DSB´s Vandtårn

Foto: Jens Christian Nordestgaard

Maj 2021

Af Elmo Flaskager

DSB’s Vandtårn ved Skjern Station blev tegnet af Statsbanernes chefarkitekt Niels Peter Christian Holsøe og opført i 1874. Wikipedia rejser dog tvivl herom og skriver, at det oprindelige vandtårn blev erstattet af et nyt i 1898. Men Slots- og Kulturstyrelsen skriver i forbindelse med fredningen af Vandtårnet i 1981, at det blev opført i 1874 og tegnet af N.P.C. Holsøe. Samme opfattelse har Ringkøbing-Skjern Museums fagfolk. 

Såfremt Vandtårnet blev opført i 1898, har arkitekten sandsynligvis været Heinrich "Henry" Emil Charles Wenck. Efter at Holsøe måtte trække sig på grund af en øjensygdom i 1892, blev Wenck ansat som ny chefarkitekt hos DSB frem til 1921. I denne periode tegnede Wenck omkring 150 stationsbygninger, vandtårne og pakhuse rundt omkring i Danmark - både til privat- og statsbaner, bl.a. Københavns Hovedbanegård. 

Det runde vandtårn er opført i røde koppeforbandt mursten. Fugerne i bygningen kaldes hamburgerfuger eller ”brændte fuger”, som udføres ved en glitning af fugerne med to varme fugejern, som mureren opvarmer, i dag fx over et gasblus - skiftevis det ene fugejern efterfulgt af det andet. Vandtårnet har en sokkeldiameter på 4,7 meter og en totalhøjde på ca.16 meter. Tårnet har tre etager, og cisternen øverst med en tankvolumen på ca. 50 m³ er dækket af et grønmalet, tolvkantet træværk med et pyramidetag pyntet med en vindfløj af et lokomotiv. Udvendigt på tårnet er der fastgjort en stige frem til træværket på øverste etage. Tidligere har der også hængt en udvendig vandstandsmåler på tårnet. Mod vest er der en dør ind i tårnet med en trætrappe til næste etage. På stue- og første etage er der isat rektangulære vinduer, mens træværket på anden etage er forsynet med seks kvadratiske glughuller - i dag med glas. I stueetagen står pumpen og ved siden af en lukket og forseglet vandboring. I de første mange år sørgede en vindmølle på banearealet for at pumpe vand op i tårnet, men senere fandt man på at bruge en pulsometer, en damppumpe med hjælp fra lokomotivets egen dampkraft. Efter at elektricitet vandt indpas, gjorde DSB brug af en elektrisk drevet pumpe.

På Skjern Station måtte lokomotivernes dampmaskine jævnligt have påfyldt både kul og vand. Ved påfyldningen fra vandtårnet udgik der en vandkran med et drejeligt rørsystem, hvormed vandet kunne fyldes over i lokomotivets vandtank. Men i 1970 ved overgangen til sommerkøreplanen stoppede Statsbanerne efter 127 år brugen af damplokomotivet. Hvornår det sidste damplokomotiv fik vand på i Skjern, må stå hen i det uvisse.

Den 9. september 1980 besluttede et flertal på ti i byrådet at købe den ene af funktionærboligerne og Vandtårnet til nedrivning under forudsætning af, at der på området kunne vedtages en ny lokalplan, som gav mulighed for at indrette en dagligvareforretning på grunden. Beslutningen blev imødegået af ni byrådsmedlemmer, bl.a. af Egon Søgaard, der også var formand for Skjern Museum. Umiddelbart efter rejste Skjern Museum fredningssag på Vandtårnet. Museet havde fundet ud af, at DSB’s Vandtårn var fra 1874 og dermed en af Skjerns ældste bygninger. Museet kaldte Vandtårnet for Skjerns dåbsattest. Samtidig havde Statens Bygningstilsyn fokus på bevaring af jernbanernes kulturarv, for ud over vandtårnet i Skjern var der kun bevaret et tilsvarende i Skørping ved Aalborg. Museet foreslog derfor Det Særlige Bygningstilsyn, at man kiggede på Vandtårnet med henblik på evt. fredning, inden man påtænkte at nedrive tårnet. Bygningstilsynet kom til Skjern og vurderede, at tårnet var bevaringsværdigt og burde fredes. Skjern Kommune protesterede, og borgmester Christian Lundsgaard rejste til København for at overtale Fredningsstyrelsen til at omstøde fredningssagen, men uden held. Handlen med DSB blev ikke gennemført, og den 31. december 1981 blev der tinglyst fredning på DSB’s Vandtårn. Med tinglysningen besluttede DSB at istandsætte Vandtårnet og de to bygninger. Samtidig rettede Skjern Museumsforening henvendelse til generaldirektoratet med et forslag om, at der oprettes et købstads- og jernbanemuseum i bygningerne, og i 1984 blev Vandtårnet valgt som motiv for Skjern julemærke.

I dag står der fredede DSB-vandtårne i mange af landets stationsbyer som fx i Brande, Langå, Skanderborg og Thisted, og som en detalje kan nævnes, Skjerns runde vandtårn, der som type var meget udbredt i Jylland og på Fyn, også er valgt som forbillede for legetøjsfirmaet Heljans vandtårn.

DSB’s Vandtårn er synligt både i gadebilledet og for togpassagererne, men Vandtårnets funktion tilhører en svunden tid, en tid, hvor lokomotiverne var dampdrevne. Hvad skal vi så med Vandtårnet i dag? I den nyligt vedtagne lokalplan er DSB’s Vandtårn og arealerne omkring tænkt til at tjene kulturelle formål. Brande har et tilsvarende fredet vandtårn. Her er den ottekantede overetage udsmykket med blomster- og planteornamentik af Poul Gernes i 1992. 

Funktionærboliger

Ved siden af DSB’s Vandtårn blev der i 1926 opført to funktionærboliger for DSB-ansatte. Det er dog mange år siden, at ansatte har gjort brug af boligerne, og i en årrække har boligerne været anvendt af Ringkøbing-Skjern Museum til udstillinger om bl.a. fiskeriet ved Skjern Å.

Men i 2020 købte bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen, Dejbjerg, det 1.437 kvadratmeter store areal af DSB Ejendomme. Hensigten er at bevare det karakteristiske miljø og samtidig understøtte Skjerns bymidte. I den udarbejdede lokalplan er der taget højde herfor, ved at der gives mulighed for at ombygge funktionærboligerne til boliger, butikker og kontorer samt anvende det fredede Vandtårn og arealerne omkring til kulturelle formål.

Kilder:

Tidligere museumsdirektør for Ringkøbing-Skjern Museum, Kim Clausen

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 21. oktober 2020

”Skjern gadebilleder før og nu” af Kim Clausen

”Skjern Bank 1906-2006” af Sven Hersbøll

Vand og tårne - www.seniormaksten.dk

Slots- og Kulturstyrelsen

Wikipedia