde for øvrigt lige solgt sin hest, Palle, så han kunne købe et nyt trommesæt. Desuden af musiklærerens søn fra VGT, Jacob Riis-Olsen, som havde spillet på guitar de sidste 3-4 år. Jacob Riis-Olsen blev med sin erfaring og talent nu den bærende kraft i gruppen, idet han både komponerede musikken, spillede på guitar og var forsanger. Kurt Langbo og Sven Fenger spillede hver på basguitar.

Jørn Kokkendorff fortæller, at Peter A.G. Nielsen i denne periode var ”smidt ud”, fordi hans stemme var i overgang. Og så var Sven Fenger en bedre/mere rutineret bassist. I de næste halvandet år spillede Peter A.G. Nielsen sammen med Hakon Jørgensen på bas, Niels Bundgaard på rytmeguitar og Birger Dahl Jepsen på trommer i bandet ”Beams Birger”.  Men i 1968 var Peter A.G. Nielsen dog tilbage i Gnags - nu på orgel. I øvrigt blev fornavnet ”Those” skåret væk i 1967.

Der var grøde blandt de unge teenagere i Skjern sidst i 1960’erne. For der var også en anden klub for de unge, Skjern Teen Club, som havde Jørn Kokkendorff som formand. Skjern Teen Clubs navn var Moonlight og havde sin base på ”Loftet” i Mellemgade. Her optrådte der også musikgrupper, bl.a. ”Beams Birger”.

Musikklubben Gnags Dancing havde vokseværk, og der gik ikke lang tid, inden der var 3-400 medlemmer, som søndag eftermiddag mødte frem for at danse, drikke sodavand og lytte til musik fra Gnags og inviterede bands. Jørn Kokkendorff fortæller, at de jævnligt kontaktede de orkestre, som spillede til jazz- og pigtrådsbal på Grønlunds Hotel og inviterede dem til at overnatte på Dommergården, mod at de spillede en times tidsøndag eftermiddag. Med den tilstrømning af teenagere til Gnags Dancing blev det nødvendigt at inddrage lokale nr. to. Der blev slået hul i en væg, og et nyt lokale blev tilknyttet med opstilling af borde og stole. Her kunne de unge teenagere sidde og hygge sig og slappe af med en sodavand efter en dans.

I starten spillede gruppen popmusik, Cream- og Lollipops-inspirerede kompositioner, ”i silkeskjorte og stramme bukser” og tænkte ikke nærmere over, om pop var bedre end rock. For Gnags  elskede bare musikken, som blev bedre og bedre. Samtidig steg også indtægterne, så der blev råd til nye instrumenter og forstærkere.

Jørn Kokkendorff har venligst stillet billedet til rådighed.

Fra venstre: Jens J.G. Nielsen, Jacob Riis-Olsen, Kurt Langbo og Sven Fenger.

DM i beatmusik

I 1968 er Peter A.G. Nielsen med igen på orgel, og Gnags består nu foruden Peter A.G. Nielsen af Jens J.G. Nielsen på trommer, Sven Fenger på bas og Jacob Riis-Olsen på guitar og som forsanger. Kurt Langbo havde forladt gruppen - ifølge Dagbladet ”på grund af uoverensstemmelse”. Gruppen ville nu ud at prøve kræfter med andre bands og tilmeldte sig til det jyske mesterskab i beatmusik i Aarhus den 25. februar 1968. Der var ikke nogen forventning om en placering, dels fordi der var 20 dygtige pigtrådsgrupper fra store dele af Jylland, dels fordi mesterskabet skulle afgøres ved en publikumsafstemning. Men Gnags oplevede her sin hidtil største succes: en andenplads, og kun ti point skilte Gnags fra den førsteplads, som gik til et Aarhus-band, Specters. Udslagsgivende var, at to af numrene var egne kompositioner, skrevet af Jacob Riis-Olsen. Det blev besluttet at afvige fra reglen om, at kun et band fra hver af semifinalerne kunne gå videre til danmarksmesterskaberne for popbands i Holstebro. Gnags forberedte sig grundigt til mesterskabet, og da en placering afhang af en publikumsafstemning, tilbød Gnags sine fans gratis busbilletter, og som lokkemiddel kaldte de turen ”Magical Mystery Tour”. Opbakningen var overvældende. Tre busser blev fyldt med unge mennesker. Men det rakte desværre kun til en syvende plads ud af ti deltagende bands.

Udgivelse af to singleplader

Men deltagelsen i mesterskabet skabte grobund for den første pladeudgivelse. De to numre med titlerne ”Eyes And Ears” og ”I Can’t Talk About It Now”, som Jacob Riis-Olsen havde komponeret og skrevet, blev indspillet i 1969 som to singleplader hos Jack Fridthjof, ejer af Jacks Beat Records i Nykøbing Mors. Bandet betalte selv for indspilningerne, mod at Jack trykte et antal eksemplarer. Hermed var håbet, at medierne ville finde interesse for bandet. Og der gik da heller ikke længe, inden gruppens musik blev spillet i radioen. Peter A.G. Nielsen siger til GAFFA, at ”det var en meget stor oplevelse, for så tænkte vi tilbage  til dengang, vi selv hørte noget i radioen – og så fik jeg blod på tanden”.

Et ”fankort” fra slut-60’erne. J.R. Booking var Jørgen Rasmussens bookingfirma. Han var lidt ældre end Gnags-medlemmerne og fik kørekort først, så han var chauffør i det første VW-rugbrød. De tre Gnags-medlemmer er Jens J.G. Nielsen, Sven Fenger og Jacob Riis-Olsen

Koncerter

I perioden fra 1968 og frem til 1971 optrådte Gnags et par gange om ugen til ungdomsballer på kroer, skoler og i ungdomsklubber – fortrinsvis i Jylland. På repertoiret havde bandet efterhånden mere end 35 dansenumre. Bandets gode kontakt med publikum og spillefærdigheder bevirkede, at bandet fik et godt ry som liveband og havde succes overalt, hvor de spillede - tillige med deres lysshow.

Koncert på VGT

I marts 1969 optrådte Gnags for første gang på VGT. ”Hvirvlen” og VGT’s Musikklub stod for det stoleløse arrangement (de unge sad på puder og tæpper på gulvet). Foran 400 begejstrede unge spillede bandet i to gange 45 minutter. Dagbladet skriver den 21. marts 1969, at ”der blev udleveret vat ved indgangen, hvilket sikkert var gavnligt, da højttalerne var meget kraftige”. Dagbladet hæftede sig især ved ”I Can’t Talk About It Now” - et rigt varieret nummer, indledt med et barokinspireret orgelspil af Peter A.G. Nielsen og med tydelig inspiration fra det amerikanske rockband, Vanilla Fudge. Og i forbindelse med bandets sidste nummer ”så publikum orkestrets hjemmelavede og originale lys-show, hvor effekten var den, at bevægelserne på podiet blev hakket i stykker ligesom på en gammel langsomt kørende film.”

Sven Fenger var medlem af Gnags under koncerten på VGT, men forlod bandet i slutningen af 1969. Han prioriterede andre ting og mente i øvrigt, at rollerne i Gnags var for fastlåste. Han var derfor ikke med ved næste års koncert på VGT med musikklubben som vært. Dagbladet anmeldte koncerten den 5. februar 1970 og skrev, at der var 200 gæster til den stoleløse koncert. Med undtagelse af et par af numrene spillede bandet kun nye selvkomponerede numre med dansk tekst. Teksterne var opbygget som folkeviser med et nutidigt tema, som passede godt til den fornyede musik fra bandet, skriver bladet, og roste i øvrigt Jacob Riis-Olsen, som på et par af numrene brugte tværfløjte. Med den ”kompakte sound” bliver bandet bedre og bedre, og hvis bandet ”bliver ved med at forny sig, kan vi vente os meget fra den kant”, slutter Dagbladet.

Thy-lejren og Holland

Bandet blev nu en trio med Peter A.G. Nielsen på bas og sang, Jens J.G. Nielsen på trommer og Jacob Riis-Olsen på guitar og fløjte. Nu begyndte der virkelig at indløbe bestillinger på livekoncerter. Og inspireret af tidens beat - bl.a. fra gruppen Alrune Rod - komponerede Gnags ny musik og skrev danske tekster hertil. Sommeren 1970 blev den helt store oplevelse for Gnags med en turné i København og derefter i Thy-lejren, hvor Gnags opholdt sig i mere end 14 dage og gav en række koncerter. I bladet Information skriver Leif Varmark fra Thy-lejren, at bandet i begyndelsen var ”mere traditionelt i stilen og virkede en smule upersonligt, men det var ligesom om, at det spillede sig op i de næste 14 dage. Orkestrets medlemmer boede og levede fuldstændigt og helt med i lejren, bl.a. hjalp de nok så apropos med til at færdiggøre musiktribunen. De deltog også i den politiske debat på den måde med en kommentar til den på det tidspunkt hidsige debat om ”kommercialismen” i lejren. En aften hørte man pludselig langt ude fra lejrområdet en rytmisk, flertonig sang og klappen i hænderne. Det var Gnags, som havde startet et optog, der nu langsomt bevægede sig hele lejren rundt, improviserende en ironisk, antikommerciel sang: ”Kom og køb en sten hos os, vi har fine smukke sten, kom og køb, kom og køb”. Forrest gik et par mennesker med hænderne fulde af ganske almindelige småsten, som de havde samlet op på en af grusvejene, derefter kom folkene fra Gnags med deres guitarer og fløjter og fulgt af piger og drenge, børn og hunde og fulde folk i et dansende grotesk virvar.”

Her i Thy-lejren stiftede de bekendtskaber med adskillige musikmiljøer og oplevede, at man kunne stille spørgsmål til den måde, de unge og forældregeneration levede på. Og det blev mere og mere klart for Gnags-medlemmerne, at musikken kunne bruges som værktøj til at forandre verden på og ikke længere blot en hobby. Men opholdet i Thy-lejren sluttede med besættelsen af Hjardemål Kirke natten til den 31. august 1970. ”Så var det ikke sjovt længere”, siger et Gnags-medlem til BT den 15. september 1971 og fortæller, at der blev røget hash og drukket bajere ud fra ”devisen, at man ikke kunne tale med om verden, hvis man ikke havde smagt på den.” Oplevelserne fra Thy-lejren blev kun yderligere forstærket på en tur til Holland, hvor bandet i Amsterdam færdedes i forskellige miljøer og ”fik øjnene op for en del subkulturer fra husbåde til bøssebarer”, skriver Jon Brændgaard Toft i bogen ”Peter A.G. Nielsen og Gnags”.

Gnags var blevet et kendt rocknavn og medvirkede i 1971 i filmen "Skæve dage i Thy", der handlede om at leve og bo i Thy-lejren.

Haraldsgade 27 i Viby

Men nu slutter æraen med Skjern som udgangspunkt. I 1971 er de unge færdige på VGT, og ved hjælp af et banklån flytter Gnags til Haraldsgade 27 i Viby, Aarhus, sammen med lydfolk og roadies som Ole Lauridsen fra Tarm, Jørn Kokkendorff og Poul Berg Jacobsen. Og en af de første, som flyttede ind og blev medlem af Gnags var den dengang kun 16-årige orgel- og keyboard-spiller, Ivan Oehlenschaeg Sørensen. Han var medlem af bandet frem til 2003. Og efter en del udskiftninger blev Gnags i 1974 suppleret med den dygtige musiker Per Christian Frost på guitar. Han spillede også i Aarhus-bandet ”Viola”, men blev i 1977 permanent medlem af Gnags. Jørn Kokkendorff forlod senere kollektivet for at læse til lærer på Aarhus Seminarium.

Her indretter de sig som et musikerkollektiv med oprettelse af pladeselskabet Genlyd i 1974 og indspilningsstudiet Feedback i 1975. Senere tillige bookingbureauet Rock On. Haraldsgade 27 udvikler sig i de næste 35 år til et centralt sted for dansk musikliv. Og takket være Peter A.G., som i høj grad driver foretagendet, komponerer musikken og skriver teksterne, strømmer musikere hertil, og Haraldsgade 27 bliver kendt i det danske musikmiljø.

Album

I 1973 indspillede Gnags debutalbummet ”På Vej” for egen regning og risiko. Albummet blev produceret hos Johnny Reimar. Og med 10.000 solgtes albums blev pladen en succes, men en kontrakt med Johnny Reimar, ”der skulle sikre den fortsatte udgivelse af Gnags’ musik” havde Gnags vanskeligt ved at opfylde. Inspireret af andre bands, bl.a. The Beatles, oprettede Gnags sit eget pladeselskab ”Genlyd Grammofon” i 1974. Den næste plade ”Del af en ring” blev indspillet i Rosenberg-studiet af Freddy Hansson, men nu udgivet i eget pladeselskab. Den blev en succes. Og med eget indspilningsstudie i 1975 blev der skabt et forretningsmæssigt fundament, og gruppens kreativitet kunne nu komme til fuld udfoldelse, hvilket skete med Gnags’ tredje album ”Det Er Det” med bl.a. klassikerne ”Ulvetid” og ”Jeg Ka’ Ikke Bygge Dit Paradis”. Blandt gæsterne på pladen var Ole Kühl på saxofon. Han spillede i en periode mere eller mindre fast i gruppen. Indspilningerne fortsatte gennem 1970’erne med en række albums med bl.a. ”Er Du Hjemme I Aften?” og ”Burhøns”. I 1977 spillede Gnags endnu engang ved Roskilde Festivalen, denne gang med liveoptagelser i filmen "Kloden Rokker".  Det var også i 1977, at Henning Stærk på trommer og som percussionist blev nyt medlem af bandet. Han var med til at løfte Gnags til nye højder på det rytmiske område, og gruppen fik en vældig succes i 1978 med albummet "Er Du Hjemme I Aften" med sange som titelnummeret og evergreenen "Under Bøgen". Og i 1979 indspilledes "Burhøns".

Koncerter

Gnags var fra midt i 1970’erne et etableret navn inden for dansk musik og havde mange succeskoncerter i de næste mange år, men 1980'erne var så absolut Gnags’ storhedstid, hvor de udviklede sig til et af Danmarks førende bands og med rigtig mange solgte plader som fx ” Mr. Swing King” med mere end 300.000 solgte plader og dertil en lang række livekoncerter. Og med skiftende besætninger formåede Gnags med succes at forny sig og dermed fastholde et publikum - både ved 25-års jubilæet i 1991 og ved 50-års jubilæet i 2016, hvor Gnags drog på turné med over 30 koncerter rundt i Danmark med titlen ”Dansaurus Tour 2016”.

Gnags bandmedlemmer i 2016:

Peter A.G. Nielsen forsanger

Per Chr. Frost på guitar

Niels Mathiasen på saxofon

Anne Seier i kor

Søren Runge på keyboards

Lars Daugaard på trommer

Rune Harder Olesen på percussion

Henrik Poulsen på bas.

I et interview til TV 2 Østjylland den 20. maj 2016 siger Peter A.G., at selv om mange af sangene er skrevet for 30 år siden, så er ” Mr. Swing King”, ”Danmark”, ”Vilde Kaniner” og de andre 80'er hits stadig lige så relevante, som dengang de blev skrevet. ”Vi spiller de sange, som fungerer bedst i forhold til den tid, vi er i lige nu og her, og der er noget musik, som er tidløst. Noget, som selv om det er lavet for 30 år siden, så lyder det moderne”.

”Nørd” er det 25. studiealbum og udkom den 3. februar 2017 på Genlyd og Sony Music. Per Chr. Frost er med på albummet for første gang, siden han forlod bandet i 1996 efter udgivelsen af ”Gösta Hammerfedt”. ”Nørd” debuterede på førstepladsen af hitlisten og tilbragte seks uger i top-40.

Albums gennem tiderne. Kilde: Wikipedia

Studiealbum

1. 1973 På vej

2. 1975 Del af en ring

3. 1976 Det er det

4. 1977 La’ det gro

5. 1978 Er du hjemme i aften

6. 1979 Burhøns

7. 1980 Intercity

8. 1982 Safari

9. 1983 X

10. 1984 Den blå hund

11. 1985 En underlig fisk

12. 1986 Plads til begejstring

13. 1987 Har de puttet noget i kaffen?

14. 1989 Mr. Swing King

15. 1991 Lygtemandens sang

16. 1994 Øjne på stilke

17. 1996 Gösta Hammerfedt

18. 2000 Ridser, revner og buler

19. 2002 Skønhedspletter

20. 2003 Skitsernes Drøm

21. 2008 Legepladsen

22. 2017 Nørd

23. 2019 Robot’n’ Roll

Livealbum

1. 1981 Live vol. 1

2. 1992 Live vol. 2

Opsamlingsalbum

1. 1986 13 rigtige

2. 1988 Under bøgen

3. 1999 Gnags Greatest

4. 2005 Siden 66

5. 2016 Monster Hits

Koncerter i Skjern Hallen

Gnags har optrådt flere gange på hjemmebane i Skjern. Omkring 1973 gav Gnags vist nok sin første koncert i Skjern Hallen. Foran omkring 400 unge mennesker arrangeret af Skjern Teen Club gav tre musikgrupper, Urias fra Tarm, Gnags og Alrune Rod, en seks timers koncertoplevelse. Gnags fik gode anmeldelser, og Dagbladet kaldte gruppens musik for en ”ubetinget succes”.

Men det skulle blive til flere optrædener i Skjern Hallen. Op gennem 1980’erne blev Skjern kendt som rockmusikkens mekka i Vestjylland, og idémanden bag koncerterne var Torben Kjærgaard. Han var formand for SG’s ungdomsafdeling i håndbold. Der var lavvande i pengekassen, og det var nødvendigt med nytænkning og initiativer til at skaffe de økonomiske midler til at finansiere håndbold. I 1980 gik Torben Kjærgaard i gang. Der blev skrevet pressemeddelelser, arrangeret forsalg og buskørsel i en række byer som fx. Varde, Herning og Holstebro. Og den 5. december 1981 lagde Skjern Hallen gulv til den første større Gnags-koncert. 1.400 unge mødte frem og fik en uforglemmelig rockkoncertoplevelse. Året efter gav Gnags igen en fortræffelig koncert, denne gang foran 1.600 begejstrede unge mennesker i Skjern Hallen. I 1984 udkom albummet ”Den blå hund”, og på en ny koncertturné spillede Gnags den 14. september 1984 igen i en fyldt Skjern hal. I de følgende år blev der hentet mange andre rockgrupper til Skjern Hallen, bl.a. Tøsedrengene, Rocazino, News, Dodo and the Dodos, Shu-bi-dua, Thomas Helmig og Michael Falck. Ved en Gnags-koncert den 5. december 1986 fik 2.000 unge mennesker en fantastisk og festlig aften i Skjern Hallen. En koncert, som Gnags gentog den 17. februar 1990 - også foran 2.000 unge mennesker. Den 28. februar 1992 gav Gnags en af sine sidste koncerter i Skjern Hallen og underholdt publikum med bl.a. ”Lygtemandens sang”, der netop var udkommet året forinden. Over en periode på omkring 10 år lagde den gamle Skjern hal fra 1967 gulv til ikke mindre end 20 rockkoncerter, heraf seks Gnags-koncerter.

Der skulle nu gå mange år, inden Gnags vender tilbage til Skjern Hallen. Vi skal frem til fredag den 7. november 2008, inden den næste koncert med Gnags finder sted - nu Skjern Kulturcenter. Omkring 1.300 begejstrede koncertgæster oplevede Gnags og Rocazino give en forrygende koncert. ”Dejligt at være hjemme igen,” sagde Peter A.G., mens publikum jublede. Sidste gang Gnags entrerede scenen i hal 1 var i forbindelse med Skjern Gymnastikforenings 100-års jubilæum den 12. december 2016, hvor Gnags var inviteret til i en times tid at give en koncert med særligt udvalgte numre.

Jubilæum

Ved jubilæet i 1991 arrangerede Skjern-Egvad Museum en jubilæumsudstilling ”Gnags - 25 år på vingerne” i Skjern Vindmølle med 10.000 besøgende. Og da Peter A.G. Nielsen i jubilæumsåret efter udgivelsen af ”Lygtemandens sang” bliver spurgt af en journalist fra BT om, hvad han laver om 25 år, siger Peter A.G., at ”så er det noget med musik. Men ikke Gnags. Det gider jeg sgu nok ikke til den tid”. Han fortæller, at koncertlivet er blevet meget hårdere end tidligere. Det kræver næsten ”en sportsmands råstyrke at stå på scenen aften efter aften.” Men det skulle alligevel vise sig, at Peter A.G. Nielsen og Gnags også er levedygtige 25 år senere. En ny jubilæumsudstilling blev arrangeret i 2016, hvor en række effekter, breve o.a., som i øvrigt fylder mange hyldemeter i Ringkøbing-Skjern Museums magasiner, igen var udstillet på Skjern Vindmølle. Også Memory Lane Rockmuseum på Djursland slog i 2016 dørene op til en særudstilling om Gnags og bandets lange karriere.

Epilog

Jens J.G. Nielsen, der var med i bandet fra starten i 1966, valgte efter 30 år i bandet at stoppe som aktiv musiker i 1996. Per Christian Frost, som var med i bandet fra 1974, forlod også bandet i 1996. Jacob Riis-Olsen blev medlem af Gnags fra 1967 og udtrådte i 2003. I 1990 blev pladeselskabet solgt til det tyske selskab BMG. Huset, der var indbegrebet af aarhusiansk musikhistorie og base for Gnags siden 1971, købte Jacob Riis-Olsen i 1999 og drev nu selv Feedback-studiet. Ud over Gnags har Feedback-studierne været brugt som indspilningssted af en lang række kendte bands og solister. Men efter 40 års historie er det slut. Jacob Riis-Olsen solgte Haraldsgade 27 i 2011.

Kilder

Skjern Dagblad, den 10. april 1967

Vestkysten, den 10. april 1967

Skjern Dagblad, den 21. marts 1969

Aktuelt, den 28. maj 1969

Skjern Dagblad, den 05. februar 1970

Ringkøbing Amts Dagblad, den 7. marts 1970

Dagbladet Information, fra Thylejren v/ Leif Varmark

BBS Booking Fonnesbechsgade 19, Herning

Musikmagasinet GAFFA, den 12. april 2020

Jon Brændgaard Toft fra bogen ”Peter A.G. Nielsen og Gnags”

Samtale og mailkorrespondance med Jørn Kokkendorff

Genlyd, den 12. september 1991

BT, den 15. september 1991

Se og Hør, den 5. september 2016

Aarhus Museum

Gnagsfan.dk

Wikipedia

Peter A.G. Nielsen: ”Rødvin & memoirer”

Skjern, december 2020

Elmo Flaskager