Kunstværker og mindesten i det åbne rum i Skjern

Forord

v/Elmo Flaskager

I foråret 2019 modtog jeg en henvendelse fra Preben Hørsted fra Skjern UdviklingsForum med en opfordring om at skrive om kunstværker i det åbne rum i Skjern og byens umiddelbare nærhed. I forbindelse med min overvejelse og undersøgelse på internettet dukkede turistsiden ”Hvide Sande - Mærk Vesterhavet” og Historisk Atlas.dk op med beskrivelser af en række værker i Skjern.

I min videre søgen var der hjælp at hente i aviser på Ringkøbing-Skjern Museums lokalafdeling på Industrivej 16 i Skjern, hvor Dagbladet og Vestkysten er sat i depot. Et vældigt skatkammer for studier i lokalhistorie! Tak til museet for husly og hjælp!Herudover har jeg under arbejdet modtaget faktuelle oplysninger og inspiration samt litteratur- og billedmateriale fra en række personer i og uden for Skjern. En stor tak herfor!

I alt 51 værker har jeg valgt at beskrive. De fleste er skulpturer, men af både kunstneriske og historiske grunde er der også medtaget beskrivelser af byens fire udsmykkede tunneler, fem broer under betegnelsen ”Skjerns Smukke Broer” kunstnerisk udført af Vestjysk Smedelaug efter gamle håndværksmetoder, dekorerede betonfuglehuse langs ”Den Grønne Korridor” og seks mindesten.

Især to begivenheder springer i øjnene i Skjern bys nyere historie: Købstadsrettigheder den 1. april 1958. Fejringen af disse rettigheder har resulteret i tre kunstværker, nemlig ”Høstmanden”, ”Opus 83” og ”jubilæumsskulpturen af 2008”. Den næste begivenhed er byens store byfornyelsesproces i 1990’erne med renovering/forskønnelse af gader, pladser, forretninger og lejligheder samt boligbyggeri på tidligere erhvervsarealer. Her fik byen igen et kulturelt løft med ”Tvedelt kasseskulptur”, ”Vestjyllands Navle”, ”Vandkunsten”, ”Skjern-Pigen Nicole” og afsluttet med ”Firkløverbænken”, som Skjern Kommune vandt i 1999 i dysten om amtets smukkeste torv. I forbindelse med afsløringerne af kunstværkerne bliver Skjern gentagne gange nævnt for ”sammenhold og handlekraft”, og som borgmester Torben Nørregaard sagde i forbindelse med afsløringen af et kunstværk i 2008: at ”her handles frem for at tænke længe over tingene, og det har givet Skjern et hestehoveds forspring”.

Endvidere har Boligselskabet Lejerbo gennem Lejerbos Kunstfond bevidst arbejdet for at donere kunst ved selskabets lejeboliger. Mellem Nørregade og Nygårdsvej er placeret ”Tvedelt kasseskulptur”. I Byparken står to skulpturer, ”Stjernevejen” og ”Hanen galer” og på Fordgrunden ”Mr. Ford” samt en skulptur, som i efteråret 2019 vil blive opstillet ved de nye boliger syd for AktivitetsCenter Skjern med det foreløbige navn ”Komposition” af Georg Tscherning.

Den unge købstad har mig bekendt ikke været tilsmilet med kunstværker i form af skulpturer fra før 1960. Den første er skulpturen ”Høstmanden” fra 1962. Men der har været andre markeringer, som har samlet byens borgere. Tilbage i 1877 blev der rejst en buste af Grundlovens giver, Frederik den Syvende, på Skjern Banegårdsplads og to mindesten i Skjern bymidte for henholdsvis sønderjydernes genforening med Danmark, rejst i1921 og for Sigurd Berg i 1923.

Værkerne indbyder enhver til eftertænksomhed - og til tolkning. Jeg har forsøgt mig med nogle af værkerne.

Kolofon
”Kunstværker i det Åbne Rum i Skjern”
Skjern august 2019
Udgiver: Skjern UdviklingsForum
Grafisk tilrettelægning: Preben Hørsted
Udgivet: www.skjernudviklingsforum.dk
Skrifttype: Arial
Forfatter: Elmo Flaskager
Copyright © Elmo Flaskager
Alle rettigheder forbeholdes
Foto: Per Rasmussen og Tage B. Pedersen fra Fotogruppen MidtWest samt Elmo Flaskager og Preben Hørsted

 

Samlet oversigt over kunstværkerne og mindestenene samt deres placering

  1. Høstmanden mellem Skjern Bibliotek og Rådhuset.
  2. Holger Danske på Holger Danskes Plads.
  3. Opus 83 ved indgangen til Skjern Rådhus, Finderupsvej.
  4. Skjernpigen Nicole med stol på Banktorvet.
  5. Vandkunsten på Banegårdspladsen.
  6. De fem jerngitre på Banegårdspladsen.
  7. Jubilæumsskulpturen af 2008 ved Bredgade mod Banegårdspladsen.
  8. Maske på Nordeas sydmur.
  9. Vestjyllands Navle på Tinghusvej.
  10. Kulturtage på Banegårdspladsen.
  11. Posthussøjlen ved Fakta.
  12. Firkløverbænken foran lægehuset, det tidligere Tinghus.
  13. Mr. Ford ved Boligselskabet Lejerbo på hjørnet af Bredgade og Klostervej.
  14. Uden Navn i gården ved plejehjemmet Klokkebjerg.
  15. Uglen ved Skjernåskolen.
  16. Sigurd Bergs mindesten ved parkeringspladsen ved Ringkøbing-Skjern Dagblad.
  17. Tvedelt kasseskulptur ved Boligselskabet Lejerbo i gården bag Nygade og Nygårdsvej.
  18. Hanen galer i Byparken.
  19. Stjernevejen i Byparken.
  20. Skrøbelighed ved Boligselskabet Lejerbos nye boliger ved AktivitetsCenter Skjern.
  21. Rovfuglen i gården ved Bostedet Langagerparken.
  22. Håndboldspilleren ved Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ved Ranunkelvej.
  23. Skjern Open Art Workshop i gårdhaven i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
  24. Omhu foran IDE BILER på Arnborgvej.
  25. Superægget i rundkørslen ved Ringvejen Øst.
  26. Kysset i rundkørslen ved Ringvej Nord.

27. En travl Landmand hos Kramp ved Ringvejen.
28. Æ Skulptur hos Velux ved Bækgårdsvej.
29. Mindesten ved Kong Hans’ Hul sydøst for Kong Hans’ Bro.
30. Prædikestol med højt til loftet i Skjern enge ved Kong Hans’ Bro.
31. Frederik den Syvendes buste i Anlægget.
32. Genforeningsstenen i Anlægget (legepladsen) syd for Kirkeskolen.
33. Jens Sønderups mindesten i Anlægget (legepladsen) syd for Kirkeskolen.
34. Vejviserstenen på hjørnet af Vardevej og Ånumvej ved kirkens parkeringsplads.
35. Molly Pedersens mindesten ved Fredskoven ud mod Ånumvej.
36. De tre skulpturer på plænen foran Vestjydsk Handelsskole & Gymnasiet HHX Skjern.
37. Løg ved Skjern Tekniske Skole, Skolebyen.
38. Nutcracker ved DHE, Skolebyen.
39. The Hand ved DHE, Skolebyen.
40. Skulpturparken ved Innovest.
41. Tunnel mellem Bredgade og Amager.
42. Tunnel mellem Fredskoven og Brinkkvarteret.
43. Tunnel mellem Fuglekvarteret og Vester Birk.
44. Tunnel mellem Bækgårdsvej og Industrikvarteret.
45. Black Stones langs ”Den Grønne Korridor”.
46. Fuglekasser langs ”Den Grønne Korridor”.
47. K.T. Nielsens Bro.
48. Holger Larsens Bro.
49. P. Th. Graversens Bro.

50. Poul Grenes Bro.

51. Egon Søgaards Bro.

52. Frode Madsens Broer.

53. Spænding. Foran nordgavlen ved DHE Arena, Skolebyen.

 

 

 

 

 

 

Den 42 cm høje model af ”Høstmanden”

1. Høstmanden

Af Elmo Flaskager

Skulpturen blev afsløret ved en ceremoni den 29. maj 1962 og fik sin placering i Rådhushaven mellem Rådhuset (Finderupsminde) og Biblioteket. Efter byggeri af det nye rådhus i 1970-71 har denne placering ofte været til drøftelse blandt politikerne. Men det var på initiativ af Skjern Håndværker- og Industriforening, at ”Høstmanden” i 1986 blev flyttet til sin nuværende lokalitet foran Skjern Biblioteks hovedindgang, Engtoften 1.

”Høstmanden” er skabt i bronze af billedhugger Bent Sørensen og fik oprindeligt navnet ”Manden, der høster”. Den er en gave fra Ny Carlsbergfondet i anledning af, at Skjern ændrede status til købstad den 1. april 1958.

”Høstmanden” blev afsløret af billedhugger Bent Sørensens frue, og ved ceremonien deltog flere fra Ny Carlsbergfondet, bl.a. direktør Jørgen Styhr. Fra Skjern Byråd deltog borgmester N. Stie Hansen, som takkede for gaven. Også K.T. Nielsen deltog, og under en frokost bagefter på Grønlunds Hotel læste K.T. Nielsen et digt, han havde forfattet til lejligheden som en hyldest til Ny Carlsbergfondet:

Mæ slid og slæb i manne aar
a passed har mi’ fødegaard,
som ga’ wos glee og gode kaar,
snaar mier, end wi ret forstaar.


I høstens tid a krummer ryg
og samler neg af rug og byg;
dem fold, det gav, blew os til lyk’,
af det ku’ Carlsberg law’ djer bryg.


Den gammel’ brygger var geni,
og inden læng’ hans industri
blew verdens største bryggeri,
for Carlsberg-øl de flest’ ku li’.


For alt det overskud, han fik,
mens salget stadig fremad gik,
han købte skulpturer og grafik,
for kunsten haaed’ han altid blik.


Nu staar a saa her midt i Skjern,
hvor a skal mind’ jer nær og fjern
om det, vi allesammen ska’:
”Laboremus pro patria”.

I forbindelse med flytningen den 4. juli 1986 takkede borgmester Egon Søgaard håndværkerne for veludført dåd og glædede sig over, at ”Høstmanden” vendte ansigtet imod Byrådssalen. ”Hvis byrådsmedlemmerne ikke var enige heri, så kunne man jo vende ham én gang om året”. Skjern Garden trak op, da ”Høstmanden” stod på sin rette plads, og Skjern Håndværker- og Industriforening takkede Garden med 6.000 kr. til indkøb af to saxofoner.

 

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg har en model af ”Høstmanden”. I et svar skriver museet, at ”Museet har i samlingen ”Høstmanden” af Bent Sørensen, bronze, højde 42 cm, dateret ca. 1957. Den var en gave fra Ny Carlsbergfondet til museet i 1960”.

Kilde: Skjern Dagblad den 29. maj 1962 og Vestkysten den 30. maj 1962,
Ugeposten 1986 samt Ringkøbing-Skjern Museum.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

2. Holger Danske

 Af Elmo Flaskager

Bronzefiguren Holger Dansk blev i 1907 udført på bestilling af hotelejer Anders Jensen til billedhugger Hans Pedersen-Dan.

Først støbte billedhuggeren en gipsfigur som derefter dannede grundlag for en støbeform til selve statuen. Den færdige bronzestatue af Holger Danske placerede hotelejeren foran Hotel Marienlyst ved Helsingør. Og selve gipsfiguren blev placeret på Kronborg, men udskiftet i 1985 med en kopi i beton, idet gipsen var ved at smuldre på grund af fugt. Placeringen af gipsfiguren på Kronborg skyldes måske forfatter og krønikeoversætter Christiern Pedersens nære tilknytning til Helsingør? (Se afsnittet om ”Kong Olger Danskes Krønike”).

I 2013 valgte direktøren på Hotel Marienlyst at sælge skulpturen på Lauritz.com. Helsingør kommune, som gerne ville beholde bronzeskulpturen inden for kommunens grænse, var med frem til tre mio. kr., men blev budt over af ejendomsmægler Jørgen Axelsen, Skjern, med et beløb på 3,2 millioner kroner plus salær.

Den 2. maj 2013 fik bronzestatuen en midlertidig plads på Banegårdspladsen i Skjern - specialtransporteret af transportfirmaet Carsten V. Olesen, Skjern. Men efter et kort besøg i Nyborg fik Holger Danske den 10. november 2014 sin nuværende placering på Mølletorvet, som i samme forbindelse blev omdøbt til Holgers Danskes Plads.

I en længere artikel den 6. maj 2014 om Holger Danske i Dagbladet Politiken er der bl.a. følgende citat af Jørgen Axelsen: ”Op mod 90 af Skjerns borgere har købt folkeaktier i statuen, ligesom flere af byens førende erhvervsdrivende har givet fem- og sekscifrede støttebeløb. På den måde er Holger blevet et symbol på den driftige pionerånd, som altid har præget den unge stationsby”.

I flere hundrede år har Holger Danske været en europæisk sagnfigur og et betydningsfuldt symbol som dansk sagnhelt. Oprindeligt stammer myten om Holger Danske dog slet ikke fra Danmark, men dukkede første gang op i "Rolandskvadet", et hovedværk i fransk middelalderlitteratur. Under navnet "Ogier le Danois" optræder Holger Danske her som en af Karl den Stores krigere, der øver vældige bedrifter og frelser Frankrig i et stort og afgørende slag.

Det var dog oversættelsen af ”Kong Olger Danskes Krønike” fra fransk til latin og derefter i 1534 til dansk af forfatter Christiern Pedersen, at danskerne får kendskab sagnheltens bedrifter og sagnene om, at han i tilfælde af et fjendtligt angreb vil vågne af sin søvn og øve nye sejrrige bedrifter. Derfor: Kommer der en udenlandsk fjende og vil gøre Danmark ondt, vil Holger Danske slå øjnene op, rejse sig i al sin vælde, hæve sit sværd, forsvare Danmark og sende fjenden på flugt.

Disse sagn om slumrende folkehelte, der vil vågne op til dåd, hvis deres lande kommer i nød, findes overalt i Europa. Således fortæller et tysk folkesagn, at kejser Frederik Barbarossa sidder fast i Kyffhäuserbjerget i Thüringen med skægget vokset fast i klippegulvet. Hvis Tyskland skulle komme i nød vil kejseren vågne - ganske som Holger Danske. I Norge fortæller et sagn, at Olav Tryggvason opholder sig på et kloster i Østen og vil vågne, hvis Norge kommer i knibe. I England er det kong Arthur og Ridderne af det runde bord.

Sagnet om Holger Danske har især i romantikken spillet en stor rolle hos danske digtere og komponister som fx i H.C. Andersens eventyr ”Holger Danske” og hos B.S. Ingemann, der har skrevet flere digte om Holger Danske. Mest kendt er vel sangen ”I alle de riger og lande” fra 1837. Under Danmarks besættelse tog en modstandsgruppe navnet Holger Danske.

Kilde: Dagbladet Politiken, Frederiksborg Amts Avis, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Wikipedia.dk og Den Store Danske Encyklopædi.


Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

3. Opus 83

 Af Elmo Flaskager

I anledning af Skjerns 25 års købstadsjubilæum skænkede Ringkøbing Bank (nu Vestjysk Bank) en skulptur til Skjern Kommune opstillet foran hovedindgangen til Skjern Rådhus på Finderupsvej. Skulpturen, der er skabt af Ejgil Westergaard fra Lemvig, blev opstillet den 8. april 1983 og fik ved afsløringen mange rosende kommentarer som fx ”en moderne skulptur med fine relieffer af musicerende mennesker og fugle”. Skulpturen er skabt i granit hvilende på en granitsokkel, hvor der på soklens kant er udhugget de to årstal 1958 og 1983.

Værket fik oprindeligt navnet ”Musikstenen”, men en udskrevet navnekonkurrence resulterede i 150 indkomne forslag, og den 3. maj 1983 afsløredes det vindende navn ”Opus 83” foreslået af Aase Rahbek, Tarm. ”- En god kombination af årstallet og kunstværkets musikalske symboler, idet ordet Opus bruges om musikværker”.

I øvrigt blev 25 års købstadsjubilæet festligholdt den 8. april 1983 ved et storstilet arrangement: Borgmester Chr. Lundsgaard inviterede til morgenkaffe og rundstykker på Rådhuset med underholdning af Skjern Pigekor, festgudstjeneste i Skjern Kirke kl. 11, jubilæumsreception om eftermiddagen på Rådhuset med udstilling af gamle fotografier arrangeret af fotograf Aage Knak og museumsinspektør Kim Clausen og om aftenen en kæmpe jubilæumsfest i Skjern Hallens to haller med festmiddag og revy-kavalkade for 1000 mennesker i hal 1 og med bal for de unge til Poul P’s orkester fra Skive i hal 2. Gengivet i Skjern Dagblad den 1. marts 2008. Hvad skete for 25 år siden.

Kilde: Skjern Dagblad den 3. maj 1983, Skjern Dagblad den 1. marts 2008.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

4. Skjernpigen Nicole med stol

Af Elmo Flaskager

”Skjernpigen Nicole med stol” - i daglig tale ”Skjernpigen” - på Banktorvet er skabt i bronze af kunstneren Hanne Varming og indviet den 3. juli 1998.

Hanne Varming, der er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, var i forvejen et kendt navn i området, idet hun allerede i 1980 skabte en skulptur opstillet i Tarm med navnet ”Venter på far”.

I anledning af Skjern Banks 75 års jubilæum i 1981 udskrev banken en jubilæumskonkurrence om en skulptur på pladsen foran banken. Der blev nedsat en dommerkomité bestående af redaktørerne Axel Søndergaard og Sven Hersbøll samt kunstneren Ellen Margrethe Christiansen fra Bousøgaard, Stauning. Der indkom 60 forslag, og vinderen af konkurrencen blev Gnags-forsanger, Peter A.G. Nielsen, med forslaget skulpturen ”Hø-pigen” - en pendant til ”Høstmanden”, som Skjern Kommune modtog af Ny Carlsbergfondet i forbindelse med Skjerns købstadsrettigheder den 1. april 1958.

Skjern Bank ventede dog med afsløringen af statuen, indtil byfornyelsen af centrum, Banegårdspladsen, Banktorvet og Hotel Vestjyden (i dag Hotel Skjern), var færdiggjorte i 1998.

Under afsløringen kalder bankdirektør Jens Lundøe Poulsen skulpturen ”En djærv pige” og gav hende navnet ”Skjernpigen”. Derefter redegjorde han for, hvorledes Skjern Bank i forbindelse med jubilæet i 1981 havde udskrevet konkurrencen om en passende figur til Banktorvet på den plads, hvor juletræet hidtil havde stået. Jens Lundøe Poulsen nævnte, at Skjern Bank havde haft et tæt samarbejde med Ny Carlsbergfondet, og at de var blevet enige om at overlade opgaven til billedhugger Hanne Varming samt at fordele udgiften til skulpturen med to tredjedele til Skjern Bank og en tredjedel til Ny Carlsbergfondet  -  soklen betalte kommunen.

Ny Carlsbergfondets direktør, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, sagde, at figuren er en person, som er indstillet på at få noget ud af livet, et liv i frodighed. ”Figuren skal få os til at vedgå glæden ved det, vi er. Måtte I komme til at slide figuren med helsen”.

Billedhugger Hanne Varming kaldte i sin tale pigen ”Nicole” og var overrasket over Jens Lundøe Poulsens navn ”Skjernpigen”. ”Nå, hedder hun det”, lød det lidt overrasket fra Hanne Varming, ifølge Skjern Dagblad. Forinden havde Hanne Varming fortalt om Nicole, Salsa-pigen, som hun havde truffet til en fest, og som siden havde stået model for hende flere gange. ”Der var alle de her unge piger, som danser rundt til salsa og så’n. Pludselig råbte en af dem ”Nicole, kom og dans, du er den eneste, der kan gøre det ordentligt”. Og der var hun bare”, fortæller Hanne Varming om sit første møde med Nicole. ”Så jeg spurgte hende, om hun ville stå model for mig, og det ville hun meget gerne”.

Inspirationen til skulpturen kom til Hanne Varming ”i et glimt, i et blik”. ”Da jeg så skulle lave den her skulptur, så kom hun ind i mit atelier og stillede sig ved stolen. Og stol og model svingede bare sammen. Det undrede mig, og det gør det stadig, og jeg håber, at I vil undre jer på samme måde”, sagde Hanne Varming og tilføjede, at hun dengang lige havde købt stolen for 25 kroner, og at ”stolen på Banktorvet var en afstøbning, så præcist at man kan se mønstret i det brokadedækkede sæde”. Pigen ”Nicole” havde Hanne Varming bygget op med lerklatter på et indvendigt stativ. ”Jeg glatter aldrig ansigterne ud. Det bliver de livløse af. Der er mere liv i dem på denne måde”, for ”der skulle være lidt til fantasien”. Hun syntes, at ”også kvinden har sådan nogle rokoko-ben. Godt nok kraftige i forhold til stolens fine, men med de samme sving, med de samme former”. Hanne Varming sluttede sin tale med et studerende blik på skulpturen og overvejede, om skulpturen skulle have været en modvægt til ”Høstmanden” - ”en slags ”Høstpigen”. I så fald må det være pigen efter høsten”.

Ugeposten beretter, at da sløret faldt, ”gik der en stilfærdig morskab gennem skaren. En djærv pige, vist så. Måske ligner hun ikke ganske de smarte piger, der går rundt i Skjern”.

Men mon ikke Skjernpigen, Høstpigen, Høstmandens datter, salsa-pigen Nicole er en af Skjerns oftest fotograferede ”piger” for såvel turister som andet godfolk?

 

Kunstner Hanne Varming uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, direktør i Ny Carlsbergfondet Hans Edvard Nørregaard-Nielsen og direktør i Skjern Bank Jens Lundøe Poulsen

Kilde: Skjern Dagblad den 3. juli 1998, Ugeposten Skjern den 8. juli 1998, Skjern Banks Jubilæumsbog 1906-2006.

 Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

5. Vandkunsten

 Af Elmo Flaskager

”Vandkunsten” på Banegårdspladsen vejer omkring seks tons og består af den 70 cm gange 70 cm og fire meter høje skulptur i en rødlig svensk granitmonolit. På granitten er der anbragt metal i tombak/messing og cortenstål/messing og et springvand, som løber ned ad skulpturen i to spor. Arkitekt Erik Nobel, København, har designet ”Vandkunsten”, og stenhugger Charles Vendelbjerg, Skjern, har udført både skulptur og det bassin på ca. 6 meter i diameter, som skulpturen står i samt kompasset og mosaikken i bassinet. I bassinet er der installeret fire spotlys rettet mod skulpturen.

Tidligere borgmester Viggo Nielsen fortæller, at det runde vandbassin med overløb var inspireret af en lignende, men meget større vandkunst på pladsen ved Axelborg, hvor vandets overløb forhindrede folk i at sidde på den runde bassinkant. Viggo Nielsen fortæller videre, at mosaikken i bassinet er inspireret af belægningen på Strøget ved Storkespringvandet. Og ideen til den store obelisk er hentet i de fire bronzesøjler i Amaliehaven. Ud fra ovennævnte fik Erik Nobel opgaven med at designe alt lige fra kompasset i vandet til de to spor i granitskulpturen, som skulle symbolisere Skjern Å.

Borgmester Viggo Nielsen afslørede skulpturen den 4. juli 1996 i forbindelse med indvielse af Banegårdspladsen, som markerede afslutningen på Skjern Kommunes 10 års plan med byfornyelse, boligforbedringer, renovering af Jernbanegade med Danmarks korteste gågade, Banktorvet og Bredgade.

Borgmesteren sluttede sin tale med at rette en stor tak til arkitekt Erik Nobel og nævnte Erik Nobels tanker vedr. skulpturen: ”Granitten skal ses som et billede på det kraftfulde, klippefaste vestjyske samfund og metaldelene som det moderne dynamiske samfund - jernbanen, handelslivet, teknologien med mere. De to ”vandspor” kan læses som Skjern Å’s vej gennem landskabet til vandet løber ud i Ringkøbing Fjord - i det cirkulære bassin”.

Indvielsen skete sammen med open by night. Og aftenen sluttede med tre fakkeloptog, der ankom til Banegårdspladsen samtidig fra henholdsvis nord, øst og syd for her sammen med omkring 1.500 til 2.000 mennesker at overvære et gigantisk festfyrværkeri.

(Messing består af en legering af metallerne kobber og zink, og tombak er en messinglegering, der kendetegnes ved et højt kobberindhold på ca. 80-90 %, hvilket gør tombak mere strækbar).

Kilde: Skjern Dagblad den 4. og 5. juli 1996 og tidligere borgmester i Skjern Kommune Viggo Nielsen.


Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

6. De fem jerngitre

 Af Elmo Flaskager

De fem høje jerngitre ved siden af ”Vandkunsten” er opstillet samtidig med ”Vandkunsten” i 1996. Planen med de fem gitre var at skabe en harmonisk helhed på Banegårdspladsen med jerngitrene og beplantningen som grænse mod en ubenyttet grund nord herfor (i dag domicil for Andelskassen). Tidligere borgmester Viggo Nielsen fortæller, at ”opgaven var at finde frem til en arkitektonisk løsning med beplantning inde i rummene med gitrene som beskyttelse”.

En egentlig beplantning blev dog ikke tilfældet. I stedet har fx byens børnehaver valgt at lave skiftende udstillinger af egne kreationer i jerngitrene og dermed givet deres bidrag til pladsens forskønnelse.

Banegårdspladsen er et resultat af en arkitektkonkurrence. Den er smukt anlagt i bueforbandt af mørke chaussegranitsten indrammet i kvadrater af et bånd af rødlig granit, hvori der mellem de to rækker af jerngitre er udhugget de samme fem værdibaserede ord, som fremgår af metalpladerne på jerngitrene: ”Ligeværd”, ”Forandringsparathed”, ”Nærhed”, ”Viden” og ”Åbenhed”. Herudover er der udhugget ”Studenterstien” i den rødlige granit til ære for byens dimitterede handelsstudenter, der siden 2009 traditionen tro afslutter gymnasieårene med at gå i optog fra Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium frem til ”Studenterstien” på Banegårdspladsen. Efterfølgende bliver der nedlagt fire chaussesten med årstallet udhugget.

 

Kilde: Tidligere borgmester Viggo Nielsen, Skjern.

 Foto: Elmo Flaskager 

 

 

7. Jubilæumsskulpturen af 2008

Af Elmo Flaskager

I anledning af at det var 50 år siden, at Skjern blev udnævnt til købstad, afslørede borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Torben Nørgaard, den 1. april 2008 en jubilæumsskulptur skænket af Skjerns erhvervsliv og Skjern Handelsforening og kreeret af stenhugger Charles Vendelbjerg, Skjern. Jubilæumsstenen blev oprindeligt placeret på Mølletorvet (I dag Holger Danskes Plads), men har sin nuværende placering i et slip i hækken mellem Bredgade og Banegårdspladsen. Skulpturen er en blankpoleret og rektangulær granitsten med et tværgående metalbånd på siderne med teksten: 50 års købstadsjubilæum. Skjern 1. april 2008. Erhvervslivet i Skjern og Skjern Handelsforening. På toppen er udhugget et slynget vandløb, som kan lede tankerne hen på det forløb, som Skjern Å fik i forbindelse med Danmarks største genopretningsprojekt 1999-2003. I nederste højre hjørne er udskåret et S i rustfrit stål.

Under den festlige jubilæumsaften var der inden afsløringen arrangeret et fakkeloptog fra Skjern Kirke og til Mølletorvet med deltagelse af et par hundrede mennesker. I spidsen gik byens konfirmander.

I forbindelse med afsløringen sagde borgmesteren, at Skjern ikke blot er kendt for sammenhold, men også for handlekraft og konstaterer, at det er gået stærkt i de senere år. ”Der handles frem for at tænke længe over tingene, og det har givet Skjern et hestehoveds forspring”. Tidligere lærer og viceborgmester N.K. Kristensen kunne i sin tale tilføje, at skulpturen var et ”flot stykke rumgeometri” og opfattede det store S på toppen af skulpturen som udtryk for sammenhold på trods af forskellighed.

Kilde: Skjern Dagblad den 2. april 2008


Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

"Masken" på Nordeas bygning i Skjern.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

”Tvillingemasken” på hvid sydgavl på Apoteker Rasmussens Plads, Tarm

Foto: Elmo Flaskager

8. Masken

Af Elmo Flaskager

På Nordea-bygningens sydfacade ud mod Tinghusvej blev der i 2011 ophængt kunstværket ”Masken” i bronze af kunstner Jens Galschiøt.

Senere er skulpturen blevet forsynet med en hvid bagplade for herved at fremhæve maskens form frem for den grå baggrund fra bygningen. En "tvillingemaske" er ophængt på en hvid sydgavl på Apoteker Rasmussens Plads i Tarm.

De to kunstværker blev afsløret ved open by night-arrangementerne i forbindelse med årets studenterdimissioner. Onsdag aften den 27. juni 2012 skete det i Tarm og torsdag aften den 28. juni 2012 i Skjern. I Skjern blev ”Masken” allerede ophængt i 2011.

Skjern-Tarm Erhvervsråd står bag initiativet og har skaffet midlerne til værkerne via forskellige fonde og fra et bevilget beløb på 200.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommunes pulje på to millioner, der var sat af til at få Skjern og Tarm til at smelte mere sammen som én by.

Gunnar Thorup og Magnus Kolby fra Skjern-Tarm Erhvervsråd fortalte til Dagbladet den 26. juni 2012, at man fra begyndelsen har været enige om, at arbejdet i erhvervsrådet skal tilgodese begge byer, ”så vi kan brande Skjern og Tarm som tvillingebyer. For det er jo sådan med tvillinger, at de er uadskillelige og ikke kan undvære hinanden, selv om de skændes lidt ind imellem”. Almindeligvis tager man en maske på for at skjule sig for andre, men formålet med maskerne her er at knytte bånd mellem de to nabobyer, Skjern og Tarm.

Kunstneren Jens Galschiøt er født den 4. juni 1954 i Frederikssund og uddannet i 1978 som klejnsmed på Lindøværftet. Siden 1985 har han som selvlært sølvsmed og skulptør arbejdet på sit eget 2000 m2 store atelier, som både har bronzestøberi, udstillingshal, værksted og en skulpturpark.

Ifølge Wikipedia er ”Jens Galschiøt en meget sammensat kunstner, som bevæger sig i krydsfeltet mellem installationskunst og Street Art med klare referencer til "social sculpture" (Joseph Beuys), Symbolisme og Art Nouveau. Jens Galschiøt arbejder primært med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer i større byer verden over. Skulpturerne er for det meste skabt i bronze for egne midler”.

Jens Galschøit er blevet verdenskendt for sine aktioner som fx i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, hvor Galschiøt opsatte skulpturen "Survival of the Fattest" ved siden af Den Lille Havfrue. I dag står skulpturen på havnen i Ringkøbing under navnet ”Den fede dame”. Af andre skulpturer kan nævnes opstillingen af ”Min Indre Svinehund” i 1993 og ”Skamstøtten”, der består af en serie skulpturer, hvor hver skulptur er otte meter høj i materialet bronze, kobber eller beton. Tre af skulpturerne er opstillet permanent i Hongkong (1997), Mexico (1999) og Brasilien (2001). Endvidere kan nævnes ”Hungermarchen” i 2002, ”I Guds Navn” i 2006, ”The Color Orange” i 2008 samt ”Fundamentalism” i 2011/12.

Kilde Ringkøbing-Skjern Dagblad den 26. juni 2012 og den 16. december 2011. Wikipedia, Kulturhusenehtk.dk

 

 

 

9. Vestjyllands Navle

Af Elmo Flaskager

Fra UniDanmark Fonden modtog Skjern Kommune den 22. juni 1995 skulpturen ”Vestjyllands Navle”. Skulpturen, der har sin plads på hjørnet af Tinghusvej og Bredgade, er udført af stenhugger Charles Vendelbjerg, Skjern.

Skulpturen på mere end tre tons er i rød svensk Bohus-granit og hugget ud i en firkant, ”der med sine rå sider danner en flot kontrast til den blankslebne kuppel, navlen, som vandet fosser op af og ned over kuplen, inden det samles og sluses ned langs to af siderne i små riller - Skjern Å og Skjern Å-deltaet”, fortæller Skjern Dagblad.

Borgmester Viggo Nielsen afslørede skulpturen og takkede Unibank for bidraget til Skjern bys forskønnelse. Bortset fra rundkørslen var 1. etape med renoveringen af Bredgade nu tilendebragt.

Direktør i Unibank, Steen Christensen, sagde bl.a. i forbindelse med afsløringen, at skulpturen ikke blot symboliserer en driftig handelsby, hvor initiativer tages og føres ud i livet, men også på en fremadrettet erhvervspolitik med vandet, der ”syder” af energi og virkelyst.

Unibanks aktionærrådsformand N.K. Kristensen håbede, at skulpturen ville blive set af mange og give mange oplevelser. ”Med skulpturen har vi ønsket at give vores bidrag til, at der bliver spændende rastesteder i Skjern by”.

På østsiden af skulpturen er indsat en metalplade med teksten:

Vestjyllands Navle
Skænket af Unibank•Fonden
1995

”Vestjyllands Navle” - GPS-koordinator: 55.946259 nordlig bredde og 8.494701 østlig længde. Navlen - også symbol på skaberkraft (denstoredanske.dk).

Skulpturen blev overdraget Skjern Kommune i forbindelse afslutningen på renoveringen af Bredgade.

Kilde: Skjern Dagblad den 23. juni 1995.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

10. Kulturtage

 Af Elmo Flaskager

”Kulturtage”, der er opstillet syd for Pakhuset i Skjern og nord for Bechs Hotel i Tarm, blev indviet fredag den 25. maj 2018. Et Tvillingeudvalg nedsat af Skjern-Tarm Erhvervsråd har fostret ideen i et ønske om at knytte de to byer tættere sammen og ”fremme samhørigheden og synligheden af centerbyen Skjern-Tarm”.

Kunstneren Per Arnoldi har designet de to ”Kulturtage”.

I et facebookopslag skriver Skjern UdviklingsForum, at det var Per Arnoldis ide at kreere ”to overdækninger på lette søjler med farvestrålende tag af foldede plader og med sider, der kan påmonteres plexiglasplader for at skabe læ”.

Skjern UdviklingsForum skriver videre, at ”Tvillingeudvalget har arbejdet tæt sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om projektet, og på et møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. oktober 2014 er det besluttet at bevilge 1.65 mio. kr. eksklusiv moms fra puljen ”Skjern-Tarm en by” til kulturfremstødet”.

Placering og udformning er godkendt af handelsforeningerne i Skjern og Tarm, dog har Skjern Handelsforening ønsket en placering for enden af Pakhuset frem for foran Pakhuset.

Om indvielsen skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad den 25. maj 2018, at Per Arnoldi i sin tale understregede, at kulturtagene skal være med til at sende et budskab om medmenneskelighed.

Gunnar Thorup fra Skjern-Tarm Tvillingeforening håber, at Skjern og Tarm tager de to Kulturtage til sig og finder noget at bruge dem til og nævner, at det kan være alt fra koncerter til markeder, for meningen er, at det skal være nemt at tage initiativ til ting under kulturtagene.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Dagblad og Skjern UdviklingsForums facebook.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

Postrytteren stod placeret i indgangspartiet i det fjerde og  sidste regulære posthus i Skjern.

Foto: Keld Vinther

11. Posthussøjlen

Af Elmo Flaskager

Til musik fra Esbjergs Postorkester blev Skjerns nye posthus på Bredgade 47 til 14 mio. kr. indviet den 9. januar 1987. Rasmussen & Schiøtz A/S, Holstebro, har været hovedentreprenør på posthuset, som med sine 1.440 m2 har tre gange så mange kvadratmeter som det gamle posthus, der blev taget i brug i 1941. I øvrigt blev Skjerns første posthus opført i 1896-97 på Bredgade 22 (Galleri Linda Stampe, Kunst & Design). I 1915 blev et nyopført posthus taget i brug på Bredgade 40 (Forretningen ”Vision”), som har dannet ramme, indtil det i 1941 flyttede til et nybygget posthus på adressen Bredgade 67 (Kirk Larsen& Ascanius). En interessant detalje: Da Post Danmark fraflyttede Bredgade 47, overdrog Post Danmark Ejendomme “Postrytteren” til ”Museum for Post, Tele og Kommunikation” i København, hvor den sandsynligvis befinder sig. Vi bør vel have Postrytteren tilbage til Skjern?

Daværende trafikminister Frode Nøhr Christensen deltog i indvielsen af det nye rummelige posthus på adressen Bredgade 47 og sagde, at han var tilhænger af, at ”når det offentlige bygger, skal det bygge stort og rigeligt” og at ”der er god økonomi i at bygge, så det varer længere”. Dagbladet havde da også i sin artikel fra indvielsen valgt overskriften: ”Det betaler sig for staten at bygge stort og rummeligt”. Men der gik kun godt 20 år, inden Skjern Posthus blev overflødigt. Det lukkede den 1. juni 2007.

I forbindelse med indvielsen af posthuset afslørede museumsinspektør og formand for de danske kunstmuseer Jesper Knudsen, Holstebro, skulpturen ”Posthussøjlen” i granit placeret foran indgangen til posthuset. Jesper Knudsen sagde bl.a., at ”det er en god ting, at staten bruger en procent af byggesummen til køb af kunst”.

Skulpturen ”Posthussøjlen” er skabt af Poul Bækhøj (1942-2017), der er kendt for sine nonfigurative værker. Poul Bækhøj siger: ”Kunst skal ikke være en biograftur, man skal ikke nødvendigvis forbinde nogen idé eller association med et kunstværk. Man skal bruge øjnene, alene det er kunstens inderste væsen”. Og hvad udstråler så skulpturen foran den tidligere posthusbygning i Skjern? Er det respekt, følsomhed og kraft, beskueren ser i de runde former, de glatte og perfekte foldninger? 

Poul Bækhøj er uddannet laborant på Cheminova. Men lige siden sine unge dage har Poul Bækhøj som selvlært kunstner arbejdet med billedkunst og kunsthåndværk tilskyndet hertil af maleren Jonna Sejg.

Fra Kulturarv.dk: ”Omkring 1970 helligede han sig helt og fuldt billedkunstnerisk virksomhed som keramiker. Hans bopæl i det indre Århus fungerede i 1970’erne som åbent galleri og værksted. Fra omkring 1980 har Poul Bækhøj udelukkende arbejdet med skulpturer, først og fremmest i granit”. Hans skulpturværker er ofte ”udformet som forstørrede bånd med helt glatte flader”.

Kilde: Kulturarv.dk og Skjern Dagblad den 10. januar 1987.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

12. Firkløverbænken

Af Elmo Flaskager

”Firkløverbænken” også kaldet ”Æresbænken” er opført i 1999 og placeret foran LægeHuset (Det tidligere Tinghus) ud mod Bredgade. Oprindeligt var placeringen på Banegårdspladsen syd for restaurant Pakhuset.

”Skjern har amtets smukkeste torv” var overskriften i Skjern Dagblad mandag den 13. september 1999. For lørdag den 11. september 1999 var Skjern Torv dvs. Banegårdspladsen og Banktorvet blevet kåret som amtets smukkeste. Med udnævnelse fulgte en ”Firkløverbænk” designet af Frede Sørensen, udsmykket af Peter Henze og produceret af Dan-Intra og Randers Jernstøberi. ”Firkløverbænken” er fremstillet i træ og støbejern med relieffer af kreaturer - i Skjern enge - eller stude, som gennem århundreder er blevet drevet sydover gennem Skjern?

Ringkøbing Amt havde i forbindelse med markeringen af Bygningskulturens Dag udskrevet konkurrencen, hvor Skjern vandt foran fem andre af amtets kommuner, som havde søgt. Borgmester Viggo Nielsen sagde jf. Skjern Dagblad, at han var glad for udnævnelsen og glædede sig over, at både kommunens egne borgere og gæster beundrer byens torv.

De tre dommere fra amtets dommerkomité sagde under præmieoverrækkelsen, at ”udformningen af vandkunsten på pladsen har bl.a. været med til, at Skjern har fået prisen for flotteste torv”. Vandskulpturen var blevet afsløret tre år før, nemlig den 4. juli 1996 i forbindelse med indvielse af Banegårdspladsen, som markerede afslutningen på Skjern Kommunes 10 års plan med byfornyelse, boligforbedringer, renovering af Jernbanegade, Banktorvet og Bredgade.

Kilde: Skjern Dagblad den 13. september 1999 og Ringkøbing-Skjern Museum

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

 

 

13. Mr. Ford

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Mr. Ford” er udført i marksten fra egnen omkring Skjern og monteret på en sortmalet fortøjningspæl, som har aftjent sit formål på havnen i Stauning. Skulpturen er opstillet ved Boligselskabet Lejerbos lejligheder fra 1990 på hjørnet af Klostervej og Bredgade. Før den tid lå der på grunden et ford-værksted.

Kunstner Jesper Graakjær fortæller, at skulpturen ”Mr. Ford” er inspireret af sydamerikansk mytologi og nævner, at fx Inkarigets stenskulpturer har noget mystisk over sig. De er ofte opadskuende og spørgsmålet er, hvad de kikker efter eller vogter på? Er Mr. Ford vogteren af Fordgrunden?

Værket blev afsløret den 12.04.2017 og er en gave fra kunstneren Jesper Graakjær, som bor i Lejerbos afdeling.

Kilde: Kunstner Jesper Graakjær, Skjern

Foto: Elmo Flaskager

14. Uden Navn

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Uden Navn” er opstillet i gården på plejehjemmet Klokkebjerg på Amager. Den er skænket i juni 2004 af entreprenørfirmaet Vagn Henriksen efter firmaets afslutning af en omfattende renovering, om- og tilbygning i 2002-2004 på plejehjemmet.

Skulpturen er laserfremstillet i Kina efter en tegning fra entreprenørfirmaet.

Den cirkelrunde skulptur i lys granit står på en sort granitsokkel og symboliserer fællesskab.

Kilde: Direktør Hans Ole Jessen og plejehjemsleder Ove Nielsen

Foto: Elmo Flaskager

15. Uglen

Af Elmo Flaskager

Skulpturen, der står foran Skjernåskolen, Klostervej 65, er udhugget i ét stykke granit med en ugle hvilende på en kasseformet sokkel, som er placeret på en flad rektangulær sokkel i samme materiale. I det ene hjørne på soklen er der udhugget ”PHS 91”. Det har ikke været muligt at finde navnet på skulptøren.

Skulpturen er skænket til Skjernåskolen af Ringkøbing Amt i forbindelse med byggeriet af Skjernåskolen ved siden af Amagerskolen i 1991. Skjernåskolen havde siden august 1965 haft adresse i nogle pavilloner ud til Fredensgade. I dag er der på Fredensgade-grunden bygget børnehave og på hjørnet ”Botilbuddet Fredensgade”. Fra 1960, hvor skolen blev etableret, og til 1965 havde skolen til huse på ”Cirklen” i Bredgade 13 og i det tidligere posthus, Bredgade 22.

Ligesom ved statens byggerier havde Ringkøbing Amt også den praksis at øremærke et beløb til et kunstværk, i dette tilfælde skulpturen ”Uglen” til omkring 10.000 kroner.

Uglen er det synlige udtryk for Athena, den antikke græske gudinde for visdom og lærdom, og som fx også er udnyttet som navn og logo på de lærerige billigbøger, Gyldendals Uglebøger.

Kilde: Tidligere ansat på Skjernåskolen, Bente Fog, Skjern.

Foto: Elmo Flaskager

 

 

16. Sigurd Bergs mindesten

Af Elmo Flaskager

Mindestenen for den tidligere indenrigsminister Sigurd Berg fik den 18. august 2004 sin nuværende placering ved Nygårdsvej foran en parkeringsplads, som ved samme lejlighed fik navnet ”Bergs Plads”. Flytningen af mindestenen og indretning af Bergs Plads markerer afslutningen på et større nybyggeri af hjørnet Nygade og Østergade med forretninger og lejligheder samt lokaler til De Bergske Blade med adresse ud til Bergs Plads.

Mindestenen med en bronzeportræt-relief af Sigurd Berg blev afsløret den 9. juli 1923 på Banegårdspladsen i Skjern. For at give plads til Skjerns nye rutebilstation blev stenen den 3. marts 1958 flyttet til Skjern Anlæg og havde sin plads her, indtil den i 2004 fik sin nuværende placering.

Den er rejst af vælgere fra Skjernkredsens Venstre til minde om Sigurd Berg, der var folketingsmand for kredsen fra 1918 til sin død i 1921. Kunstneren er stenhugger Rasmus M. Andersen. På mindestenen står:

SIGURD BERG

INDENRIGSMINISTER
FOLKETINGSMAND FOR KREDSEN
FRA 1918 TIL SIN DØD I 1921

♧♧♧

VÆLGERE I KREDSEN

REJSTE DETTE MINDE

Sigurd Berg blev født den 3. juli 1868 på Bogø som søn af den navnkundige venstremand, politiker og bladmand Christen Berg og Maren Berg. Han blev uddannet cand. phil. og virkede som journalist ved en række dagblade, sad i Hillerød Byråd i årene 1899-1905 og var i to omgange medlem af Folketinget: 1901-1910 og igen (opstillet i Skjernkredsen) 1918-1921. I perioden 1905-1908 var han indenrigsminister, men måtte gå af på grund af Alberti-skandalen og modtog herfor en bøde på 1.000 kr. for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som Alberti var formand for. I 1920 og frem til sin død i 1921 var Sigurd Berg igen indenrigsminister.

Sigurd Bergs far, Christen Berg, grundlagde De Bergske Blade, som bl.a. Ringkøbing-Skjern Dagblad er en del af. Hans bladvirksomhed startede allerede i 1871 med Kolding Folkeblad, og han foretog i de følgende år en række opkøb som fx Skjern Dagblad i 1916, hvilket måske kan sættes i forbindelse med Sigurd Bergs opstilling i Skjernkredsen.

Sigurd Berg var med til at udbygge sociallovgivningen med invalide- og arbejdsløshedsforsikring, hjælpekasser og lærlingelov. Han udførte tillige et stort arbejde med at indføre dansk lovgivning og administration i Sønderjylland i forbindelse med genforeningen i 1920. Den 11. juli 1921 døde Sigurd Berg. Dagen før havde han deltaget i afsløringen af Genforeningsstenen i Skjern.

Kilde: Skjern Dagblad den 19. august 2004. Trap Danmark bind 22, Ringkøbing-Skjern Museum, Wikipedia, Denstoredanske.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

17. Tvedelt kasseskulptur

Af Elmo Flaskager

Kunstværket står på sort sokkel og er en interessant skulptur udført i poleret rustfrit stål, hvori omgivelserne på smukkeste vis reflekteres i de mange forskellige brudte firkantede flader. Det er skænket af Boligselskabet Lejerbo og BRF-kredit som en gave til Skjern Kommune. Kunstværket er placeret i et fællesareal bag en parkeringsplads mellem Nørregade og Nygårdsvej og afsløret den 20. august 1992 af daværende borgmester Viggo Nielsen. Dagbladet skriver den 21. august 1992 under overskriften ”Skjern forskønnet med tvedelt skulptur”, at skulpturen blev modtaget med stor begejstring som kronen på værket ved Skjerns første store byfornyelsesprojekt i området bl.a. med Lejerbos 13 nye lejligheder og renoveringen af to huse i forbindelse med projektet og hertil et rekreativt område.

Kunstværket er skabt af kunstner Karl Åge Riget (1933 - 2001). Han navngav sjældent sine værker med begrundelsen: "Rendyrket abstraktion behøver ikke støtte af forklarende ord". Men under indvielsen blev skulpturen kaldt ”Tvedelt kasseskulptur” og har den særlige egenskab, at man kan ”spille musik på den, idet klangen er forskellig alt efter, hvilken kasse man banker på”.

Formanden for Lejerbo i Skjern sagde, at kunst er som et eventyr, der fører os ind i en anden verden og gør tilværelsen større og rigere. Borgmester Viggo Nielsen afslørede kunstværket og glædede sig over det nye byfornyelsesprojekt, og at han nu kunne ”overdrage det grønne område til beboerne”.

Karl Åge Rigets værker kan ses over hele landet, bl.a. en skulptur af stål og granit i Esbjergs gågade samt en springvandsskulptur i Asnæs.

Den lidt afsides beliggenhed har med tiden medført, at kunstværket og arealet omkring er blevet noget forsømt. Men i 2018 blev værket pudset og området rengjort. Ved samme lejlighed blev der sat et nyt skilt ved kunstværket. På skiltet står følgende:

KARL AAGE RIGET
SKÆNKET AF BOLIGSELSKABET LEJERBO
AFSLØRET DEN 20. AUGUST 1992
AF BORGMESTER VIGGO NIELSEN

Kilde: Ringkøbing-Skjern Museum, Skjern Dagblad den 21. august 1992 og kunstner Jesper Graakjær, Skjern.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

18. Hanen galer

Af Elmo Flaskager

I Skjerns nordlige bydel bliver et erhvervsområde i disse år (perioden 2012 - ?) omdannet til et boligområde kaldet Byparken. Her ved Boligselskab Lejerbos bygninger er opstillet to skulpturer ved siden af hinanden af nu afdøde kunstner Harvey Martin. Værket til højre har skulptøren kaldt ”uden titel”. Den forestiller en hane, der kikker mod øst, galer og varsler en ny dags komme (Jesper Graakjærs fortolkning). Navnet ”Hanen galer” er mit valg.

19.  Stjernevejen

Det andet værk hedder ”Stjernevejen” og er nærmere omtalt i en portrætbog om Harvey Martin. Men måske vil kunstneren med kunstværket fortælle, at vi skal være opmærksomme på hinanden, at vi på hver vores måde er ”stjerner” - også de drenge, anvist af Odense Kommune, som Harvey Martin havde under sine vinger i sit store metalværksted på Fåborgvej i Odense.

Begge kunstværker
De to kunstværker er købt hos Lauritz.com og har fra 2017 og frem til den nuværende placering stået i depot i ”Slagteriet”. Kunstværkerne er udført i cortenstål. Og som det fremgår af skiltet ved kunstværkerne, er de skænket af Lejerbos Kunstfond og opsat i november 2018. Indvielsen vil sandsynligvis finde sted, når de sidste boliger nord for SeniorCentret Skjern er indviet.

HARVEY MARTIN

Kunstneren Harvey Martin (1943-2014) blev uddannet på Fynske Kunstakademi, men tog oprindeligt en uddannelse som klejnsmed og begyndte allerede i læretiden at bygge skulpturer. Således udstillede han for første gang en skulptur som 20-årig i kantinen hos E. Rasmussen i Fredericia, hvor han var i lære. Siden dengang har Harvey Martin lavet udstillinger - i de første år med et formsprog inden for minimalismen og senere ”skulpturer med blødere former og et mere genkendeligt præg”, hvilket han fortæller til Fyens.dk den 3. 9. 2003. Videre fortæller Harvey Martin, at ”det er så fedt at kunne bruge store, kolde stålplader til at give liv og kærlighed fra sig”. Og bladet fortæller videre, at
hans værker fx kan ses i Vejle Kunstmuseum, i Kongens Have og flere steder på Fyn.

Ved Åboulevarden i Tarm har Harvey Martin skabt kunstværket ”Madonnaer”.

Portrætbogen "Idioten og stjernedyret" om Harvey Martin skildrer bl.a. skabelsesprocessen i moderne kunst. Titlen ”Idioten” er hentet fra en roman af Dostojevskij - og ”Stjernedyret” er en skulptur skabt i cortenstål placeret i Skulpturpark Billund.

Kilde: Fyens.dk den 3. september 2003 og kunstner Jesper Graakjær, Skjern

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

20. Skrøbelighed

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Skrøbelighed” af Georg Tscherning er doneret af Lejerbos Kunstfond og opstillet september 2019 ved Boligselskabet Lejerbos nye boliger, nabo til AktivitetsCenter Skjern. Værket er købt hos Lauritz.com, hvor det var betitlet ”GEORG TSCHERNING. KOMPOSITION. SKULPTUR AF SORTMALET JERN”. Med sin særlige balance og stoiske ro udtrykker værket en dyb skrøbelighed, som kan vække beskueren til eftertænksomhed om livets sårbarhed.

Georg Tscherning også kaldet ”DR.HUG” blev født i 1932. Han har bl.a. udstillet værker på Charlottenborgs Forårsudstilling, Limfjordens censurerede udstilling, Aurora på Møn og på Filosofgangen i Odense. Tilnavnet ” DR- HUG” har sin forklaring i, at han ved siden af sit kunstneriske virke havde et større nedbrydningsfirma – G. Tscherning A/S.

Kilde: Kunstner Jesper Graakjær, Skjern

Foto: Elmo Flaskager

21. Rovfuglen

Af Elmo Flaskager

I Langagerparkens gård er opstillet en granitskulptur af en rovfugl på ca. 30 cm hvilende på en 85 cm høj granitsøjle.

Kunstneren er ukendt.

På søjlen er der et lille skilt, hvorpå der står ”Amagerbo 1976-2001”, som henviser til den tidligere boinstitution, Amagerbo, hvor mange af Langagerparkens beboere havde deres hjem indtil lukningen i 2001.

Kilde: Leder af Langagerparken, Morten Holden

Foto: Elmo Flaskager

22. Håndboldspilleren

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Håndboldspilleren” er skabt i metal af Finn Johansen og opstillet i 1968 ved Ringkøbing-Skjern Kulturcenters gamle hovedindgang til hal 1 ud mod Ranunkelvej.

Fridy Hansen, der var formand for byggeudvalget vedr. Skjern Hallens opførelse i 1967 og derefter ansat som halinspektør frem til 1972, fortæller, at Finn Johansen kom til Skjern fra Randers og blev ansat som bademester ved Skjern Friluftsbad i et par år. Han var en ”altmuligmand” og havde kunstneriske evner både som maler og skulptør. Skulpturen ”Håndboldspilleren” fremstillede Finn Johansen på et værksted i Skjern. ”Håndboldspilleren” er symbol på det, som altid har kendetegnet hallen/kulturcentret: styrke, handlekraft og bevægelse.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

Kunstner: Helga Thagaard "BØLGEDYRET"

Kunstner: Hjalager ”FUGL”                  

Kunstner: Niels Kræmmer ”URFUGL”

Ukendt kunstner

23. Skjern Open Art Workshop

Af Elmo Flaskager

Med Jesper Graakjær som leder og inspirator afholdtes i sommeren 2005 ”Skjern Open Art Workshop” på Banegårdspladsen. Kunstnere fra ind- og udland fik over en uge en bunden opgave. For nogle af kunstnerne bestod opgaven i at lade sig inspirere af Vestjylland og lade det transformere sig i skulpturer af vestjyske marksten, som de havde fået lov til at udvælge i kommunens stendynge.

Arbejdet resulterede i et værk af Helga Thagaard fra Thisted og hedder ”Bølgedyret”. Helga Thagaards inspiration skyldes måske, at vi er omgivet af vand, fjorden og åen. Helga Thagaard har siden opnået stor anerkendelse for sit kunstneriske virke – måske mest som grafiker.

Det andet værk er af nu afdøde billedhugger Jan Hjalager, Gjern, og hedder ganske enkelt ”Fugl” - måske inspireret af det rige fugleliv i de åbne vidder her i Naturens Rige.

Det tredje værk er skabt af nu afdøde billedhugger Niels Kræmmer, Frankrig. Det hedder ”Urfugl” og leder tankerne hen på Borris hede, hvor der har været en bestand af urfugle.

Det fjerde værk er ikke fra ”Skjern Open Art Workshop”, og kunstneren er ukendt

Kunstværkerne har fået deres plads i Gårdhaven i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Kilde: ”Kilde: Kunstner Jesper Graakjær, Skjern

Foto: Elmo Flaskager

24. Omhu

Af Elmo Flaskager

Kunstneren Jørgen Pedersen har skabt kunstværket ”Omhu” i rustfrit stål. Kunstværket er opstillet foran IDE BILER ud mod Arnborgvej i Skjern, men var i foråret 2009 oprindeligt købt af firmaet AL Stål, Skjern, som en bestillingsopgave til virksomheden. Borgmester Torben Nørgård afslørede kunstværket.

Skulpturens navn ”Omhu” kan vel ses som en pendant til ”Rettidig omhu” hos A.P. Møller-Mærsk?

Men da AL Stål i efteråret 2009 gik konkurs, købte ejer af IDE BILER, Michael Andersen, værket på en auktion i 2010.

Jørgen Pedersen, Herning, er født i 1944 og gennem sin uddannelse som smed og maskiningeniør erhvervede han sig nogle erfaringer for at arbejde med skulpturer. Han debuterede i 1990’erne og har siden med succes hovedsageligt beskæftiget sig med skulpturer i rustfrit stål og bronze. Jørgen Pedersen har udstillet på en lang række gallerier og desuden udført mange udsmykningsopgaver for virksomheder, private og offentlige institutioner.

Jørgen Pedersen udgav kunstbogen "Sjæl og stål" i 2010, hvori han beskriver sit kunstnerisk univers og samspillet mellem skulptur og mennesket. Således også med kunstværket ”Omhu”.

Kilde: Sculpture.dk v/journalist Lise Grunnet. Kunstgalleriet.dk, Midtjyllands Kunstcenter og Jørgen Krogh Hansen, Skjern

Foto: Elmo Flaskager

 

 

25. Superægget

Af Elmo Flaskager

Den 3. december 1999 blev verdens største udgave af superellipsen ”Superægget” opstillet i rundkørslen ved Ringvejen, Arnborgvej og Østergade. Superægget, som er fire meter høj og i sølvbronzeret glasfiber, har prydet byen siden. Og den anden skulptur af Piet Hein (1905-1996), ”Kysset”, kom til i slutningen af 2005. Pengene til skulpturerne er skaffet ved frivillige bidrag fra borgere, lokale virksomheder og fonde og er eksempler på den særlige handlekraft og det sammenhold, der kendetegner Skjern.

Selskabet bag superellipsen fortæller til Dagbladet den 11. september 1999, at man har solgt en superellipse til Egeskov på Fyn, til Scanticon og et bronzeæg i Farum, men Superægget i Skjern er det største, der er produceret.

Og hvorfor skulle superellipsen ”Ægget” opstilles her? Og for den sags skyld også ”Kysset”? Grunden skal søges i et langvarigt samarbejde, som Piet Hein havde med fabrikant Th. Skjøde Knudsen, Skjern. Om Th. Skjøde Knudsen er der bl.a. at fortælle, at han kommer fra Kolding og bliver kostskoleelev på VGT. Efter studentereksamen arbejder han som bogholder på Herborg Maskinfabrik i Skjern. Men i sin fritid bliver Th. Skjøde Knudsen mere og mere motiveret for at forme dyr og andre ting i keramik og træ. Og efter at han i 1956 bliver antaget til at udstille nogle af sine værker i træ på Charlottenborg for kunsthåndværk, vælger Th. Skjøde Knudsen at blive selvstændig kunsthåndværker.

Fra hjemmesiden kaybojesendyr.dk: ”I 1960 byggede han sin fabrik, der med sine 40 ansatte og flere underleverandører stod som beviset på bæredygtigheden i Skjødes fornemmelse for design. Skjødes ting fandt bl.a. vej til Amalienborg, da prinsesse Margrethe bestilte et spil Kinaskak hos ham. Salget blev båret frem af 1960'ernes bølge af veldesignede møbler, lamper og brugskunst, der gjorde "Danish Design" kendt og eftertragtet i hele verden”.

I en artikel i Skjern Dagblad den 11. september 1999 med overskriften ”Verdens første superæg blev produceret i Skjern” fortæller Th. Skjøde Knudsen, at han traf Piet Hein ved en tilfældighed på en møbelmesse, Fredericiamessen, hvor han udstillede sine trælegetøjsspil for voksne. Det var sidst i 60’erne, og de var begge fascineret af at udvikle spil ved hjælp af matematiske formler. Mødet resulterede i et langvarigt venskab og forretningsmæssigt samarbejde om produktion og salg af trælegetøj, men efterhånden primært af Superægget. Piet Hein, der både var designer, digter, forfatter, opfinder og matematiker, kom ofte på besøg hos Th. Skjøde Knudsen, og han betegnede Piet Hein som ”en overset teknisk begavelse”. De to korresponderede ofte med hinanden, og Th. Skjøde Knudsen modtog i tusindvis af håndskrevne breve fra Piet Hein, der i en periode havde en tegnestue i byen og på et tidspunkt ligefrem overvejede at købe hus i Skjern.

Piet Heins digtsamlinger ”Gruk” er velkendt og desuden oversat til flere sprog. En tid boede en af Piet Heins sønner hos Th. Skjøde Knudsen. I den forbindelse skrev Piet Hein et gruk tilegnet Th. Skjøde Knudsen:

Der er folk i pæne
små lande som vort
der får brug for
et verdenskort -
som nu Skjøde, hvis
hjemlige superæg-sport
blev en super export.

Th. Skjøde Knudsen forsøgte i 1994 at overbevise Skjern Byråd om at pynte rundkørslen i Bredgade/Klostervej med en 2,5 meter høj superellipse udhugget i granit eller i aluminium med følgende motivering: "Superægget er en geometrisk nyskabelse i dette århundrede og fremtræder som smuk, harmonisk og tidløs skulptur, der signalerer Skjern som en dynamisk og fremskridtsvenlig by. En sådan skulptur vil placere Skjern på kunstens danmarkskort." Men dengang vandt ideen ikke tilslutning.

Det gjorde til gengæld det fire meter høje superæg i rundkørslen ved Ringvejen til en pris på ca. 400.000 kr.

Historien om superellipsen går tilbage til slutningen af 1950’erne. Dengang havde en svensk arkitekt henvendt sig til Piet Hein med et ønske om at designe en løsning - også en æstetisk - på nogle trafikale problemer på et rektangulært torv i Stockholm. En ellipse var ikke velegnet på den rektangulære plads. Den spidsede for meget i enderne. For Piet Hein var det en spændende udfordring, og han fandt frem til en matematisk formel for en figur, der var en blanding af den elliptiske og den rektangulære form. Den harmoniske og geometriske figur kaldte han Superellipsen, og af denne form designede Piet Hein superellipsen ”Ægget”, der med tiden blev et af Piet Heins mest kendte værker. I øvrigt har superellipsen dannet grundlag for byggerier over alt i verden.

Kilde: Skjern Dagblad den 11. september 1999, Skjernguiden.dk, Piethein.dk, http://www.kaybojesendyr.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

26. Kysset

Af Elmo Flaskager

”Et kys til byens gæster” var overskriften i Dagbladet dagen efter afsløringen af kunstværket ”Kysset” den 16. december 2005 i rundkørslen mellem Ringvejen og Holstebrovej i Skjern. I sin tale ved afsløringen sagde borgmester Viggo Nielsen, at Skjern gerne vil byde sine gæster velkommen på den bedste måde, nemlig med et kys, både når de besøger byen, og når de igen forlader byen og takkede herefter byens virksomheder og fonde for bidrag samt entreprenører i form af arbejde på projektet. Langt det meste af det 500.000 kr. dyre projekt er ydet derfra, sagde borgmesteren, og roste samspillet mellem byen og erhverv.

Piet Heins søn, Hugo Hein, som administrerer sin fars materiale, deltog også i afsløringen af ”Kysset”. Han sagde, at det havde været et stort arbejde for ingeniørerne, for det eneste, de havde at gå efter, var en lille model og nogle skitser fra midten af 1960’erne og nævnte, at skulpturen var den eneste af sin art i verden og roste i øvrigt Skjern Kommune for at have modet til at hoppe om bord i et sådant projekt, som man ikke ser andre steder.

”Forrygende, som skulpturen ser ud til konstant at ændre form og figur, når solen skinner på den fra forskellige retninger i dagens løb. Ligeledes giver den kunstige belysning et flot spil i lys og skygger på skulpturen”, skriver Ringkøbing-Skjern Museum fra Historisk Atlas.dk

Kilde: Ringkøbing-Skjern Dagblad 17. december 2005 og Ringkøbing-Skjern Museum i Historisk Atlas.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

27. En travl landmand

Af Elmo Flaskager

Skulpturen, der er opstillet hos Kramp Danmark A/S (tidligere Grene A/S) ud mod Ringvejen, viser en halmballe i granit, hvorpå en mand med kasket formet i støbejern skynder sig fremad. På den nordvendte side er der fastgjort et tandhjul og på den sydvendte en kniv.

Kunstner Erik Heide fra Flade på Mors har undladt at navngive kunstværket, men fortæller, at der er tale om en travl landmand, som er på vej fremad. Han har sandsynligvis netop købt en kniv hos Grene i Skjern til sin mejetærsker og skal videre med høsten.
Titlen ”En travl landmand” er mit valg.

Erik Heide fortæller endvidere, at han lærte virksomheden Grene at kende allerede i drengeårene, idet han dengang ofte færdedes i sin farbrors maskinværksted, hvor man jævnligt købte reservedele hos Grene i Skjern - også til landmænd.

Skulpturen er skænket af Grenes Personaleforening i forbindelse med Grenes 100 års jubilæum den 8. marts 2015.

Kilde: Kramp Danmark A/S og kunstner Erik Heide, Flade, Mors.

Foto: Elmo Flaskager

 28. Æ Skulptur

Af Elmo Flaskager

Skulpturen er placeret på en plæne foran Gåsdal Bygningsindustri A/S på hjørnet af Bækgårdsvej og Stålvej og har adressen Bækgårdsvej 38, Skjern. Men oprindeligt fik den sin plads hos Gåsdal Bygningsindustri i Gåsdal på Felsingvej nord for Borris. Skulpturen er skænket som en gave fra medarbejderne, og indvielsen fandt sted den 12. september 1998. Men da virksomheden lukkede i 2013-2014, fik skulpturen til sin nuværende placering i Skjern.

Efter idé af Kristian Jensen er skulpturen udført af maskinarbejderlærlingene, Hanne Rindom og Thomas Jensen. Skulpturen symboliserer de produkter, der blev produceret på Gåsdal Bygningsindustri dengang, hvilket var rullegardiner, persienner, markiser, rulleskodder og elektriske vinduesåbnere. Skulpturens ”ramme” er symbolet på VELUX-vinduet.

Materialet er i cortenstål, som ruster og derved fremkalder den røde farve, som dog ændres gradvis med årene.

Skulpturen havde ikke et navn, men blev hurtigt i folkemunde kaldt ”Æ Skulptur”.

Skulpturens påmonterede plade:

Kilde: Gåsdal Bygningsindustri v/Helle Stærk Olesen, Skjern.

Foto: Elmo Flaskager

29. Mindesten ved Kong Hans’ hul

Af Elmo Flaskager

I Skjern enge i nærheden af Kong Hans’ Bro for enden af Petersmindevej rejste Skjern-Egvad Museumsforening den 3. april 2004 en sten til minde om Kong Hans den Første, der var konge af Danmark 1481-1513 og af Norge 1483-1513

Den 58 årige konge var med sit følge i februar 1513 på hesteryg fra Ribe til Aalborghus Slot. Da han ville krydse Skjern Å, der på det tidspunkt var gået over sine bredder på grund af et kraftigt regnskyl, faldt hesten i et hul og kastede majestæten i vandet. Kong Hans kom dog på benene igen, men var blevet grundigt afkølet, hvorved han pådrog sig en kraftig lungebetændelse. Under den videre rejse blev kongen stadig svagere, men nåede dog frem til Aalborghus Slot. Her indhentede døden Kong Hans den 20. februar 1513. Kong Hans blev begravet i Graabrødre Klosterkirke i Odense.

Tekst på mindestenen:
Kong Hans af Danmark drog 1513 ad Herrestrædet fra Ribe til Aalborg. I Vadet over Skjern Aa styrtede hans hest, hvorved han fik sin Helsot. Kongen blev plejet hos Bonden paa Skjern Brogaard og drog derefter videre til Aalborg, hvor Sygdommen endte hans dage 20. februar 1513.

Rejst af Skjern-Egvad Museumsforening
3. april 2004

Kilde: Danmarkshistorien.dk, Wikipedia, Historisk Atlas.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

30. Prædikestolen med højt til loftet

Af Elmo Flaskager

”Seks spektakulære værker skal binde kunst, natur og det lokale liv sammen omkring den kommende Nationalpark Skjern Å. Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner står bag Land Art Event 2010”. Sådan fremgår det af en pressemeddelelse fra Land Art Event 2010 i forbindelse med afslutningen på projektet ”Oplevelsesøkonomi i Nationalparken – fra teori til praksis”, som er finansieret af de to kommuner i samarbejde med Region Midtjylland og Den Europæiske Regionalfond.

Men pga. nogle politiske trakasserier blev Skjern Å som bekendt ikke en nationalpark i 2010 - måske i 2020? Vi får se!

Skulpturen ”Prædikestol med højt til loftet” er skabt af kunstner Bjørn Kromann-Andersen og står i Skjern enge ved Kong Hans’ Bro for enden af Petersmindevej. Den er fremstillet i cortenstål, der med tiden præges af en rustrød farve, som ”spiller smukt op til den græsgrønne i engene”.

I det flade landskab er der ”højt til loftet”, og landskabet med det store himmelrum inviterer til både ”begejstring og andægtighed”. Og i kontrast til kirkens prædikestol med baldakin, er der over skulpturens prædikestol det store himmelrum, hvor den optrædende i begejstrede vendinger kan råbe sit budskab ud eller i andægtighed ”mane til eftertanke og refleksion”. Måske endda til at være tavs og stille? Men naturligvis også til nye muligheder som fx, gudstjenester og bryllupper.

På skulpturens rustrøde flade bagside er skrevet ”Alting har en bagside”, som måske skal henlede beskuerens opmærksomhed på, at mennesket også har en bagside, en ukendt og ubesvaret side? Men bestiger mennesket ”Prædikestolen med højt til loftet” og spejder ud i horisonten mod vest i det flade landskab i Skjern Enge, kan det måske finde svar et eller andet sted derude?

Kilde: Pressemeddelelse fra ”Land Art Event 2010” og Mary Ann Kromann Andersen og kurator Trine Rytter Andersen

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

31. Frederik den Syvende

Af Elmo Flaskager

Statuen af Frederik den Syvende er opstillet i Anlægget ud til en mindre dam mellem Kirkeskolen og kirken. Statuen består af en portrætbuste i bronze opstillet på en tredelt og en ca. tre meter høj cementsokkel. Oprindeligt blev statuen rejst på Galgebakken ved Skjern Brogaard (nordøst for Dommergården) den 5. juni 1877 af valgkredsens beboere ”for indsamlede midler blandt byens borgere, - som et smukt minde, der samtidig kunne vække befolkningens sans for demokratiets principper”. Citat fra Skjern Dagblad den 9. januar 1987. På et målebordsblad fra begyndelsen af 1900-tallet er markeret en mindestøtte ved Skjern Brogaard. Og ifølge opslagsværket Trap Danmark 3. og 4. udgave sker flytningen af mindestøtten for Frederik den Syvende til Anlægget mellem 1901 og 1909. Anlægget eller Lystanlægget, som det  dengang hed, anlægges ifølge velinformet kilde i 1910, og sandsynligheden taler for, at mindestøtten for Frederik den Syvende er blevet flyttet hertil i denne forbindelse.

Skjern Museum, der blev stiftet den 2. april 1929, indviede en museumsbygning (nu ældreboliger) den 22. januar 1940 i den nordlige ende af lystanlægget. Skjern Dagblad skriver i en særudgave i 1958 i forbindelse med Købstadsjubilæet, at Sognerådet skænkede en grund til museumsbygningen, og at ”den nærmeste del af Skjern Lystanlæg, helt ned til alleen og mindet for Frederik den Syvende, blev tilskødet museet. Endvidere skriver bladet, at da ”Sognerådet i sin tid foretog en omlægning af lystanlægget som nødhjælpearbejde blev museets part taget med ind i planen, så museumsbygningen med grund og Skjern Lystanlæg kom til at danne en helhed”. Og videre skriver bladet, at museet og lystanlægget danner ”en idyl, som er til glæde for mange, og hele dette parti er blevet til en seværdighed og en pryd for Skjern, som det er værd at pege på nu ved byensovergang til købstad”.

I de første mange år har Skjern Lystanlæg været et yndet sted for friluftsmøder. Interessant er det fx at læse Jens Marinus Jensens erindringsbog ”Fra missionshuset til den grundtvigske lejr”. I bogen fortæller Jens Marinus Jensen, at han den 27. maj 1912 er ”blandt tusind mennesker i Anlægget for at høre to af tidens store mænd tale”. Den ene var digter og forfatter Jeppe Aakjær, hvis ”form, fremtræden og sprog [var] noget langsomt og tungt” og den anden var journalist og folketingsmand Peter Sabroe, som var ”hurtig og ildfuld, en byens søn, trænet i talens og diskussionens kunst” og ”kendt over det ganske land for de børn, der blev uretfærdigt behandlet af hjem, husbond eller samfund”. Mødet fortsatte om aftenen i Højskolehjemmet, hvor Jeppe Aakjær læste op af egne værker, og hvor Peter Sabroe hyldede Jeppe Aakjærs fortælling om den dreng, der ”ikke havde det godt hos sin strenge husbond” og fortalte selv ”historier fra virkelighedens verden om mishandlede drenge”. Jens Marinus Jensen, der var født på Fasterlund den 8. oktober 1896, blev senere lærer og bl.a. højskoleforstander.

Skjern Lystanlæg blev i mange år et populært sted for grundlovsmøder arrangeret af fortrinsvis KFUM og K i Skjernkredsen, men også af Socialdemokratiet. I perioden 1920’erne og til slutning af 1940’erne bringer Skjern Dagblad artikler om grundlovsmøder med op til flere hundrede deltagere, fx er der i 1922 omkring 600 deltagere, hvilket skal sammenlignes med, at Skjerns indbyggertal ved folketællingen den 5. november 1921 er på 2.514. Også fejringen af 75 års jubilæet for Grundloven i 1924 blev berammet til Skjern Lystanlæg, men som Dagbladet den 6. juni 1924 skriver, måtte deltagerne trække indenfor i missionshuset på grund af det dårlige vejr. I 1925 deltog 250 i grundlovsmødet. Og i 1926 afholdt Socialdemokratiet et grundlovsmøde i Lystanlægget med op mod 800 deltagere, men i 1927 fortrækker Socialdemokratiet til Åhvile, der dengang var traktørsted. Dagbladet fortæller den 7. juni 1927, at der deltog 2-3000 mennesker. Om eftermiddagen med tale og om aftenen dans afsluttet med fyrværkeri

Om 100 års jubilæet for Grundloven skriver Skjern Dagblad den 7. juni 1949 følgende: ”På selve Grundlovsdagen var (…) mange Flag oppe, at Byen virkede i nogen grad festsmykket. Sognerådet sørgede for, at der fra Morgenstunden blev lagt en Krans ved Frederik den Syvendes Minde i Lystanlægget”. Og videre skriver Dagbladet, at ”om Eftermiddagen var der Grundlovsmøde i Lystanlægget og Underholdning ved et 14 mands Orkester fra Aarhus. Og Aftenen indledte Orkestret igen med en Koncert, og derefter opførtes ”Elverhøj” af lokale kræfter, og der sluttedes med et kæmpe Fyrværkeri”.

Mens Lystanlæg har dannet rammer om mange og velbesøgte grundlovsmøder i første halvdel af 1900-tallet, så flyttes tyngdepunktet til Dejbjerg i 1950’erne. Således er der beretninger i Dagbladet om, at der gennem årene valfarter mellem 1.500 og 2.000 unge fra nær og fjern til grundlovsmøde i Dejbjerg. Møderne arrangeres af KFUM og K i Skjernkredsen. I øvrigt er det ikke noget nyt, at der arrangeres grundlovsmøde i Dejbjerg. Allerede i begyndelsen af 1920’erne blev der afholdt grundlovsmøde i Dejbjerg. Skjern Dagblad beretter den 6. juni 1924, at ”i Dejbjerg havde det sædvanlige Grundlovsmøde i Jens Stensigs Krat samlet flere end nogensinde før. Tallet på Deltagerne blev anslået til 16-1800”.

I 2019 er grundlovsmødet vendt tilbage til Anlægget. Den 5. juni 2019 var der folkefest med sang og musik, blafrende flag og solskinsvejr med deltagelse af mere end 600 mennesker fra Tarm og Skjern. Og ”Frederik den 7. vågnede for en stund på sin buste i Anlægget i Skjern, da han fik røg i øjnene fra et FDF bål”, som arrangøren, Skjern Udviklingsforum, beskrev det. Grundlovstaler, Knud Jakobsen fra Ulfborg, greb fat i Frederik den 7.’s valgsprog om ”Folkets kærlighed min styrke” og pointerede, at folket er os alle sammen og ikke kun mænd som for 170 år siden.

Tekst på cementsoklen:

På forsiden:
FREDERIK DEN SYVENDE
FØDT 6. OCTOBER 1808.
KONGE 20. JANUAR 1848.
DØD 15. NOVEMBER 1863
På nordsiden:
5. JUNI 1849

På bagsiden
REJST AF VALGKREDSENS BEBOERE DEN. 5. JUNI 1877.
TIL MINDE OM GRUNDLOVENS GIVER
På sydsiden
FOLKETS KJÆRLIGHED MIN STYRKE

Frederik den Syvende var som kronprins gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden
gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner. Hans
udsvævende livsførelse førte til de to skilsmisser. Men hans tredje hustru, Louise Danner, havde en stabiliserende indflydelse på ham og bidrog til, at Danmark skiftede fra
enevælde til folkestyre.

Busten af Frederik den Syvende i Anlægget. I baggrunden til højre skimtes Skjerns gamle fattiggård. Årstal ukendt. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Kilde: Skjern Dagblad, Trap Danmark og Danmarkshistorien.dk

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

Foto: Ringkøbing-Skjern Museum. Genforeningsstenens oprindelige placering foran Bredgade 46 fra 1921 til 1949

 

Luftfotografi: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek, 1947.

I billedets forgrund ses Skjerns gamle hovedskole, og i øverste højre hjørne ses flagstangen med festpladsen og tribune, hvor der afholdtes koncerter. Genforeningsstenen blev placeret på den høj, hvor flagstangen stod i 1947. Omkring 1980 fik Genforeningsstenen sin nuværende plads. 

 

32. Genforeningsstenen

Af Elmo Flaskager

Genforeningsstenen blev afsløret den 9. juli 1921 foran Bredgade nr. 46 ved siden af Palæ Biograf - i dag Skjern Centret. Pladsen blev skænket af fru købmand Lauridsen. En tusindtallig menneskemængde overværede, at Skjernkredsens folketingsmand, indenrigsminister Sigurd Berg, foretog afsløringen og holdt indvielsestalen. Der henvises til de to vedlagte billeder. På luftfotoet ses den fint indhegnede genforeningssten.

Men den 20. oktober 1949 blev Genforeningsstenen flyttet til Lystanlægget og anbragt på den høj, hvor flagstangen tidligere havde stået - få meter sydsydøst for legepladsen (Der henvises luftfotografiet af Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek, 1947). Omkring 1980 fik Genforeningsstenen sin nuværende placering i det sydvestlige hjørne af legepladsen i Anlægget ved Fredensgade.

Grunden til flytningen fra sin oprindelige placering i bymidten var, at Sognerådet havde besluttet at renovere pladsen ved Højskolehjemmet og foreslog i denne forbindelse en klausul på arealet, så Genforeningsstenen kunne blive stående, men herom afslog ejeren.

Førstelærer Edsen Johansen forfattede teksten og leverede også tegningen til stenhuggeren. Stenen, der er en vandreblok af lyserød granit og måler 1,1 m i tykkelsen, 1,4 m i bredden og 2,05 m i højden, blev skænket af gårdejer Anders Johansen, Faster sogn, i hvis grusgrav den blev fundet.

Inskription på stenen:

SØNDERJYLLAND 1864 - 1920. DE FALDNE FRÆNDER SKAL DANMARK HÆDRE. DE LØFTED ARVEN FRA FALDNE FÆDRE. VOR TABTE ODEL ER ATTER VUNDET. JEG RÆKKER KRANSEN AF DANMARK BUNDET. (Odel = Arvegods).

Hertugdømmet Sønderjylland (Nordslesvig) blev genforenet med Danmark efter en folkeafstemning den 10. februar 1920. Afstemningsresultatet viste et dansk flertal på ca. 75 % af stemmerne. Ifølge Wikipedia blev der fra 1920 til 1938 rejst 561 genforeningssten over alt i Danmark - over halvdelen i 1920. Genforeningen, ”den tabte datters hjemkomst”, var præget af et stort folkeligt engagement og således den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, som der er rejst flest mindesmærker over.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Museum, Jens Anker Ambirk og Danmarkshistorien.dk

Skjern Dagblad, den 30. september 1949
Skjern Dagblad, den 20. oktober 1949

Luftfotografi: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek 

Foto: Jens Peder Pedersens album, Tarm. Hans farmor og farfar var ejere af Grønlunds Hotel. 

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

33. Jens Sønderups mindesten

Af Elmo Flaskager

Nord for legepladsen i Anlægget ved Fredensgade er der af Skjernkredsens Venstreforening den 28. december 1979 rejst en mindesten over folketingsmedlem og minister Jens Sønderup (1894 - 1978).

Stenhugger Charles Vendelbjerg, Skjern, har udhugget inskriptionen.

Inskription: Jens Sønderup, minister. Skjernkredsens folketingsmand 1935 - 1960. Som dybest brønd gi´r altid klarest vand. Skjernkredsens Venstre rejste i taknemlighed dette minde. 1977.

Jens Sønderup var arbejds- og socialminister fra 24. april 1947 - 13. november 1947 under regeringen Knud Kristensen, der sad i perioden 07.11.1945 - 13.11.1947. I regeringen Erik Eriksen var han kirkeminister 1950 - 1951 samt landbrugsminister i 1951 - 1953.

Kredsorganisationens formand, skoleinspektør Ejnar Christiansen, indledte dagen med at nedlægge en krans på Jens Sønderups grav på Nr. Vium kirkegård.

I silende regn deltog omkring 100 i afsløringen af mindestenen, og Sønderups afløser i folketinget, Knud Ravnkjær, Lyne, skildrede Sønderups karriere med de tre ministerperioder og sluttede med at fremhæve den enestående vælgeropbakning, Sønderup nød, og de utallige tjenester, han havde gjort for sin egn og sit land.

Også tidligere folketingsmedlem Simon From, Fjelstrup, talte og sluttede med at sige, at ”skulle man opnå noget hos Venstre, gik vejen over Jens Sønderup”.

Viceborgmester Kousgaard Christensen modtog på Skjern kommunes vegne mindestenen og takkede for den ære, Skjernkredsens Venstre viste kommunen og nævnte den betydning, Sønderup havde for egnen og byen. Sammen med formanden for kulturudvalget H.P. Rasmussen plantede de et egetræ ved siden af mindestenen.

Ved en mindesammenkomst bagefter på Cirklen priste folketingsmedlem og forhenværende skatteminister Anders Andersen Sønderups menneskelige holdning, og at netop Jens Sønderup havde fortjent en mindesten. Gårdejer Jens Vad, Herborg, oplevede Jens Sønderup som en stor læremester og sluttede sin tale med at fortælle, at da de bænkede sig ved langbordet hos Jens Sønderup ved hans 80 års fødselsdag og en af deltagerne satte sig for bordenden, men spurgte betænkeligt Sønderup, om pladsen nu ikke var hans. Sønderup svarede hertil: ”Sæt dig kuns, for bordenden er der, hvor a sætter mig”. Malermester R. Rostrup, Skjern, mindedes Sønderups indsats for Håndværkerstiftelsen i Skjern i 1938, da han sammen med daværende borgmester O.K. Nielsen opsøgte Boligministeriets departementschef. Sønderup bad om at få sagen på bordet og sagde stilfærdigt: ”A vil gern’, at den sag nyder fremme”. Det var tilstrækkeligt, sagde Rostrup. Fhv. gårdejer Jens Smedegaard Mortensen mindedes Sønderups indsats for Skjern Å’s afvandingssag, hvor han på møder stilfærdigt kunne lytte til modstanderne, for så på det psykologisk rette tidspunkt at kunne lirke sagen i hus med bemærkningen: ”Det ka’ betale sig”. ”Havde vi ikke haft Sønderup, kunne vi skyde en hvid pil efter Skjern Å-projektet”, sluttede J. Smedegaard Mortensen.

Kilde: Skjern Dagblad 29.12.1979.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

Vejvisersten

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWestFoto.

 

Milesten placeret 400 hundrede meter ad Ånumvej øst for Ringvejen i sydsiden.

34. Vejvisersten

Af Elmo Flaskager

Ved Ånumvejs udmunding i Vardevej (nær Skjern Kirkes parkeringsplads) står en af amtmand C.F. Hansens 200 år gamle vejvisersten. På stenen er der fastmonteret en kobberplade med teksten ”Gammel vejviser til Kolding og Varde”. Og på stenens ene side er der indhugget skriften ”Til Varde” og på den anden side ”Til Kolding”. Retningen mod Varde var den gamle studevej, som gik over Skjern Å Bro, mens vejen mod øst gik til Kolding gennem vadestedet over Skjern Å ved Borris og videre over den udstrakte Borris Hede, hvor der stadig skulle stå nogle af de samtidige milesten. Men vi skal kun 400 hundrede meter ad Ånumvej øst for Ringvejen, før vi ved vejens sydside møder den første milesten. Den har to huller, hvilket angiver en halv mil eller ca. 3,75 km.

At vejviserstenen er mere end 200 år gammel fremgår af en opgørelse fra amtmand C.F. Hansen, Ringkøbing Amt i 1791 (dvs. Bøvling og Lundenæs amter, idet Ringkøbing amt først oprettes i 1794). Han havde allerede inden vedtagelsen af vejloven i 1793 været i gang med at opmåle landevejene og markere afstandene med milepæle og vejvisersten. Ifølge opgørelsen havde han fået anlagt 430 broer, 217 milesten og 12 vejvisersten. Vejviserstenen ved Skjern Kirke må med al sandsynligvis være blandt de 12 og derfor mindst 200 år gammel.

I slutningen af 1600-tallet besluttede den enevældige konge Christian den Femte, at Danmarks veje skulle opmåles. Arbejdet blev lagt i hænderne på astronom Ole Rømer, som i 1691 gik i gang med opmålingen, men der skulle jo et længdemål til, og det ønskede længemål blev udtrykt i mil. Ole Rømer beregnede sig frem til, at længden på en mil fastlægges til 4 geografiske bueminutter svarende til 12.000 alen eller 7.532,48 m. Bortset fra den første tid blev der i de følgende par hundrede år opsat holdbare milepæle i granit over det ganske land.

 

Ifølge en forordning fra Vejvæsenet fra 1793 skulle der opstilles vejvisersten, hvor flere veje mødte hinanden. Disse vejvisersten blev anvendt, indtil bilismen i 1920’erne vinder indpas og fordrede mere synlige vejviserskilte i form af metalskilte. På den tid ændrede man også milesystemet til metersystemet (sker i 1907). Omkring 1960 udfases de gamle granit-vejvisersten. Og i 1960’erne og 1970’erne blev de gamle milepæle afløst af kilometersten, som i Ringkøbing amt blev malet hvide med røde tal og bogstaver. For 30-40 år siden blev disse kilometersten afløst af plasticpæle, idet trafikken nu var blevet mere intens, og hastigheden steg. Kilometerstenene var derfor blevet for farlige at have stående i vejrabatterne. Mange steder i landet fjernede man stenene fuldstændigt fra vejene, men i Ringkøbing amt var der et ønske om at bevare de smukke sten, hvorfor mange af stenene blev flyttet til ydersiden af vejgrøfterne.

Kilde: ”Fra milesten til kantpæle”, udgivet af Kulturmiljørådet for Ringkøbing Amt. Tidsskrift fra Dansk Vejhistorisk Selskab, nr. 5, 2002. Wikipedia. Viborg Stifts Folkeblad den 22. januar 2018 og Ringkøbing Bevaringsforening.

 

 

 

 

35. Molly Pedersens mindesten ved Fredskoven

Af Elmo Flaskager

Næsten 60 år efter, at Molly Pedersen forærede Skjern Kommune det store anlæg ved Ånumvej, Fredskoven, fik Molly Pedersen sin mindesten. Den blev opstillet den 26. september 1995 i den nordvestlige indgang ved Ånumvej. Tidligere kaldtes anlægget "Møllerens plantage".

Harald Larsen fik ideen til mindestenen, og med gode venners hjælp fik han den virkeliggjort. Den 2,5 tons tunge sten blev fundet på Mads Peter Madsens mark af Jan Holm, Skjern. Sammen med nogle skolekammerater fra Kirkeskolen var Jan Holm med til at sikre Kirkeå med store marksten. De fandt sten forskellige steder, - også en stor sten på Mads Peter Madsens mark, men lod den ligge. Senere kom Harald Larsen og Jan Holm i snak om den store sten, og snart fik ideen og tanken fast form. Harald Larsen kontaktede Mads Peter Madsen, der straks var med på ideen. Stenhugger Charles Vendelbjerg og Skjern Kommune viste også interesse.

Ved indvielse lød der en tak fra borgmester Viggo Nielsen til Harald Larsen og hans venner for deres indsats. Efter deres fælles afsløring mindedes Harald Larsen Mollys smukke tanke, da hun besluttede, at jordstykket skulle være til alles glæde. ”Kun få er klar over, at Anlægget er en gave - vel skønt for hvert et opladt øje, og en ære for Skjern Kommune”, sagde Harald Larsen.

På mindestenen er indgraveret en fredsdue øverst. Derunder:
Fredsskoven
Skænket af Molly Pedersen
Anno 6. 12. 1935 
til Skjern Kommune
Rejst september 1995

(Der har dog indsneget sig en lille stavefejl i mindestenen med et s-bogstav for meget i navnet Fredskoven).

Molly Pedersen var født Vardevej 7, hvor hendes far drev et garveri. Hun blev gift med møller Jens Pedersen, Albæk Møllegård. Han flyttede møllen ind til Skjern og drev møllen på Mølletorvet. Molly og Jens Pedersen boede ved møllen og havde deres have, hvor tøjbutikken ”Tøjeksperten” i dag ligger. Senere flyttede han møllen til Langagervej, hvor den i dag er ejet af Ringkøbing-Skjern Museum.

Jens Pedersen døde i 1931 og efterlod sig en rig arv. De fik ikke selv børn, men adopterede efter 1. Verdenskrig et wienerbarn, som senere blev gift med en skolekammerat fra Lem. I 1938 byggede Molly Pedersen huset på Ånumvej 4 - et stateligt hus med et rundt indgangsparti, kinesisk præget, måske en sammenhæng med, at Molly Pedersens søster var gift med Kina-missionær Emil Jensen. I 1950 solgte Molly Pedersen sit hus til Skjern menighedsråd og købte hus på Anlægsvej ved siden af Enghaven, hvor hun døde i 1951. Molly Pedersen ejede jord fra Store Nørgård til Skovløkken, men var dog ikke særlig interesseret i at eje jord. I stedet ønskede hun, at andre kunne få glæde af jorden. Molly Pedersen valgte derfor at skænke den til Skjern Kommune med den klausul, at der aldrig måtte bygges på området, hvilket Skjern Tennisklub fik at mærke, da den i 1991 måtte skrotte tanken om at bygge tennishal i området. Molly Pedersen skænkede også en grund til Peder Haahr, som var blandt pionererne til oprettelse af beskyttede værksteder for udviklingshæmmede - med Skovbrynsværkstedet (i dag Skjern Fysioterapi, Skovløkken 2). Det var endvidere et smukt udtryk for Molly Pedersens samfundssind, at hun forærede jord til dannelsen af kolonihaven ”Jordbruget”.

Kilde: Skjern Dagblad den 30. september 1995.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

 

36. De tre skulpturer

Af Elmo Flaskager

Vestjysk Handelsskole modtog de tre værker i granit til deponering den 25. juni 1969 udlånt af Statens Kunstfond. Det var to år efter skolens indvielse. Skulpturerne blev opstillet i de to indvendige gårdhaver på handelsskolen, men da disse i 2015 blev inddraget til undervisning, er værkerne nu opstillet på nordsiden af skolen.

De tre skulpturer er skabt af Ole Find (1936-1985), autodidakt kunstner, som fik sin inspiration fra bl.a. sin farfar Ludvig Find. Efter afsluttet skolegang arbejdede han i to år som lærling på et stenhuggeri og fik derefter i 1954 som 18 årig sin debut som billedhugger på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Ole Finds interesse samlede sig gennem 1960’erne i bl.a. figurfremstillinger udført i marksten af granit og udviklede sig til de lidt tunge menneskeskikkelser hugget i rundede former med fastholdelse af den grove og porøse overflade. Disse træk er gengivet i de tre kunstværker foran handelsskolen i Skjern.

Kilde: Tidligere rektor på Vestjysk Handelsskole og Handelsgymnasium Jørn Peder Nielsen, Artinfo.dk, Kulturarv.dk

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

37. Løg

Af Elmo Flaskager

Skulpturen "Løg" er skabt i cortenstål og forestiller et ”løg, hvorfra alting spirer”. Som løget spirer, således skal skolen være til gavn og spiring, og ligesom der på løget gror lag på lag, skal skolen inspirere til opbyggelse og fylde lag på lag af viden og dannelse til de unge mennesker.

Skulpturen, der står placeret ud mod vejen i Skolebyen, var personalets gave til skolen i anledning af 100 års jubilæet i 1994. Den er fremstillet i skolens smedeafdeling efter ide af skolehjemsinspektør i perioden 1968-1989, K.T. Nielsen.

Kilde: Fra tidligere forstander på Skjern Tekniske Skole, Arne Refslund, og jubilæumsbogen ”Skjern Tekniske Skole 1894-1994”

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

38. Nutcracker

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Nutcracker”, der er skabt af kunstner Ormar Tamm, blev i 2002 opstillet på DHE, Skolebyen, ud mod vejen.

Ormar Tamm er fra Tallin i Estland. Han begyndte at arbejde med skulpturer i træ under et symposium i Pootsi i Estland i juli 1998. Og den første udgave af „Nutcracker“ gav Ormar Tamm som en gave til det estiske parlament for at minde medlemmerne om de opgaver, der skulle løses for det estiske folk og især for landbruget.

I 2002 var forstander på DHE, Uffe Østergaard, inviteret til et træskærersymposium i Litauen. Her mødte han Ormar Tamm, og under samtalen fortalte Ormar Tamm om „Nutcracker“. Uffe Østergaard syntes godt om Ormar Tamms ide bag „Nutcracker“ og følte sig overbevist om, at værket havde et budskab til eleverne på DHE. Kort tid efter ankom Ormar Tamm til DHE, og ud fra samme ide, men i en lidt anderledes form, skabte han version 2 af „Nutcracker“ til opstilling på skolen. Værket er skabt i træsorten elm - „nøden“ i granit.

Med skulpturen „Nutcracker“ vil Ormar Tamm fortælle eleverne på DHE, at det kræver viljestyrke at nå sine drømmes mål.

Kilde: Ormar Tamm, Tallinn 13626, Estonia og tidligere forstander på DHE Uffe Østergaard.

Foto: Per Rasmussen, FotoGruppen MidtWest

39. The Hand

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”The Hand” blev i 2010 opstillet på DHE, Skolebyen, ud mod vejen. Den er kreeret af en afrikansk kunstner fra Zimbabwe og formet af en grønlig halvædelsten kaldet verdite.

Verdite blev opdaget i Sydafrika og med sin ringe hårdhed (hårdhed ca. 3) er stenen forholdsvis let at bearbejde og har igennem århundreder fundet anvendelse af sydafrikanere til bl.a. smykkesten og amuletter. Verdite indeholder en række krystaller, og den grønne farve skyldes spor af krom.

I forbindelse med skolens 20 års jubilæum modtog DHE en gave fra skolens elevforening. Det er midler herfra, som blev anvendt til købet af kunstværket på en kunstudstilling på Svanemøllen i Kerteminde.

Skulpturen ”The Hand” fortæller eleverne på DHE, at hånden både skal bruges til arbejde, for ”hvad hånden former, er åndens sporx” og til at række frem og invitere til et venskab.

Kilde: Tidligere forstander på DHE Uffe Østergaard og Wikipedia. xJohannes V. Jensen: Danmarkssangen – Hvor smiler fager den danske kyst fra 1925.

Foto: Per Rasmussen

Skulpturparken ved Innovest.

 

Kunstneren Palle Mernild ved den 11. skulptur ”Den Innovative”

40. Skulpturparken

Af Elmo Flaskager

Skulpturparken ”Kender du typen” foran Innovest blev indviet den 11. september 2016 i anledning af etårsdagen for Innovest.

Skulpturerne er skabt af kunstneren Palle Mernild med opbakning fra det lokale erhvervsliv og på initiativ af en arbejdsgruppe for ”Bevarelse af friluftsbadet i Skjern” med idé fra Kirsten Ostersen, Skjern.

På Innovests hjemmeside skriver Palle Mernild: ”Dygtige og arbejdsomme mennesker har gennem generationer påvirket egnen her, og den drivkraft og skabertrang har jeg valgt at holde fast i som idegrundlag og mejsle ud i sten”. Og videre skriver Palle Mernild: ”Tak til virksomheder, som har støttet projektet, og en særlig tak til Kirsten Ostersen, som med idé og vilje står bag skulpturparkens tilblivelse”.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var den første taler ved indvielsen. Han gav ordre til at løfte sløret for de ti skulpturer og sagde, at skulpturerne handler om det at være menneske i en tid, hvor vi i en travl hverdag har mulighed for at stoppe op her og spejle os selv i skulpturerne. ”De fortæller alle sammen om de kvaliteter, mennesker har”.

Kunstneren Palle Mernild udtrykte i sin tale begejstring over at få opgaven med at skabe skulpturerne og sagde, at ”skulpturerne netop symboliserer værdier, der er vigtige for et sted som Innovest” og betonede, at ”det er værdier, som alle mennesker kan forholde sig til, når de ser skulpturerne”.

Kunstneren har selv lavet modellerne, mens en stenhugger har udfærdiget de store udgaver. Skulpturerne er formet i sort kinesisk marmor og vejer omkring 800 kg stykket. Hver for sig symboliserer de følgende (Fra Innovests hjemmeside):

Den alsidige - er den, der kan byde ind med lidt af hvert. Kort sagt – en rigtig holdspiller.
Den dygtige - fanger lynhurtigt impulser og er som regel også grundig i sine forberedelser. Det ses på resultaterne.
Den fremsynede - er en dygtig strateg og tænker på både muligheder og risici. Evnen til at navigere i ”oprørte vande” skaber tryghed ”om bord”.
Den energiske - er vedholdende og som regel drivkraften i et godt teamwork. Energien smitter, og det skaber resultater.
Vandhunden – eller den kunstneriske - er den, der vender tingene på hovedet og ser nye muligheder - tager chancen og springer ud i det.
Den produktive - er både ihærdig og rationelt tænkende. Det gælder om at udnytte ressourcerne omkring os og skabe vækst og dynamik.
Den visionære - læner sig ikke blot tilbage og nyder sine bedrifter, men trives ved at se fremgang, optimere og visualisere nye mål.
Den flittige – arbejder intensivt på at nå sit mål og er som regel drivkraften i et godt teamwork. Energien smitter, og det skaber resultater.
Badedyret – eller den kreative - har nye og sjove vinkler på tilværelsen og har en positiv indvirkning på sine medmennesker ved at ”tænke ud af boksen”.
Den målrettede - har evnen til at se både vejen og redskaberne klart for at nå et fælles mål. 

De ti skulpturer er opstillet i Skulpturparken. Den 11. skulptur ”Den innovative”, der ”tænker utraditionelt og kan skabe fantastiske resultater med sin idérigdom, og hvor andre står tilbage med: ”hvorfor har vi ikke gjort det her noget før”, som Mernild har skabt i serien, blev solgt på en auktion i forbindelse med indvielsen og erhvervet af direktør Poul Agerbo fra virksomheden Pamutec i Vildbjerg til en placering foran virksomheden.

Kilde: Innovest.dk/om-os/skulpturparken og JydskeVestkysten, publiceret den 12. september 2016.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

 

41. Tunnel mellem Bredgade og Amager

 Elmo Flaskager: Teksten herunder er i store træk en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Kunstnerisk konsulent og tovholder: Anne Lindhard.

 I 2012 spurgte Skjern UdviklingsForum Husflidsefterskolen (i dag DHE), om de ville dekorere tunnellen i Bredgade. Skjern UdviklingsForum ville få væggene renset og grundmalet, og så skulle skolen dekorere siderne. Temaet for dekoreringen var ”Vand”.

Kunstlærer Anne Lindhard sagde sammen med skolens ledelse ja til at påtage sig opgaven. Det blev et stort projekt, hvor der blev brugt rigtig mange timer.

Der blev oprettet et valgfag, der hed ”Kunst i tunnellen”, 10 piger på skolen sagde ja til valgfaget. De startede lige efter nytår i 2013 med at tegne skitser, derefter skulle tegningerne forstørres, og der skulle vælges farver.

Arbejdet med at tegne motiverne af på væggene i tunnellen gik i gang, og derefter starte eleverne med at male. Der blev brugt mange hele dage og weekender på projektet.

Projektperioden skulle være fra januar til juni, hvor det færdige resultat skulle indvies som første punkt på dagsordenen til skolens elevstævne.

Skolen nåede det, men tiden blev presset af en lærerlockout i foråret og rigtig dårligt vejr, så der var spænding på, om det kunne nås, inden eleverne skulle sendes hjem på sommerferie.

Den 11. juni 2013 var der officiel indvielse af tunnelen. Kulturudvalgsformand Kristian Ahle klippede snoren og erklærede tunnelen for åben.

I 2017 blev opgangen fra tunnelen mod Amager malet og dekoreret.
Det var kommunen, der betalte afrensningen, og den meget aktive Tunnelbande, der over to dage malede og dekorerede siderne.

Foto: Preben Hørsted

 

 

 

42. Tunnel mellem Fredskoven og Brinkkvarteret

 Elmo Flaskager: Teksten herunder er i store træk en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Tunnellen i Fredskoven blev malet i 2014 med Linda Stampe som kunstnerisk konsulent, dekoratør og tovholder på projektet. Temaet var ”Geometriske figurer”.

I samarbejde med malermester Flemming Andersen, som Skjern UdviklingsForum havde bestilt til at male siderne, blev man enige om, hvilke farver der skulle bruges. Efterfølgende blev der dekoreret med cirkler i loftet i forskellige farver, et arbejde som Linda Stampe og Mette Madsen hjalp hinanden med.

Projektet startede med planlægning i marts og blev færdigt i maj.

Den 28. maj 2014 var der officiel indvielse. Bankdirektør Per Munck fra Skjern Bank klippede snoren og erklærede tunnelen åben.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

43. Tunnel mellem Fuglekvarteret og Vester Birk

Elmo Flaskager: Teksten herunder er i store træk en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Kunstnerisk konsulenter og tovholdere: Kirsten Nikolajsen og Anja Madsen

I 2014 spurgte medlemmer af Skjern UdviklingsForum Den Kristne Friskole, om de ville male motiver på den sydlige Ringvejstunnel. Skolen sagde ja til opgaven og lærerne Kirsten Nikolajsen og Anja Madsen, der var undervisere på de to hold, skulle være projektledere på opgaven.

Skjern UdviklingsForum havde et møde med formændene for de tre grundejerforeninger i området for at sikre opbakning til projektet.

I foråret 2015 startede de to valgfagshold fra 6.-7. kl. og 8.- 9. klasse på projektet. Hvert hold havde ca. 3 timer om ugen til at male.

Temaet var ”Barndommens Land”.

Det var et stort projekt. Eleverne gik fra skolen til tunnellen, malingen havde man på en trækvogn, der fik lov til at stå i en garage ved naboen til tunnellen, så det var hurtigt at komme i gang med malerarbejdet de to gange om ugen, eleverne havde valgfagstimer.

Den 29. oktober 2015 havde vi officiel indvielse. Kulturudvalgsformand Kristian Ahle klippede snoren og erklærede tunnelen officielt åben.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

44. Tunnel til Industrikvarteret ad Bækgårdsvej

Elmo Flaskager: Teksten herunder er i store træk en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Kunstner: Jonas Madsen FLGRAFIX

Skjern UdviklingsForums bestyrelsen så i 2016 et billede malet af Jonas Madsen og blev enige om, at den sidste tunnel skulle dekoreres med Street Art kunst. Få dage senere ringede Jonas Madsen og fortalte, at han ville give Skjern by en gave.

Hvis Skjern UdviklingsForum kunne skaffe penge til at få tunnelen gjort klar til at male på, betale graffiti-spraydåserne, ville han give arbejdstiden gratis. Det var en utrolig flot gave.

Jonas tegnede nogle skitser, som alle i bestyrelsen var meget imponeret af.

Temaet blev ”Jungle Street Art”.

Kommunen fik afrenset tunnellen og en flok frivillige fik malet forsegling på siderne. Så manglede der bare en skurvogn, så Jonas havde et sted til malingen og et sted at søge ly. Den blev lånt af Hans Ole Jessen.

Det var en utrolig arbejdsindsats, Jonas ydede, helt alene brugte han al sin fritid i 6 uger på opgaven. En kæmpe stor tak for det.

Den 15. juni 2016 var der officiel indvielse af tunnelen. Fabrikschef fra Hydra Grene, Kristian Sørensen, klippede snoren og erklærede tunnellen officielt åben.

Foto: Tage B. Pedersen, FotoGruppen MidtWest

 

 

45. Black Stone

Af Elmo Flaskager

På ti udpegede lokaliteter langs ”Den Grønne Korridor” er en Black Stone placeret. Den ellevte er udlånt på ubestemt tid til Skjern Bibliotek til opstilling i Bibliotekshaven.

Ideen til stenen Black Stone har Skjern UdviklingsForum hentet i Singapore, hvor en lignende sten er placeret flere steder på gader og pladser. Med stenen fra Singapore som inspiration designede arkitekt Bo Christensen og Bent Olsen Black Stone i samarbejde med Poul Poulsens Havedesign, som skabte formen og støbte stenene. Black Stone, der måler ca. 100 cm x 200 cm og har en vægt på ca. 1.500 kg, er fremstillet i indfarvet sort beton med en kerne af isoleringsmaterialet styrolit for at lette vægten og sikre mod spændinger i stenen.

Den leveres som standard med en let overfladebehandling, som allerede fra starten giver den enkelte sten et unik og patineret udtryk. Men det er tanken at brug, slid og placeringssted skal give hver enkelt sten sin helt egen fremtoning.

Med sin harmoniske runde form er stenen egnet til at fungere som bl.a. lege- og siddesten. Men stenen inspirerer også til fantasien: Som ledeblok transporteret med gletsjeren og efterladt for mere end 10.000 år siden i et dødishul, en nedfalden meteor eller måske et forstenet dinosauræg, der har arbejdet sig op af jorden. Stenen i ”Den Grønne Korridor” er under alle omstændigheder tænkt som et element, der sætter fantasien i gang.

Men stenen kan naturligvis også gøre fyldest til leg, ophold og hvile i både bymæssige og landskabsmæssige sammenhænge og til fx sikring af uønsket trafik eller ”et svar på en bænk, der hurtigt bliver tør efter en regnbyge”, som et af opdragene lød forud for tilblivelsen af Black Stone.

Skjern Udviklingsforum har copyright på stenene, idet patent og form ejes af Skjern Udviklingsforum.

Black Stone sælges med fabrikationsnummer, således at man kan identificere, hvor de er lokaliseret. Hermed kommer alle stenene til at referere til de elleve i Skjern, men også til de øvrige, hvor end de måtte være placeret. Tre er allerede solgt til placering forskellige steder i landet, bl.a. en til gågaden i Herning.

Kilde: Bent Olsen, Skjern UdviklingsForum og Skjern UdviklingsForum.dk

Foto: Elmo Flaskager

Kunstner Poul Søndergaard 

Kunstner Lizzie Broe Rasmussen

46. Fuglehuse

Af Elmo Flaskager

Ideen til fuglehuse langs ”Den Grønne Korridor” kom oprindeligt fra kunstner Jesper Graakjær, som i forvejen solgte fuglehuse i træ udsmykket af kunstnere.

Til fremstilling af huset valgtes beton, og formen udviklede sig fra en ægform til den endelige form, superellipsen. En henvendelse til Hugo Piet Hein sikrede en tilladelse til at anvende superellipse-formen til formålet.

Størrelse på hus og indgangshul er fremstillet efter gode råd fra fugleekspert Tage Madsen.

Formen blev fremstillet af Peder Kristensen fra GIBO PLAST i Skjern. Og opgaven med at fremstille de 75 fuglehuse blev overladt til Lars Bjerg, som brugte 36 sække cement, inden han nåede i mål med opgaven. Efterfølgende blev fuglehusene malet af kunstnere fra kommunens fem centerbyer. Hvert hus vejer 6.3 kg og er ophængt i et rustfrit beslag udviklet af Vestjysk Smedelaug på Bundsbæk Mølle.

Den 12. april 2019 kom dagen, hvor Skjern UdviklingsForum kunne afholde fernisering på de 50 dekorerede fuglehuse ophængt i de fem byrum i ”Den Grønne Korridor”. Alle fuglehuse er nummererede, hvorved man kan finde frem til kunstmalerens navn på Skjern UdviklingsForums hjemmeside. Numrene 1 - 10 hænger i byrummet Skovkanten med nr. 1 ved indgangen til Skovkanten ved Vester Birk. De øvrige fuglekasser findes øst herfor mod rideskolen og rundt om Storkesøen.

Numrene 11 - 50 er i rækkefølge ophængt i de øvrige byrum, således at nummer 11 er længst mod øst i Byengen ved svævebanen. Vest herfor findes de øvrige fuglehuse. Den sidste, nr. 50, er ophængt i Klosterengen længst mod vest ved grillpladsen.

Ved indvielsen af ”Den Grønne Korridor” i september 2017 blev der foræret et fuglehus til Ivar Enevoldsen, Esben Lunde Larsen, Elisabeth Gjerluf Nielsen og Frans Richard Back fra Nordea-fonden. Resten blev givet til de personer, som har brugt hundredvis af timer på skabelsen af ”Den Grønne korridor”.

Med ideen om også at sætte fokus på natur, sundhed, motion og kultur ønsker Skjern UdviklingsForum god fornøjelse med en fuglehusgåtur gennem hele eller dele af ”Den Grønne Korridor”. Via en smartphone kan man gå på Skjern UdviklingsForums hjemmeside og se en beskrivelse af hvert enkelt fuglehus.

Kilde: Bent Olsen, Skjern UdviklingsForum og skjernudviklingsForum.dk

Foto: Preben Hørsted

 

 

47. K.T. Nielsens Bro

27.12.2020

Af Elmo Flaskager

K.T. Nielsens Bro på kirkestien blev indviet den 12. juni 2013 som den første i rækken af ”Skjerns Smukke Broer”, iværksat af Skjern Udviklingsforum. Foran flere hundrede Skjernborgere bød Lars Foged forsamlingen velkommen og sagde, at en ny bro over Kirkeå tog sin begyndelse med en artikel i Dagbladet, som fik Peter A.G. Nielsen fra Gnags til at reagere. ”Han og hans søster, Elisabeth Gjerluff Nielsen, var vokset op i huset ved broen og ønskede, at broen bevarede sit udseende på grund af de stærke minder, der var knyttet til stedet. Det var derfor oplagt, at Peter og Elisabeths far, K.T. Nielsen, kom til at lægge navn til broen, og dermed startede en tradition med at hædre kendte, afdøde borgere fra Skjern med en smuk bro.”

Elisabeth Gjerluff og Peter A.G. stod i hver sin ende af broen, klippede snorene og indviede hermed K.T. Nielsens Bro til glæde for byens borgere. Elisabeth havde skrevet en fantasifuld sang på melodien "Under den hvide bro", og storebror sang for. I sin tale sagde Peter A.G. Nielsen, at hans far ville være oprigtig glad for at få en bro kaldt op efter sig og takkede broudvalget for en stærk og solidt udført bro. Han pointerede, at hans far var indbegrebet af ånden i Skjern. Han var flittig, havde tillid og en tro på, at vi godt kan, når vi bruger vores talenter og nævnte i denne forbindelse, at hans far havde en avisoverskrift hængende, hvor der stod: ”Hvis kineserne tror, at de kan slå os på kvalitet og pris, så har de ikke været i Skjern.”

En festlig dag i dejligt solskinsvejr med muntre historier, samvær, tale og sang.

Realiseringen af K.T. Nielsens Bro er sket i et frugtbart samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Skjern Udviklingsforum og under kreativ medvirken af arkitekt Bo Christensen. Vestjysk Smedelaug på Bundsbæk Mølle har påtaget sig opgaven at smede de to gelændere på hver 5,5 meter efter gamle håndværksmetoder ved bl.a. at bøje det rødglødende jern, lave huller med dorn og undgå svejsninger. Med K.T. Nielsens Bro begyndte en tradition: At lokale smede laver gelændere efter gamle håndværksmetoder til ”Skjerns Smukke Broer”.

Vestjysk Smedelaug blev stiftet i 1999 med det formål at bevare og formidle kendskabet til smedefagets traditioner og arbejdsmetoder, bl.a. ved i praksis at vise faget over for publikum på Bundsbæk Mølle samt i vintermånederne at afholde kurser i teknikker som fx i beslagsmedning og i at forme hestesko. Oldermand Jens Christian Dybvad fortæller til Ringkøbing-Skjern Dagblad den 29. april 2013, at da Skjern Udviklingsforum ringede, var han ikke i tvivl om opgaven. ”Det lød rigtig spændende. Det er en chance for, at vi kan komme ind i det gamle håndværk”.

K.T. Nielsens Bro er virkeliggjort med støtte fra fonde, erhvervslivet og frivillige.

Knud Thorkild Nielsen

Knud Thorkild Nielsen blev født i Skjern den 6. april 1924 som søn af Jenny og Johan Nielsen. Johan Nielsen kom fra Mors og købte i 1914 en manufakturforretning i Skjern, den i dag kendte Mr-tøjbutik med det fine kobberspir i Skjerns bymidte. Her voksede syv børn op. Med tanke om, at Knud Thorkild Nielsen skulle videreføre forretningen, tog han en uddannelse på Købmandsskolen i København, og efter en tid i Vejle vendte han hjem for at føre forretningen videre sammen med sin lillebror, Jørgen Johan Nielsen. I 1947 blev forretningen omdannet til et familieaktieselskab med Knud Thorkild Nielsen som ledelsesansvarlig.

Knud Thorkild Nielsen, der efterhånden gik under navnet K.T., blev gift med Else Gjerluff Jakobsen den 3. juni 1950. De flyttede i deres nybyggede hus på Fredensgade 3 i Skjern, hvor deres fire børn blev født og havde deres første år. Peter A.G. fortalte under broindvielsen, at hans far ”havde tillid og tro på, at vi godt selv kunne finde ud af det” og nævnte, hvordan de uden forældreindblanding morede sig med at ro i en fladbundet båd i Kirkeå, eller at de i haven opstillede et cirkustelt og inviterede børn til cirkusforestillinger. ”Man skal bruge sine talenter”, sagde K.T. til sine børn.

I februar 1965 flyttede familien til Dommergården i Skjerns udkant, og K.T. overlod det nu til sin bror, Jørgen Johan Nielsen, at føre manufakturforretningen videre. Bogtrykker Erik Strandbygaard og K.T. havde i længere tid arbejdet med en ny idé, at bygge en papirfabrik, og gik nu i gang med at realisere planerne. Ideen var at opføre en papirfabrik med produktion af bl.a. tapetpapir og hylstre til køkkenruller og wc-papir. Avispapir var tænkt som råvare og dertil masser af vand fra Skjern Å. En del mennesker tilbød at tegne sig som aktionærer i foretagendet, og med et større millionbeløb fra Egnsudviklingsrådet lykkedes det at starte byggeriet i 1964. I slutningen af 1965 var papirfabrikken klar til at producere. Men økonomien var stram, og fabrikken endte med at gå i likvidation den 29. december 1967. Fabrikken blev solgt og kom i gang igen med en ny ejer. Dagbladet skriver den 24. januar 1968, at fabrikkens to direktører, K.T. Nielsen og A. Borch-Madsen, ”fratræder med virkning fra den 1. februar 1968”.

Men K.T. finder nye muligheder, for der er fremdrift i Skjern i 1960’erne med bl.a. boligbyggeri i Fuglekvarteret og Blomsterkvarteret. Vestjysk Handelsskole ved Ånumvej bliver taget i brug i 1967. Samme år bygges bilsynshallen, og Skjern Kommune opnår tilladelse til at påbegynde byggeri af automekanikerskole med det første elevhold i 1968. K.T. er blandt initiativtagerne til skolen og stifter sammen med en række personer en selvejende institution, Vestjysk Kollegium, som hjem for tilrejsende lærlinge - senere ændret til Skolehjemmet. Til den selvejende bestyrelse vælges K.T. som formand, Vagn Jakobsen som næstformand og H.B. Rønne som sekretær. Da Skolehjemmet var realiseret, blev K.T. ansat som kostskoleinspektør. Først måtte skolehjemsbeboerne indrette sig i midlertidige lokaler på Borris Landbrugsskole, dernæst i nogle pavilloner, inden Skolehjemmet ved Teknisk Skole stod klart med 80 sengepladser omkring 1969. Hele komplekset med lærlingeskole, skolehjem og efteruddannelsescentret EUC blev indviet den 5. november 1969.

K.T. havde som kostskoleinspektør et fantastisk tag på skolens elever, også de elever, der havde lidt svært ved at tilpasse sig. Skolens tidligere forstander, Arne Refslund, fortæller, at K.T. ofte holdt hånden over en elev, der måske havde kvajet sig og stod til at blive bortvist. Mange gange hjalp han også politiet med at opklare forskellige sager, der opstod, når de unge gik i byen.

Ud over stillingen som en dygtig og vellidt kostskoleinspektør havde K.T. i de følgende år også undervisningsopgaver på Teknisk Skole i primært samfundsfag. Desuden drog skolen stor nytte af K.T.’s kreativitet og iderigdom som medlem af skolens ledergruppe.

Ved skolens 100-års jubilæum i 1994 ville skolens personale give en gave, og K. T. var straks med på ideen og foreslog, at skolen bad smedeafdelingen om at lave en skulptur. Arne Refslund fortæller, at da skulpturen på jubilæumsdagen skulle afsløres, var der undren over, hvad skulpturen skulle hedde, for det var jo blot nogle rustne jernplader. ”Her måtte vi igen ty til K.T.'s fantasi”, fortæller Arne Refslund. ”Den skal selvfølgelig hedde ´Af intet spirer alting´”, sagde K.T. uden tøven, og sådan blev det.

K.T. var i høj grad manden med idéerne, som Teknisk Skole profiterede af, og han fik sit virke her frem til sin pensionering. En anden ide, som han desværre ikke nåede at virkeliggøre, var at indrette et stort kunstmuseum i den ledige toldbygning i Skjerns bymidte. Senere måtte toldbygningen vige for et posthus - i dag Faktabutik.

Peter A.G. Nielsen får her de sidste ord, når han i korthed mindes sin far i et interview til magasinet ”Ud og se med DSB” den 3. juni 2019. ”Min far skrev sange til alle væsentlige ting, der skete i byen og optrådte også selv i revyerne.” […] ”Far var meget entreprenant. Han havde en hjemmeindustri, hvor han lavede pusleborde og klapstole til campingbrug. Og så opfandt han en metode til at fjerne tryksværten fra aviser, så de kunne blive til det grå papir, man laver æggebakker af. Den metode fik han patent på sammen med en, der hed Bock Madsen, og de byggede en stor fabrik, hvor staten var hovedaktionær, fordi man gerne ville støtte erhvervsudviklingen i Vestjylland. I 1968 trak staten sig, og fabrikken gik nedenom og hjem. Min far mistede hele lortet. De var for tidligt ude. Dengang ville folk kun have hvidt papir, der var bleget af kemikalier. For de allersidste penge købte han et guldarmbånd til min mor. Fabrikken hed Scandinavian Pulp Industries Ltd., derfor skrev han SPILDT i armbåndet. Han tog det med oprejst pande og blev i stedet lærer i samfundsfag på Teknisk Skole. Han har altid været en stor pædagog og var også med til at bygge byens skolehjem op.”

Knud Thorkild Nielsen døde den 30. december 1997.

Else Gjerluff Nielsen døde den 14. januar 1998.

Kilder:

Skjern Dagblad, den 24. januar 1968

Skjern Dagblad, februar 1968

Ud og se med DSB”, den 3. juni 2019

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 29. april 2013

Vestsmede.dk

Skjernudviklingsforum.dk

Skjernguiden.dk

Lokalhistorisk Cafe med foredrag v/Jørgen Thomsen, den 22. januar 2020

Peter A.G.’s tale ved broindvielsen

Foto: Elmo Flaskager

 

 

48. Holger Larsens Bro

29.12.2020

Af Elmo Flaskager

Holger Larsens Bro i Skjern Anlæg blev indviet den 18. januar 2014. Til tonerne af melodien ”Til Holger” fra kirkens 12 klokker, komponeret til lejligheden af Bent Fabricius Bjerre og spillet af organist Willy Egmose, klippede Holger Larsens enke, Meta Larsen, snoren. Sammen med familien Larsen var der mødt en hel del mennesker frem denne kolde og fugtige lørdag formiddag for at overvære indvielsen af bro nummer to af ”Skjerns Smukke Broer”.

Holger Larsens Bro er tegnet af Bo Christensen og afløser en ældre og udtjent bro, som måske kan føres helt tilbage til 1910, da Anlægget eller Lystanlægget, som det tidligere hed, blev anlagt. Opførelsen af Holger Larsens Bro er sket i et fint samarbejde mellem en række aktører: Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling for vandløb har udført beregninger og ydet vejledning, Skjern Installationsforretning har installeret broens belysning, Ølstrup Specialbeton har støbt den 20 tons tunge bro, som vognmand Karsten V. Olesen med et af sine specialkøretøjer har løftet på plads på et fundament støbt af entreprenørfirmaet Hansen & Larsen, som i øvrigt også har udført broens smukt mønstrede murværk. Rækværket er udført i galvaniseret stål.

Drivkraften bag ”Skjern Smukke Broer”, Bent Olsen, fra Skjern Udviklingsforum, sagde ved afsløringen, at man havde opsøgt familien bag bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen for at bede om et bidrag til den nye bro. ”De må have holdt et familieråd, for de tilbød at opføre hele herligheden og skænke den til byen”, sagde Bent Olsen og fastslog, at Holger Larsen fortjente at blive mindet for den betydning, han har haft for byen. Til Dagbladet sagde Bent Olsen senere, at Skjern Udviklingsforum er meget taknemmelig for denne flotte gave til Skjern by. ”Broen pynter gevaldigt i Den Grønne Korridor, hvor de syv broer over Kirkeå i den grad trænger til udskiftning”.

Tidligere borgmester Viggo Nielsen sagde i sin tale, at der er meget at sige Holger Larsen tak for og fremhævede, at han var en visionær mand, som har betydet meget for Skjerns udvikling. Han fremstår som en af de ”ildsjæle”, der på mange måder har været med til at gøre en forskel, og som familien Larsen kan se tilbage på med glæde og stolthed. Holger Larsen fortjener at blive mindet med navnet på broen.

Holger Larsens søn, Karsten Larsen, sagde, at der i familien er stolthed over, at hans far blev udvalgt til at lægge navn til broen. ”Far var med til at sætte gang i megen udvikling, og det er helt i hans ånd, at vi er med til at bidrage til dette projekt,” og kastede et blik på broen og fastslog: ”Det er en solidt støbt bro; den holder længe.”

Holger Larsen

Holger Larsen, der blev født den 8. september 1942 i Nysted syd for Dejbjerg, stiftede i 1968 sammen med sin ven, Niels Karl Hansen, bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen. Den første tid arbejdede de to alene i firmaet, men ordrerne voksede, og hurtigt stod det klart, at der var brug for mere arbejdskraft. Den første medarbejder blev ansat, og den udvikling er fortsat siden. I dag er der omkring 90 ansatte.

Da Meta og Holger Larsen blev gift i 1972, overtog de hans fødegård i Nysted, som herefter blev hovedsæde for den hastigt voksende bygge- og entreprenørvirksomhed. Midt i 1990’erne udtrådte Niels Karl Hansen af virksomheden, hvorefter Meta og Holger Larsen blev eneejere. I dag udgøres ejerkredsen af Meta Larsen sammen med næste generation,
Karsten Larsen og Dorte & Brian Meldgaard. De to andre børn, Marianne og Lars, har truffet andre valg.

Med renovering af forretningsejendomme og boliger i primært Jernbanegade og Bredgade satte Holger Larsen sit store aftryk på Skjern Kommunes plan for byfornyelse i 1980’erne og 1990’erne. Byfornyelsen fuldendte Holger Larsen i 2007 med ombygningen af Skjern Banks hovedsæde, som sammen med de øvrige bygninger har givet Banktorvet et markant visuelt løft. Men den vel nok største opgave og kronen på livsværket var, da Holger i 2004-05 udbyggede Skjern Kulturcenter, som rummer en arena med op til 3.000 tilskuere, musikskole og klubhus, et spektakulært byggeri, som senere er blevet udbygget med lounge og flere tilskuerpladser. Herudover har firmaet stået stærkt med ordrer på mange landbrugsbygninger, fabriksbygninger og boliger. Men selv om Vestjylland var Holgers hjemmebane, havde arkitekter og ingeniører i det øvrige land også fået øje på hans nemme og ligefremme måde at forhandle byggeprojekter med.

Holger Larsen var fra midten af 1980’erne medlem af byrådet, og det var især i det magtfulde økonomiudvalg, at Holger Larsens viden og indsigt kom til udtryk. Der blev lyttet, når han markerede sig. Tidligere borgmester Viggo Nielsen fortæller, at Holger Larsen var ”en dygtig og fremsynet politiker, der besad et fantastisk overblik […] og en misundelsesværdig evne til at vurdere, hvad man kunne gøre for at fremskynde en ønsket udvikling.” Blev Holger Larsen spurgt om, hvad dette eller hint kostede, kom svaret prompte. Skulle der enkelte gange lidt udregning til, kom blyanten frem, og efter lidt skriveri på kaffeservietten lå svaret der. I 2003 måtte Holger Larsen trække sig fra byrådet på grund af sygdom. I Skjern Banks bestyrelse fortsatte Holger Larsen frem til, at han som 67-årig faldt for aldersgrænsen. Holger Larsen var desuden gennem årene forankret i det lokale med bestyrelsesposter ved Stauning Skole, i Dejbjerg Vandværk og Dejbjerglund Hallen og som medlem af Dejbjerg Sogns menighedsråd, ligesom han i sin tid var med til at starte Dejbjerglund Efterskole.

Oprindeligt var Holger Larsen landmand og havde været på landbrugsskole og erhvervet Det Grønne Bevis. Ved siden af sit bygge- og entreprenørfirma slap han ikke interessen for landbrug, men drev gennem alle årene fødegården i Nysted og efterhånden også Olesgård og Rindumgård i Stauning-Dejbjerg.

Holger Larsen døde pludselig en aften under en cykeltur den 21. september 2010 og fik sit sidste hvilested på Dejbjerg Kirkegård. Mere end 500 mennesker havde fundet vej til Holger Larsens begravelse.

I en mindeudtalelse i Skjern Dagblad den 22. september 2010 skrev redaktør Jørgen Baungaard, at Holger Larsen var en stovt vestjyde, som man kunne stole på. Han satte pris på at være sammen med mennesker fra alle samfundslag. Samtidig var Holger Larsen et beskedent menneske, når han skulle fortælle om sig selv og sit firma. Men få har som Holger Larsen formået at sætte sit præg på den fysiske udformning i det vestjyske område.

Kilder

Ringkøbing-Skjern Dagbladet, den 22. september 2010

Ringkøbing-Skjern Dagbladet, den 27. september 2010

Ugeposten, den 9. december 2013

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 19. januar 2014

Skjernudviklingsforum.dk

Forhenværende borgmester Viggo Nielsens tale den 18. januar 2014

Link til melodien ”Til Holger” navngivet af Skjern Udviklingsforum: https://www.facebook.com/473994012614634/videos/808331622514203

Foto: Elmo Flaskager

 

 

49. P. Th. Graversens Bro

27.12.2020

Af Elmo Flaskager

P. Th. Graversens Bro syd for Plejehjemmet Klokkebjerg blev indviet den 15. august 2014. Den erstattede en meget smal betonbro, der samtidig virkede som spærring i vandløbet og hævede vandstanden bagved. Med byggeriet af den nye og smukt udførte smedejernsbro har vandet nu frit løb, og to personer kan uhindret passere hinanden på broen.

Broen har fået P. Th. Graversens navn på forslag fra en borger, og broens smedejern er udført af Vestjysk Smedelaug.

Broen blev til med støtte fra vindmøllerne i Kjelstrup, Velux Medarbejderfond, Sydbank Fonden, Skjern Bank og vognmand Karsten V. Olesen, Skjern.

Poul Thomas Graversen
P. Th. Graversen blev født i Ølgod den 18. juli 1892. Som 8-årig kom han ud at tjene i Påbøl, men landbruget fangede ikke hans interesse. Det gjorde derimod et fotografiapparat, en interesse han må have arvet efter sin far, som både var barber og fotograf.

I et interview med P. Th. Graversen skriver Skjern Dagblad i juli 1969, at han efter udstået læretid arbejdede i Aalborg og København. I København var det i 1914 hos fotograf Peder Hadrup, Nørrebrogade 12. Desuden var Graversen elev på det første hold på Fotografernes Fagskole.

  I 1916 overtog P. Th. Graversen fotograf Christian M. Pedersen og Marie Svendsens atelier i Bredgade 29 i Skjern og drev forretningen i de næste 50 år frem til omkring 1966 og har vel i sit atelier fotograferet de fleste, som boede i Skjern dengang. Derudover har P. Th. Graversen været fast portræt- og gruppefotograf af soldaterne i Borrislejren.

Litografi på bagsiden af et af Chr. M. Pedersens visitkortfotos. Billedet til højre: Fotograf P. Th. Graversen, Bredgade 29, ca. 1950. Forretningen lå over for Tinghuset - nu Lægehuset. Fotografen er uden tvivl Graversen. Foto: Fra Skjerns arkiv, v/ Per Vig. 

Men også uden for atelieret har P. Th. Graversen sat sit aftryk. Som den navnkundige fotograf, han var, har han med billeder og film givet sit bidrag til at dokumentere Skjerns historie fra 1916 og frem til sin død i 1983. Mange af billederne er bevaret i Ringkøbing-Skjern Museums magasiner og kan studeres der.

Under besættelsen løb P. Th. Graversen ofte stor risiko, når han med en række optagelser i det skjulte filmede tyskernes ”gøren og laden” i Skjern i de fem år. Og i de år i 1960’erne, da Skjern Å-landvindingen stod på, bad Det Danske Hedeselskab Graversen om med sit filmkamera at påtage sig opgaven med at dokumentere arbejdet med udretningen af åen. ”Resultatet blev en smuk farvefilm af stor historisk værdi, som han løste på glimrende vis”, skriver Dagbladet i juli 1969.

Få personer har sat så stærkt et aftryk i Skjern som P. Th. Graversen. Han var med til at starte Skjern Gymnastikforening i 1916 og var formand for ungdomsforeningen i en årrække. Han var en af initiativtagerne til oprettelse af Skjern Museum i 1929. Og Skjern Turistforening, som blev oprettet i 1931, var han formand for gennem 27 år. Her var han med til at indføre sloganet "Nøglen til Vestjylland" med den kendte Skjern-nøgle. Han var også manden, der efter en langvarig kamp fik j’et tilbage i Skjerns bynavn. Historien tog sin begyndelse omkring 1900, da Stednavneudvalget i en ”rationaliseringsrunde” slettede j'et i Skjern og i en række andre bynavne efter bogstaverne g og k. Det blev en irritation for turistforeningens formand. Med jævnlige besøg i Stednavneudvalget i København argumenterede P. Th. Graversen for at få j’et tilbage og nægtede ligefrem at modtage post, hvor j’et var udeladt. I 1951 var statsminister Erik Eriksen til et møde i Skjern. Graversen mødte frem og forelagde j-problemet for Erik Eriksen, der lovede at hjælpe. Og det hjalp. Skjern fik sit ”j” i navnet Skjern igen. Men da Graversen senere mødte Erik Eriksen og takkede for at få j’et tilbage, bemærkede statsministeren kort: "Ja, måske gik det lige hurtigt nok". For der var faldet nogle kritiske bemærkninger i Statsministeriet over, ”at han havde klaret sagen ved en personlig fremskyndelse og ikke via en traditionel sagsbehandling.”

Over hele landet blev der talt og skrevet ”om j’ets sejrrige tilbagekomst til Skjern”, skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 28. marts 2016

Carl F. Sørensen arbejdede hos fotograf Graversen fra 1955, og da Graversen ophørte med at drive forretning omkring 1966, etablerede Carl F. Sørensen en ny forretning i Østergade 22.

P. Th. Graversen blev gift den 27. april i 1916 i Ølgod Kirke med Karoline Marie Jensen, født den 29. august 1894 i Nørhede i Lyhne Sogn. De fik to døtre, Gudrun Graversen, født i 1916 i Bredgade 29, og Elisabeth Graversen, født i 1923. P. Th. Graversen døde den 25. december 1983, og Karoline Marie Jensen døde den 15. august 1983.

Kilder:
Skjernudviklingsforum.dk
Skjern Dagblad, juli 1969
Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 28. marts 2016.
Skjerns arkiv, v/Per Vig

Foto: Tage B. Pedersen

 

 

50. Poul Grenes Bro

Elmo Flaskager: Teksten herunder er med enkelte tilføjelser/ændringer en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Poul Grene (1924-2012) overtog familiefirmaet som ganske ung og gjorde virksomhederne Chr. C. Grene (nu Kramp) og Hydra-Grene til landskendte og internationale spillere på deres felter. Virksomhederne har begge været væsentlige motorer for Skjerns udvikling. 

Poul Grenes Bro blev indviet den 29. september 2017.

Broen er placeret i Byengen og en af de mest befærdede i Den Grønne Korridor. Den erstattede en udtjent træbro, som flere gange var ved at skylle væk under oversvømmelser. I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune blev klimasikring tænkt ind: Broen og stien er hævet, så der opstår en dæmningseffekt, hvor voldsomme regnmængder kan holdes tilbage, så de ikke anretter skade i byen.

Peder og Petra Grenes Familiefond samt firmaerne Grene (Kramp) og Hydra-Grene har bidraget økonomisk.

Under indvielsen blev det nævnt, at Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget med anlægsarbejde, fundering og vejfornyelse, og arkitekten bag Poul Grenes Bro, Bo Christensen, blev hyldet for sit design.

Formand for ”Den Grønne Korridor”, Bent Olsen, fremhævede de frivillige smede fra Vestjysk Smedelaug for deres fine håndværk.

Anne Grene udtrykte på familiens vegne rørelse over dette mindesmærke for faderens virke i Skjern gennem en menneskealder.

Indvielsen sluttede med, at forsamlingen sang ”God morgen, lille land!”.

Kilde: JydskeVestkysten den 25. september 2017 og Skjernudviklingsforum.dk

Foto: Elmo Flaskager.

 

 

 

 

51. Egon Søgaards Bro

Elmo Flaskager: Teksten herunder er med enkelte tilføjelser/ændringer en gengivelse fra Skjern UdviklingsForums hjemmeside.

Tidligere borgmester i Skjern Kommune, Egon Søgaard (1931-2008), lægger navn til Kirkeskolens bro, som dagligt passeres af hundredvis af skolebørn.

Broen blev indviet den 28. september 2018, hvor Egon Søgaards familie samt mange Skjernborgere var tilstede og 125 børn fra Kirkeskolen sang ”God morgen, lille land!”

Egon Søgaard, der kom til Skjern i starten af 50’erne, var aktiv lokalpolitiker, bestyrelsesmedlem i Ringkøbing Bank, og formand for Skjern Museum, senere Skjern-Egvad Museum i en lang årrække og var med til at sætte Skjern-Egvad Økomuseum på det museale danmarkskort.

Egon Søgaard satte som borgmester fra 1986-1990 mange initiativer i gang og trak virksomheder til byen. Skjerns udvikling tog et vældigt ryk i de år, og initiativerne blev videreført af borgmester Viggo Nielsen.

Visionært lagde Egon Søgaard skinner for debatten om Skjern Ådal og naturen her. Han nåede at se Skjern Å genslynget, og Egon Søgaards Bro er en påmindelse om naturens plads i Skjerns identitet og Egon Søgaards store rolle.

Egon Søgaards Bro er den femte i rækken af ”Skjerns Skønne Broer”, og som tidligere har der været et konstruktivt samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune ved Jens Cordius og Skjern UdviklingsForums Broudvalg ved Bent Olsen om opførelsen.

Skjern UdviklingsForum har samlet midler til de dekorerede glaspartier. Designoplæg ved arkitekt Bo Christensen blev fulgt op med særdeles kreativt design fra Anna-Marie Møllers hånd. Udfordrende tilpasning af panserglasset har været trygt lagt i hænderne på Keld Sandahl.  Fiskevalg og finurlige tekster tog Lars Foged og Frede Haukrogh ansvaret for, og det er dokumenterbart, at alle de ni afbildede fiskearter samt den smukke vandranunkel forekommer i Kirkeå.

Der blev udtrykt stor tak til lokale virksomheder og enkeltpersoner for økonomisk hjælp.

På familiens vegne takkede Egon Søgaards bror, Erling Stenholdt, for broen og sagde, at Egon Søgaard stod ved sine synspunkter, selvom det kostede. ”Vi er stolte over, at han stod fast”, sagde Erling Stenholdt og mindedes sin bror som en meget beskeden mand, der har ført dagbog hele sit liv. ”Disse er i dag dokumentation for et levet liv over 77 år”. Egon Søgaard døde i 2008 og ligger begravet på Skjern Kirkegård.

Kilde: JydskeVestkysten den 28. september 2018 og Skjernudviklingsforum.dk

Foto: Per Rasmussen

 

 

 

 

52. Frode Madsens Broer

Af Elmo Flaskager

Vandhaverne i Den Grønne Korridor mellem Grønningen og Fredensgade blev indviet den 19. september 2020. Skjern Udviklingsforum har udtænkt ideen, skabt det økonomiske grundlag og været bygherre på anlægget. Formand for Skjern Udviklingsforum, Lars Foged, skriver følgende på foreningens hjemmeside:  ”I forbindelse med etabling af Vandhaverne i Den Grønne Korridor i 2020 blev en enkelt, aldrende træbro nedlagt. Den var endog klassificeret som ”skolevej”. Af samme grund var Ringkøbing-Skjern Kommune villig til at bidrage ved bygning af en ny bro. Ambitionerne for Vandhaverne var og er store! Efter forslag fra arkitekterne Bo Christensen og Mads Bay Møller blev resultatet, at ikke en, men hele to broer, skulle erstatte den slidte bro.

To buede broer, som vender hinanden ryggen, og som spejler hinanden i materialevalg af stål og egeplanker blev den fornemme løsning i det store Vandhaveprojekt. Sammen med stierne mellem tre haverum, Vandtanken, Sandpuden og Refugiet, danner broerne et grid af spændende veje og oplevelser. Alle – endog borgere med gangbesvær og småbørn - kan vandre rundt og få nye indtryk. Fra broerne kan man kikke ned i Kirkeå med blomsterpragt til siderne og vandranunkler. Fra broerne er der ligeledes et sjældent set indblik i Vandtankens søjlehal. De belyste broer er også om natten en oplevelse værd.”

Frode Laurits Erland Madsens Almennyttige Fond har venligt doneret midler til Vandhaverne, og Skjern Udviklingsforum har valgt at hylde Skjern-drengen, som indtog den store verden, ved at navngive de to broer ”Frode Madsens Broer”.

Frode Madsen

Frode Madsen blev født den 28. december 1925 og voksede op i beskedne kår i Nygade i Skjern. Senere byggede hans forældre hus på Langagervej 9, hvor Frode boede, hver gang han var hjemme i Danmark. Som ung tog han realeksamen og blev udlært som klejnsmed i Skjern. Derefter flyttede han til Aarhus sammen med sin bror, hvor han fik arbejde på Thomas Ths. Sabroe & Co Kølemaskinfabrik.

Men Frode havde eventyrlyst i blodet. Sammen med en kammerat rejste han til Argentina, og undervejs tog de arbejde på skibet for at få råd til sejlturen. I Argentina rejste de rundt på motorcykel og tog forskellige jobs, hvor de kom frem. Sådan gik der flere år, inden Frode Madsen i 1961 kom til Sao Paulo i Brasilien. Her fik han atter job ved Sabroe og var som administrerende direktør med til at bygge en ny fabrik lige fra grunden. Frode Madsen var en utrolig dygtig og arbejdsom mand. Han startede med seks mand og måtte i de første mange år selv rejse rundt i det meste af Sydamerika - ofte efter 24-36 timers kørsel i bus - og installere Sabroes køleanlæg hos kunderne. Sommetider var han af sted i flere måneder og opholdt sig langt ude i junglen. Fabrikken voksede, og i 1970 arbejdede der over 100 mand på fabrikken og dertil ti rejsemontører, fortæller Frode Madsen under sin sommerferie i Skjern til Dagbladet den 1. august 1970 - og roser i øvrigt de brasilianske arbejdere. Da han stoppede, var der ansat ca. 600 medarbejdere.

Men selv efter at han var gået på pension, blev der sendt bud efter ham, når der var brug for hjælp. Han havde også selv svært ved at slippe kontakten til fabrikken, som i høj grad var hans livsværk.

I 1968 blev Frode gift med Nancy, som var sekretær på fabrikken, men hun døde i 2017 og blev begravet i Brasilien. Selvom han levede det meste af sit liv i Sydamerika, mistede han dog aldrig kontakten til Danmark eller til sin fødeby, Skjern. Han kom ofte hjem, og de sidste mange år boede han herhjemme tre måneder hver sommer. Under en sommerferie i Skjern bragte Dagbladet et interview den 1. august 1970 med Nancy og Frode Madsen.  Her roser Nancy i begejstrede vendinger Skjern med ”blomster overalt”, de ”gode handelsmuligheder” og ”den friske luft”.

Med årene var Frode Madsen blevet en meget velhavende mand. Han brugte sjældent penge på sig selv, men delte glad og gerne ud til gode formål. Da han ikke havde nogen børn, var det ham magtpåliggende, at hans formue skulle bruges på noget, som andre kunne få glæde af. Derfor blev der for nogle år siden oprettet en fond til velgørende formål. Hvert eneste år er der blevet delt ud, ikke mindst til børn og unge og socialt vanskeligt stillede. Frode Madsen havde i 2017 den store glæde at kunne indvie en ny fløj på FDF’s sommerlejr, Dejbjerggården, som han havde givet en stor sum penge til.

Kort efter sin hjemkomst til Skjern i 2018 blev han alvorligt syg og indlagt på Herning Sygehus. Her sov han stille ind mandag den 9. juli. Han blev begravet på Skjern Kirkegård i sine forældres gravsted.

Kilder:

Skjern Dagblad, den 1. august 1970

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 25. december 2018

Formand for Skjern Udviklingsforum, Lars Foged

Formand for Frode Laurits Erland Madsens Almennyttige Fond, Bent Østergaard, Tarm

 

53. Spænding

Af Elmo Flaskager

Skulpturen ”Spænding” er fremstillet i rustfrit stål af Henning Kjær, Bramdrupdam, efter en model af tidligere bestyrelsesmedlem Hans Fuglsbjerg, der var en af initiativtagerne bag DHE. Skulpturen blev opstillet i 2011 foran nordgavlen ved DHE Arena, Skolebyen. Tidligere forstander på DHE, Uffe Østergaard, fortæller, at ”Hans Fuglsbjerg boede i Hammerum, og da han i 2006 var meget syg og kun havde kort tid tilbage at leve i, gav han mig en lille model og sagde, at den skulle jeg få lavet i stor udgave og stille et sted på skolen. Hans Fuglsbjerg var i øvrigt en fremtrædende husflidsmand, som i hele sit voksenliv var lærer på Hammerum fri- og efterskole”.

Uffe Østergaard kendte Henning Kjær, der var dygtig med sine hænder og bl.a. lavede de fineste kontrabasser. Henning Kjær fik den lille model, og aftalen blev, ”at den færdige skulptur max måtte koste 10.000 kr. Sådan blev det”, fortæller Uffe Østergaard.

Uffe Østergaard gav skulpturen titlen “Spænding”, idet den viser stål i spænd og symboliserer en spændt bevægelse og kan lede tanken hen på det spændende ved at være elev på DHE. Og at udføre gymnastik kræver en vis spændstighed.

Kilde: Tidligere forstander på DHE Uffe Østergaard.
Foto: Elmo Flaskager