Dommergården

Foto: Per Rasmussen

 

Maj 2021

Af Elmo Flaskager 

0pdateret november 2022

Dommergården er opført i traditionel vestjysk byggestil fra omkring år 1800.

Hovedbygningen er opført i grundmur, mens de tre avlslænger er opført i bindingsværk. På hovedbygningens gårdfacade er opført to vinkelrette tilbygninger, som harmonerer stilmæssigt med hovedfløjen. De tre skorstene på hovedfløjens tagryg, de to på tilbygningerne og den ene på vestbygningen, er med til at fastholde hovedbygningens oprindelige, vestjyske udtryk.

Dommergården med de fire hvidkalkede længer er velbevaret og fint vedligeholdt såvel udvendigt som indvendigt. Den falder smukt ind i den omgivende natur og fremstår i dag som et præsentabelt bygningsværk med stor kulturhistorisk værdi. 

I 1940 valgte fredningsmyndighederne at frede ejendommen. Den fik en såkaldt B-fredning, som pålagde ejeren at vedligeholde Dommergårdens bygninger uændret f.s.v. angår den udvendige del. Fredningen blev dog ophævet i 2010 med den begrundelse, ”at Dommergården ikke i tilstrækkelig grad har bevaret de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier. Stuehusets oprindelige plan er gået tabt ved nedrivning af flere skillevægge, og kun husets hovedform og døre giver en fornemmelse af husets alder. Nord- og østlængerne er helt ombygget og fornyet, og vestlængen er væsentligt ombygget.”

Efter tilskyndelse fra Skjern-Egvad Museum og Kulturmiljørådet blev der i 2003 udarbejdet og vedtaget en bevarende lokalplan til sikring af Dommergården.

Historie

I 1779 går herregården Lundenæs fallit, og Peter Christian Petersen, Viumgaard, køber på en auktion fæstegården Skjern Brogaard af herremanden på Lundenæs. Med amtmanden som myndighed erhverver P.C. Petersen også forpagtningsrettighederne til Skjern Bro, Skjern Kirkebro, broerne over Tarm Kær, færgeoverfarten ved Borris Krog og Stauning inkl. Toldhuset. Samtidig med hvervet som bromand får han kgl. bevilling som gæstgiver. Skjern Brogaard var af ældre dato og havde siden middelalderen været overfartssted og haft et gæstgiveri. Bygningerne var ved købet i ganske dårlig forfatning. I stedet for at restaurere bygningerne valgte Peter Christian Petersen i 1795 at nyopføre Skjern Brogaard.

Til gården var der jord og et kvæghold, men det var som kromand for de vejfarende og især som forpagter af brotolden, han tjente sine penge, idet alle vejfarende, der skulle passere broerne og færgeoverfarterne betalte bropenge til ham. Han har naturligvis også haft udgifter til vedligeholdelse af broerne, men forpagtningen var uden tvivl en vigtig indtægtskilde for bromanden.

Petersminde

Som gæstgiver og bromand opbyggede Peter Christian Petersen en god forretning og blev da også en velhavende og respekteret mand. Men i 1804 solgte han Skjern Brogaard og flyttede sammen med sit store hushold omkring 100 meter mod sydvest og ind i den gård, som ifølge BBR-registeret blev opført i 1777. En anden kilde skriver, ”at han byggede den som sin bolig i 1804”, men uanset byggetidspunkt gav han den præsentable, firlængede gård navnet Petersminde efter sig selv. Med titel af landvæsens- og sandflugtskommissær boede Peter Christian Petersen her frem til sin død 72 år gammel den 17. juni 1821. Herefter overtog Peter Christian Petersens søn, Christian Petersen, Petersminde. Han havde i 1808 giftet sig med Christence Hansen, datter af Niels Hansen og Kathrine Elisabeth Rottmann på Lønborggård. Christence var enke efter kaptajn Niels Jermiin, som hun var blevet gift med i 1787. De bosatte sig dengang på Lønborggård, mens Christences forældre, Niels og Kathrine Hansen, der også ejede Lundenæs, flyttede dertil. Her døde Niels Hansen den 27. august 1792 og blev begravet på Lønborg kirkegård.

Niels Jermiin havde i 1795 tillige overtaget Engelsholm ved Vejle, hvortil de sandsynligvis flyttede i 1795. Her døde Niels Jermiin 58 år gammel den 9. november 1807 og blev begravet på Nørup Kirkegård. 

Christence dør allerede i 1810 - to år efter giftermålet med Chr. Petersen. 

Christian Petersen, der på Engelsholm var blevet udnævnt til generalkrigskommissær (forestod udskrivning af soldater), er nu ejer af Engelsholm, og da hans far dør i 1821, bliver han også ejer af Petersminde, som han dog sælger videre den 24. december 1830 til herredsfoged Chr. Ehlers Hertz.

Efter Christences død gifter Christian Petersen sig med Anne Marie Mourier (1787-1879), der var af fransk-reformert godsejerslægt. De får en søn, Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen, den 9. juli 1825 på Engelsholm. Denne bliver senere godsejer, hededyrker, politiker, og i 1866 vælges han til formand for Det danske Hedeselskab, en stilling, som han beklæder indtil sin død, 7. august 1898. Som Hedeselskabets første formand lagde har han navn til Mourier-Petersens Plantage af 1898 på 334 ha mellem Videbæk og Ringkøbing ejet af Plantningsselskabet Steen Blicher A/S. Fra denne plantage henter Ringkøbing-Skjern Forsyning i dag drikkevand til store dele af kommunen, bl.a. til Skjern og Tarm.

Christian Petersen døde 56 år gammel den 8. maj 1841 på Engelsholm og blev begravet på Nørup Kirkegård. Engelsholm danner i dag ramme om en af Danmarks smukkest beliggende højskoler. 

Skjern Bro omkring 1840

Tegneren har forsøgt at vise, hvorledes den gamle broby ved Skjern Bro så ud omkring 1840. Lige efter broen ligger på venstre side Skjern Brogaard. På højre side ses Jens Hahnes gård. Bag Skjern Brogaard ser man det gamle tinghus, og vest for Skjern Brogaard ses ”Petersminde” eller ”Dommergården”. Det lille hus til venstre for tinghuset blev kaldt ”Pjaltenborg”. Vi ved, at herredsfuldmægtig Kiær og skriver Sabro i 1860’erne boede i huset. Mod nord ses Kirke Å og Kirkebro. Desuden ses Skjern Kirke og den gamle præstegård. I vejgaflen ved kirken bemærker man den gamle vejvisersten, der angav vejen til Varde og til Kolding. Nord for Kirkebro delte vejen sig igen i Ringkøbingvej og Holstebrovej. Denne vejgaffel eksisterer stadig og udgør i dag hjørnet af Kongevej og Pileallé. Kilde: ”Skjern, gadebilleder før og nu” fra 1983 af museumsdirektør Kim Clausen.

Dommergården bliver bolig for Herredsfogeder 

Petersminde. Postkort tegnet af Carl Johan Bargild et par år efter ombygning i 1914

Skjern og 16 sogne nord for Skjern Å hørte fra ældre tid til Bølling Herred, og 11 sogne syd for åen hørte under Nørre Horne Herred. Som myndighedsperson besluttede amtmanden for Ringkøbing Amt at lægge de to herreder sammen den 26. april 1814 med et ting- og arresthus nær ved Skjern Brogaard. Dog havde de to herreder hver sin herredsskriver indtil 1829, men den 4. december 1829 fik de to herreder under navnet Bølling-Nørre Horne Herred et fælles tingsted, fælles jurisdiktion for en juridisk uddannet dommer med bolig på Petersminde ved Skjern Bro. Petersminde eller Dommergården, som stedet senere blev kaldt, forblev herredssæde for skiftende herredsfogeder frem til 1919.

Som den første herredsfoged indrettede Chr. Ehlers Hertz sig med sin stab i 1829 til både at besidde den dømmende og udøvende magt. Da Chr. Ehlers Hertz straks fik sat styr på retsadministrationen i de to herreder, så staten en interesse i at videreføre Dommergården som herredsfogedbolig og købte derfor gården i 1839 af herredsfoged Chr. Ehlers Hertz - som det fremgår af tinglysningen ”til offentlig fremtidig herredsfogedbolig.” 

Skjern Brogaard blev i øvrigt den 1. februar 1867 brevsamlingssted, indtil jernbanen kom til Skjern i 1875, hvor banegårdsbygningen brevsamlingssted med stationsforstanderen som fungerende postmester. I 1897 opførtes en selvstændig postbygning i Bredgade 22, hvor den første postmester blev ansat.

Placeringen af dommer, tingsted og arresthus ved Skjern Bro var sikkert helt bevidst, idet man har bestræbt sig på at finde et centralt sted mellem de to herreder. Måske har det også spillet ind, at der i forvejen havde været en birkeret knyttet til stedet ved Skjern Bro.

Skjern Brogaard med ting- og arresthus tegnet af Peter Ingolf Christensen efter et fotografi fra 1860’erne.

Den næste i rækken af herredsfogeder var fra 1842 og frem til 1852 H.B. Jansen. Han var en stridbar herre, som hurtigt kom i konflikt med de lokale bønder, der på dette tidspunkt begyndte at forsamles til gudelige møder rundt omkring på gårdene, idet vi som bekendt først med grundloven i 1849 får religions- og forsamlingsfrihed. 

Ole Lund var den tredje i herredsfoged - fra 1852 til 1870. Han var efterkommer af en hosekræmmer fra Lundegaard i Gjellerup. Hans far, Troels Lund, var den yngste af tre brødre fra Lundegaard, som sammen med fætteren Henrik Lund slog sig ned som hosekræmmer og klædehandler i København. Senere flyttede Troels Lund til Helsingør og indrettede sig her som købmand. På samme tid rejste hosekræmmer Niels Sæding fra naboherredet Sædding til København. Han hentede sin søstersøn Michael Pedersen Kierkegaard, far til Søren Kierkegaard, til København. Lund-slægten og Kierkegaard-slægten blev gennem giftermål forbundet med hinanden, og Henrik Lunds sønnesøn, Troels Frederik Lund (Troels-Lund), der skrev ”Dagligliv i Norden i det 16. århundrede” i 14 bind, var halvonkel til filosoffen Søren Kierkegaard. I Kamma Rahbeks berømte hjem, ”Bakkehuset”, var begge familier hyppige gæster. Søren Kierkegaards samtidige, Ole Lund, tog juridisk embedseksamen i 1836, og efter nogle år som bl.a. auditør i hæren i Fredericia under Treårskrigen, vendte han i 1852 tilbage til slægtens vestjyske hjemstavn som herredsfoged i Bølling-Nørre Horne Herred, hvor han fik sit virke frem til 1870. Herefter bosatte han sig i København og dyrkede sin lyst til at skrive erindringer fra Helsingør og Fredericia samt med sin skarpe iagttagelsesevne og en række såkaldte ”pennetegninger” at forfatte værket ”Vestjyske bøndergårde i 1800-tallet”, som blev udgivet i jubilæumsbogen om Vestjyllands Forsikring gs i 1998 redigeret af bl.a. museumsdirektør for Skjern-Egvad Museum, Kim Clausen. Dette værk tilegnede Ole Lund ”med Glæde” til vennen og slægtningen dr.phil. Troels-Lund. Ole Lunds manuskripter er bevaret på Det Kongelige Biblioteks håndskriftsafdeling.

En oversigt over samtlige herredsfogeder i Bølling-Nørre Horne Herred og dommere i Skjern Retskreds frem til 31. december 2006 er oplistet nederst. Se under bilag!

I 1875 var Skjern blevet stationsby med banegård og vandtårn placeret et par kilometer nord for Skjern Bro, og man måtte erkende, at det var her, Skjern ville udvikle sig. Derfor besluttede Ringkøbing Amt at bygge et nyt ting- og arresthus i Bredgade 34. Huset, der blev indviet i 1884, havde celler til 14 arrestanter og en arrestforvarerbolig. Desuden var der retssal - senere to retssale - samt politistation for Bølling-Nørre Horne Herred. Fra 1940 tillige dommerkontor, som indtil da var forblevet hos dommeren på Dommergården.

Men Dommergården forblev som bolig for herredsfogeden frem til den store retsreform i 1919 med bl.a. adskillelse af politi- og retsvæsen. Herefter flyttede dommeren for Skjern Retskreds ind på Dommergården.

Efter at Dommergården således havde tjent som bolig for skiftende herredsfogeder og dommere i henved 120 år, var det slut i 1947. Dommergården solgtes til Skjern Kommune, og en præsentabel villa i Skolegade 11, Skjern, blev herefter tjenestebolig for dommeren - formentlig frem til engang i 1970’erne. Villaen i Skolegade blev senere fjernet for at give plads til nyt byggeri opført i 1997.

Men alting har sin tid. I forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 trådte der også en politi- og retsplejereform i kraft, hvilket betød, at Skjern Ting- og Arresthus måtte lukke. Skjern Retskreds ophørte, og området blev lagt ind under Herning Retskreds.

I 1952 indretter Skjern Kommune Dommergården til vandrehjem, og det bliver i 1953 betegnet som ”et af landets bedste og skal bibeholdes i de første ti år på nærmere fastsatte betingelser.” Men Skjern Kommune havde ikke interesse i en fortsat drift af Dommergården og solgte den i 1953 for et beløb på 30.000 kr. til doktor Hame, som netop havde solgt Villa Alba til læge Rimestad. Doktor Hame havde siden 1945 været kredslæge for Bølling-Nørre Horne Herred, men huskes især som en af byens store kulturpersonligheder og havde som bestyrelsesmedlem i Skjern og Omegns Musikdramatiske Forening i en årrække været initiativtager til at arrangere teaterforestillinger på det nu nedlagte Hotel Skjern. 

Efter et par år på Dommergården rejste doktor Hame i 1955 til Grønland, hvor han i et halvt år virkede som kredslæge. I december 1955 vendte doktor Hame tilbage og blev ansat som kredslæge i Rudkøbing på Langeland. Samtidig solgte han Dommergården for 50.000 kr. til overmontør Johannes og Kristine Nielsen, der drev Dommergården videre som vandrehjem og med udlejning af et par lejligheder. På længere sigt havde de planer om at omdanne Dommergården til en jæger- og lystfiskerkro. Men så vidt kom det ikke, idet Dommergården i 1960 blev solgt til havebrugskonsulent Hans Dixen og hustru, Henny Dixen, for et beløb på omkring 59.000 kr. Dommergården fortsatte som vandrehjem med Henny Dixen som daglig leder af de to sovesale, familierummet og det store fælleskøkken. Deres datter, Rie, fortæller, at når krøluldsmadrasserne i køjesengene skulle ud og bankes, var der tale om et større arbejde, som moderens veninde hjalp med.

Efter overtagelsen af Dommergården i 1960 gik Hans Dixen straks i gang med at indrette den omkring 2.300 m² store park til forsøgshave med løgplanter og andet, som man også i dag nyder synet af. Hvert forår er skovbunden dækket af vintergækker, dorothealiljer, hvide anemoner, liljekonvaller, påskeliljer, pinseliljer, løjtnantshjerter, liljer og Blue Bell klokkeskilla. 

Men i februar 1965 var det slut. Henny og Hans Dixen solgte Dommergården til Else og Knud Thorkild Nielsen og flyttede ind i et nyopført hus på Vardevej 25. K.T. Nielsen havde i nogen tid sammen bogtrykker Erik Strandbygaard arbejdet med en ny idé: at bygge en papirfabrik nord for Dommergården med produktion af bl.a. tapetpapir og hylstre til køkkenruller med aviser som råvare. Skjern Papirfabrik begyndte at producere i 1965, men økonomien var stram, og fabrikken måtte efter et par år igennem en likvidation med tilførsel af ny kapital, før den fik fodfæste.

Hjemme på Dommergården i nordfløjen indrettede Else og K.T. Nielsens to sønner, Johan og Peder Andreas, et musiklokale med udstyr. De interesserede sig for musik, og sammen med et par skolekammerater udfoldede de deres musikalske evner i et band med navnet Those Gnags - senere Gnags. 

Dommergårdens nordfløj blev i årene 1965 til 1971 hjemsted for tidens rockmusik. De unge oprettede en privat ungdomsklub, som de kaldte Gnags Dancing, og ud over musikscene fiksede de nordfløjen op med dansegulv og salgsbod med borde og stole. Hver søndag eftermiddag inviterede klubben til musik og dans til stor begejstring for klubbens 13-16-årige medlemmer. Peter A.G. Nielsen har fortalt til musikmagasinet GAFFA, at ”i Kurt Langbos forældres købmandsforretning kunne man få sodavand, som vi så solgte. Man måtte ikke lave sådan nogle offentlige arrangementer med spiritus – så det tog folk selv med. Og så havde vi en klub med vores egen scene, hvor vi spillede hver uge med et garanteret publikum”.

Annie og Gunnar Ørskov købte i 1982 Dommergården af Else og K.T. Nielsen. De satte et større vedligeholdelsesarbejde i gang med bl.a. en omfattende fundering af den firlængede gård. Vestfløjen, som engang havde været anvendt til stald, blev indrettet til fotoatelier, nordfløjen til tegnestue og østfløjen til virksomhedens grafiske designere og konsulenter, hovedfløjen til beboelse og konsulentkontorer. I øvrigt er der fra herredsfogedstiden bevaret et omkring tre meter dybt fangehul under det nuværende køkken i vestbygningen.

Fra vejknudepunkt til jernbaneknudepunkt

Omkring 1850 begyndte Skjern at udvikle sig længere nordpå, dengang kaldt Engsig. Ved Skjern Kirke var der allerede opstået en mindre bebyggelse. Her ved vejsiden står i dag den over 200 år gamle vejvisersten, hvorpå der er indhugget ”Til Varde” og ”Til Kolding”. En ny vej med bro over Skjern Å blev anlagt i 1850 og både nordpå og sydpå koblet til den gamle studevej. Men den helt store ændring i Skjern skete med anlæggelsen af Vestbanen i 1875 og Tværbanen i 1881 med en stationsbygning et par kilometer nord for Brobyen. Her tog byens udvikling fart, mens Skjern Broby efter 1850 mistede sin betydning som overfartssted og vejknudepunkt. 

Skjern Broby

I 1975 blev Skjern Brogaards stuehus og avlsbygningerne afbrændt ved en brandøvelse. Herefter stod Dommergården alene tilbage som monument over et opløst bysamfund, Skjern Broby. Under arbejdet med genslyngningen af Skjern Å fra 1999 til 2003 fandt Skjern-Egvad Museum stolperester fra Middelalderens bro over åen. Et par af stolperne markerer i dag, hvor broen over åen var placeret. Også Skjern Bådehavn var vigtig som havn for sejlads på åen, og lidt nordøst for havnen findes i dag desuden nogle fritlagte stenbelægninger fra Kongevejsbroen, som stod opført her fra midten af 1500-tallet til 1845.

Tæt ved Skjern Bådehavn blev der efter åens tilbageføring i 2003 opført en af Danmarks længste vandløbshængebroer, Kong Hans’ Bro. En informationstavle fortæller om stedet og de mange overgange, som har ligget i området siden Middelalderen. Ved hængebroen er der opstillet borde, bænke og en grillplads - i dag et populært udflugtsmål.

Omkring 100 meter sydøst for Kong Hans’ Bro er der rejst en mindesten for Kong Hans. I 1513 var kongen med sit følge på vej fra Ribe til Aalborghus Slot, og da han ville krydse Skjern Å, der på det tidspunkt var gået over sine bredder på grund af et kraftigt regnskyl, faldt hesten i et hul og kastede majestæten i vandet. Kong Hans kom dog på benene igen, men var blevet grundigt afkølet, hvorved han pådrog sig en kraftig lungebetændelse. Efter et ophold på Skjern Brogaard rejste kongen trods sin svagelighed videre og nåede frem til Aalborghus Slot. Her indhentede døden dog Kong Hans den 20. februar 1513. Teksten på mindestenen fortæller kort den sørgelige historie.

Men Skjern Broby er genopstået: I 2012 gav en ny lokalplan mulighed for, at der nord og vest for Dommergården kunne udlægges 12 grunde til boliger, og vest for Dommergården blev der i 1996 opført en pavillon, Skovpavillonen, til fester og konferencer. Omkring 2015 blev pavillonen omdannet til privat beboelse. Vejen i dette nye boligområde har fået navnet Brobyen.

Bilag

I det følgende er der en oversigt over samtlige herredsfogeder i Bølling-Nørre Horne Herred frem til den store retsreform i 1919, hvor bl.a. politi- og retsvæsen blev adskilt. Skjern Retskreds blev oprettet med domstole og ansættelse af dommere til afløsning af herredsfogeder.

Herredsfogeder i Bølling-Nørre Horne Herred

Christian Ehlers Hertz 1829-1842

H.B. Jansen 1842-1852

Ole Lund 1852-1870

A.J.H. Barfoed 1870-1895

Meyn 1895-1898

V.R. Krag 1898-1914

C.V. Clausen 1915-1919. Den sidste herredsfoged.

Dommere i Skjern Retskreds

Johannes Schrøder 1919-1931. Døde pludselig den 5. december 1931 som 69-årig.

H.V. Eyser 1. februar 1932-1938. Født den 17. oktober 1882 i Aalborg.

Arnt Møller 1938-1948. 

Niels Frederik Kalsbøl Madsen 1948-1957. Flyttede derefter til Vejle. Døde i 1991.

Vagn Ravnsholt Rasmussen 1957-1974.

Steffen Unmack Larsen 1974-1989. Født i Aarhus. Ansat i embedet den 1. august.

Mona Gjedbo Kastrup 1989-1993. Ansat i embedet den 1. december.

Vagn Kastbjerg 1993-1998. Ansat i embedet den 1. februar.

Jytte Munkholm Hansen 1998- 2006. Sluttede den 31. december 2006.

Kilder:

Tidligere direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, Kim Clausen

Lolland-Falsters Stiftstidende, den 16. marts 1956

”Vestjyske bøndergårde i 1800-tallet” v/ Ole Lund m. fl.

Den Kongelige Hof- og Statskalender

Annie og Gunnar Ørskov, Dommergården

”Skjern Bank 1906-2006” v/ Sven Hersbøll

”Gennem sekshundrede år” v/L. Petersen

Kirkebogen for Skjern og Nørup sogne

Historisk Atlas.dk v/Torben Egeberg

Trap Danmark, 4. udgave, 8. bind

Vestkysten, den 16. oktober 1946

Herning Avis, den 16. juni 1953

Ringkøbing-Skjern Museum

Aktuelt, den 14. juli 1960

Den Danske Lægestand 

Skjernunderkrigen.dk

Per Vig, Skjern

Naturstyrelsen

Kulturarv.dk