Poul Grenes Bro

27.12.2020

Af Elmo Flaskager

Poul Grenes Bro er tegnet af arkitekt Bo Christensen og indviet den 23. september 2017. I udformningen af broens rækværk har Bo Christensen ladet sig inspirere af portalen til Skjern Idrætspark, så der med broens design er trukket en historisk linje til det gamle indgangsparti til Skjern Idrætspark fra 1936. Under broen er der monteret lys.

Ølstrup Specialbeton har fremstillet broen, som erstatter en forfalden og udslidt træbro. Rækværket er som ved de tidligere udgaver af ”Skjerns Smukke Broer” udført af Vestjysk Smedelaug på Bundsbæk Mølle. Peder og Petra Grenes Familiefond samt firmaerne Kramp og HydraSpecma har med deres bidrag gjort det økonomisk muligt at bygge Poul Grenes Bro, og Ringkøbing-Skjern Kommune har udført anlægsarbejde, fundering og vejfornyelse.

I blændende solskinsvejr var omkring 200 mennesker mødt frem denne septemberlørdag for at deltage i den festlige åbning, heriblandt Poul Grenes tre børn fra København, Anne Grene, Dorthe Grene og Peder Grene samt nuværende og tidligere ansatte ved firmaerne Chr. C. Grene, nu Kramp, og Hydra-Grene. Direktør Erik Lodberg fra Hydra-Grene A/S og direktør Birgitte Kloster fra Kramp A/S deltog også i festlighederne og holdt det grønne bånd ved snorklipningen.

Formand for Skjern Udviklingsforum, Lars Foged, sagde ved indvielsen, at med ”Poul Grenes Bro har Skjern Udviklingsforum villet sætte navn på endnu en betydelig Skjernborgers virke. Broens fremtoning og udformning er tidløs, solid og imødekommende, som Poul Grene var det.” Lars Foged nævnte desuden, at Poul Grenes Bro er en af de mest befærdede i Den Grønne Korridor og erstatter ”en udtjent træbro, som flere gange var ved at skylle væk under oversvømmelser. I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune blev klimasikring tænkt ind: Broen og stien er hævet, så der opstår en dæmningseffekt, hvor voldsomme regnmængder kan holdes tilbage, så de ikke anretter skade i byen.” Formand for Den Grønne Korridor, Bent Olsen, fremhævede i sin tale ”de frivillige smede fra Vestjysk Smedelaug for deres fine håndværk.” På familiens vegne talte Anne Grene og udtrykte ”rørelse over dette mindesmærke for faderens virke i Skjern gennem en menneskealder.” Derefter sang forsamlingen Dorthe Grenes sang forfattet til lejligheden på melodien ”Under den hvide bro”.

Hvor vinden kommer ind fra vest, der er en mindre by

og i den by der er en å med bro, som er helt ny,

der kan man stå og se sig om og nyde, hvor pænt det er blevet

med plæner grønne, fine stier, og broen forbinder det hele.

Den står så fin og hvid

det må ha´ ta’et no’et tid

at smede og hamre og forme og mal´

broen er faktisk som bro genial:

For over den hvide bro

kan man gå to og to

Inge og Poul ser vi gå hånd i hånd

helt i Poul Grenes ånd.

 

At ha´ en bro som bær´ ens navn, det synes vi er stort

for så er der nok noget godt ved det, som man har gjort.

Vor’s far han ville være stolt, og han ville være tak´nemlig

hvis nogen syn’s, at han var én, som var så’n ret driftig-fornuftig.

Under Poul Grenes Bro

der var det godt at bo.

Han ville det bedste og prøvede på

at fange en fisk her i Skjern i en å.

Tak for at huske ham

Poul in memoriam.

Tak til jer alle, fordi I fandt på

en bro over Kirkeå.

Arkitekt Bo Christensen blev hyldet for broens smukke design, og inden broindvielsen sluttede med servering af øl og sodavand, sang forsamlingen brosangen ”Godmorgen, lille land”.

Poul Grene

Poul Grenes farfar, Mads Peder Christensen Grene, drev fra 1884 forretning i Jernbanegade i Skjern med trævarer, bl.a. træsko, trillebøre, vaskebrætter, hamler og skovle og fra omkring 1900 tillige med salg og reparation af slåmaskiner, der var ved at vinde indpas i landbruget til både græsslåning og kornhøst med en aflægger.

Mads Peder Christensen var blevet gift den 30. oktober 1884 med Bodil Marie Sørensen fra Grenegården, Lønborgvej 7, Skjern. Fra 1886 til 1898 fik de seks børn: Laura, Søren Kristian, Kristian, Ane (kaldt Anna), Peder Martin og Esther Marie. De sidste fire skal der i det følgende fortælles om. I 1914 vendte Kristian Kristensen hjem efter endt uddannelse i København, hvor han om dagen arbejdede som kontorist og om aftenen modtog undervisning på Købmandsskolen. Han var nu klar til at starte egen virksomhed. Men først ændrede han sit navn, Kristian Kristensen, til Christian Christensen Grene. Ved samme lejlighed valgte Peder også at ændre sit navn til Peder Grene. Grene-navnet havde de valgt efter moderens gård. Anna og Esther tog først navneændring i 1921.

Chr. C. Grene begyndte i faderens kælder i Jernbanegade at importere og sælge reservedele til slåmaskiner. Da han var blevet myndig som 25-årig den 8. marts 1915, startede han egen handelsvirksomhed på Finderupsvej 27 med køb og salg af reservedele til landbruget og udvidede sortimentet i takt med mekaniseringen i landbruget. Hans bror, Peder, tog en lærlingeuddannelse som smed på De Danske Mejeriers Maskinfabrik i Odense. Derefter rejste han til København og begyndte en ingeniøruddannelse på Polytekniske Læreanstalt. Han nåede dog aldrig at færdiggøre drømmen om at blive ingeniør, for opgaverne i sommerferierne hjemme hos broderen greb om sig. Christian ville gerne dele hverdagen med Peder gennem hele året, hvilket blev aktuelt fra 1919. Der var brug for den kunnen, som Peder besad som smed, og den tekniske viden, han havde erhvervet sig i København. Kerneforretningen med reservedele beholdt Christian, mens Peder opbyggede en industrivirksomhed, en maskinfabrik, med bearbejdning af komponenter til færdige reservedele, som kunne leve op til originalt producerede reservedele. Det kunne fx være plovskær og knive til slåmaskiner og selvbindere. De to søstre, Anna og Esther, blev betroet opgaver på kontoret inden for bogholderi og anden administration, Anna med bogholderi og Esther med pengekassen, som hun passede godt på. En slidt blyant skulle fremvises, inden der kunne udleveres en ny. Men der var alligevel råd og tid til at invitere til familiekaffe hver formiddag kl. 10.00 på kontoret. Fokus på sparsommelighed var en afgørende faktor til Grenes succes. I 1921 tog Anna og Esther også navneforandring til ”Christensen Grene”.

Christians to døtre, Inger og Ruth, etablerede i 1973 virksomheden ”Søstrene Grene” i Søndergade 11 i Aarhus under navnene Anna og Clara. Deres forretningside havde de lært hjemmefra: Der var ingen grund til at tage mere for varerne end højst nødvendigt. Med navnene Anna og Clara var der tænkt på de to søstre på kontoret hos Chr. C. Grene, men da de to navne Anna og Esther ikke havde nogen god sproglig rytme sammen, blev Esther udskiftet med Clara, opkaldt efter farbror Sørens anden hustru. Inger og Ruths aktier i Chr. C. Grene havde de solgt til Peder og Poul Grene.

Christians bror, Peder Grene, blev gift og fik to sønner, Poul og Jørgen. Jørgen uddannede sig som jurist og bosatte sig senere i USA. Poul Grene skal det nu handle om.

Poul Grene tog realeksamen i 1940 og fik derefter en lager- og kontorlæreplads i et firma i Silkeborg, og fra 1944-46 en handelsuddannelse på Niels Brock i København. Derefter gik turen til en ansættelse ved det britiske militær i Rahlstedt uden for Hamborg. Men tiden her blev kort, for Poul Grene måtte tilbage til Danmark og aftjene sin værnepligt. Lysten til at se verden var intakt, og med et emigrantpas og få penge på lommen sejlede Poul først til Storbritannien, hvor han fik ansættelse som fabriksarbejder i Leeds. Men USA var målet, og i april 1948 gik Poul Grene om bord på et skib og sejlede til USA. Her faldt han godt til og arbejdede sig frem til en stilling som butiksdirektør. Ligesom der i 1919 var bud efter Peder Grene derhjemme i virksomheden, således blev der også rettet henvendelse til Poul om at vende hjem. Allerede i 1945 var Chr. C. Grene blevet omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 400.000 kr. med halvdelen til hver af brødrene, Christian og Peder, og blandt deres børn var Poul Grene den, der var udset til at videreføre aktieselskabet Chr. C. Grene. Poul rejste hjem med skib og ankom til Københavns Havn i 1950, hvor han blev modtaget af sine forældre, Peder og Petra.

I firmaet startede Poul Grene som ekspedient, men han fandt snart et nyt indsatsområde, som matchede firmaets kerneforretning, nemlig import af originale reservedele til traktorer, primært Ferguson-traktorer, som i disse år fik en stor udbredelse i landbruget. Men ud over at købe originale reservedele i England, Tyskland og Frankrig begyndte Poul Grene at udvikle et sortiment af uoriginale reservedele til fx traktorer med bl.a. kardanaksler og kuglelejer. Det skulle vise sig at være en god ide, og firmaets omsætning voksede til nye højder.

I 1952 var Poul blevet gift og fik fra 1953 til 1958 tre børn.

Poul Grene udvidede løbende sortimentet med flere nye reservedele, så Chr. C. Grene kunne efterkomme behovet i den hastigt voksende teknologiske udvikling i landbruget. I 1955 var der i virksomheden 20.000 varenumre, og parolen hos Chr. C. Grene var, at ”dagen aldrig var slut, før de indløbne ordrer var ekspederet”. Havde en smed bestilt et plovskær hos Grene i Skjern, kunne smeden være sikker på, at plovskæret var fremme med rutebilen dagen efter. En stor hjælp var det varekatalog med numre på og billeder af reservedelene, som Poul Grene havde udarbejdet, og som han fortsatte med at modernisere med inddragelse af databehandling fra først i 1970’erne.

Den 24. august 1959 døde Christian C. Grene og efterlod et stort savn og for Poul Grene en værdifuld samtalepartner. Herefter blev direktørposten overdraget til Peder Grene, som i øvrigt også overtog Christian C. Grenes plads i Skjern Banks bestyrelse. Med årene blev flere og flere opgaver overdraget til sønnen, og processen var midt i 1970’erne nået så langt, at Poul Grene i realiteten var leder af virksomheden. Men Peder Grene forblev i virksomheden frem til sin død som 83-årig i 1977. Om sin far sagde Poul Grene, at han var flittig langt ud over det almindelige, og han var det af lyst. Efter faderens død stod Poul Grene alene med ansvaret. Han valgte at neddrosle maskinværkstedet, men fortsatte med endnu mere fokus på handel og med succes - omsætningen steg år for år. For Poul Grene havde succesen tre årsager: Flittige medarbejdere, ledelsens evne til at lede og til at ændre vareudvalg, salgsmetoder og katalogsystemer i tide, og som det tredje, følelsen af fællesskab mellem ejere og medarbejdere i virksomheden. En arbejdskonflikt er aldrig forekommet i Grene-virksomhederne.

I 1933 opfandt Harry Ferguson det epokegørende trepunktsophæng, hvormed landmanden nu var i stand til at efterhænge redskaber til traktoren, men at hæve og sænke markredskaber ved hjælp af oliebaseret hydraulik blev yderligere et fremskridt og gav nye muligheder for Chr. C. Grene. I løbet af kort tid fik firmaet fodfæste på markedet, dels med køb af færdigt fremstillede produkter, dels som ingeniørvirksomhed, som kunne tilbyde hjælp til kunderne med tekniske beregninger frem til den færdige konstruktion af fx koblinger og slanger. Denne del af virksomheden voksede så kraftigt, at den i 1973 blev udskilt fra Chr. C. Grene med nybyggeri ved Ringvejen. Virksomheden blev indviet i 1974 under navnet Hydra-Grene og i 1986 omdannet til Hydra-Grene A/S. I ønsket om at være førende på området valgte Hydra-Grene i 2016 at købe den svenske konkurrent Specma. I dag har HydraSpecma det bredeste sortiment inden for hydraulik i Norden. Hovedkontoret ligger i Skjern med faciliteter i omkring 10 lande.

Efterhånden var Chr. C. Grene på Finderupsvej fyldt til bristepunktet, og en yderligere udbygning var vanskelig at realisere. Derfor valgte virksomheden i 1987 at flytte ud til Ringvejen ved siden af Hydra-Grene. Men tiden nærmede sig også for et ejerskifte. Poul Grene så helst, at familiefirmaet fortsatte i familiens hænder, men da ingen af de tre børn ønskede at indgå i firmaet, var Poul Grene nødsaget til at sælge Grene-virksomhederne, men ikke til hvem som helst. For Poul Grene var det afgørende, at virksomhederne fortsatte den stabile udvikling med baggrund i den særlige Grene-ånd, som altid har kendetegnet Grene-firmaerne. Poul Grene skrev sine tanker ned i en bog, ”Firmabogen”, bl.a., at

  • det vigtige er ikke at sælge mest muligt, men at yde information og service,
  • ingen anstrengelse må undgås for at tilfredsstille kunden ved hjælp af høflighed, interesse, hjælpsomhed og respekt,
  • ubetinget og gennemført hæderlighed er vigtig over for såvel købere som sælgere af varer,
  • god indbyrdes tone og hjælpsomhed er afgørende ansatte imellem.

Firmabogen var et udtryk for de værdier, som Poul Grene fandt vigtige for Grene-virksomhederne, og som han ønskede videreført efter sin egen tid. Men hvilken køber ville sætte pris på de følelser, der var i spil, når en familievirksomhed skulle sælges? Det viste sig, at det traditionsrige selskab Schouw & Co kunne løfte opgaven, og den 10. august 1988 blev samtlige aktier i Grene-virksomhederne underskrevet og overdraget til Schouw & Co.

Poul Grene efterlader indtrykket af en meget dygtig og indsigtsfuld erhvervsmand og leder, som kerede sig om sine ansattes trivsel og virksomhedens omdømme. Grene-virksomhederne skulle være kendt som et godt sted at arbejde og altid være med i forreste række og kunne tilbyde det nyeste. Poul Grene har sat sig et eftermæle blandt de største i Skjerns historie. Og med navnet på broen i Byengen bliver Poul Grene æret og husket for eftertiden.

I mange år derefter nød Poul og Inge deres frie liv på Ånumvej 139. Poul Grene var i sin tid med til at stifte Dejbjerg Golfklub og fornøjede sig med at bruge mere tid på golfbanen. Han fandt også behag i at fiske laks i Skjern Å og rejse verden rundt sammen med Inge - i en årrække til De Kanariske Øer.

Poul Grene døde 87 år gammel den 21. januar 2012.

Inge Grene døde 87 år gammel den 28. september 2016.

De blev begge begravet på Skjern Kirkegård

I 2013 fusionerede Grene og Kramp under navnet Kramp.

I 2016 købte Hydra-Grene Specma Group - til navnet HydraSpecma.

Kilder:

Grene fra Skjern 1915-2015 v/Holger Folkmann Villumsen

Trap Danmark, bind 22, Ringkøbing Amt, 5. udgave, side 165

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 31. januar 2020

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 19. september 2017

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 25. september 2017

JydskeVestkysten, den 25. september 2017

Skjernudviklingsforum.dk

wikipedia.org/wiki/Skjern

 

Tilbage

Den gamle bro i Byengen.

 

 

 

 

 

 

Poul Grenes familie klipper snoren ved indvielsen.