Skjern Banegård

Foto: Jens Christian Nordestgaard

Maj 2021

Af Elmo Flaskager

Vestbanen fra Esbjerg til Skjern og videre mod nord til Struer blev med kongeligt besøg indviet den 8. august 1875. Kong Christian den Niende var med sit følge ankommet med tog til Tarm og derefter i hestevogne til Skjern, hvor der ved bomhuset var rejst en æresport. I silende regn og under overværelse af en stor forsamling lokale borgere trådte sagfører, kaptajn Kiær frem i kjole og hvidt, holdt en festtale og bød de kongelige velkommen til Skjern. Efter indvielsen fortsatte kongen og følget i hestevogne via Borris til Herning.

Hermed blev Skjern en stationsby, og da tværbanen Skanderborg-Skjern blev anlagt i 1881, kunne Skjern også kalde sig et jernbaneknudepunkt, hvilket blev yderligere befæstet med Videbæk-banen. 

Men allerede før længde- og tværbanen blev åbnet, drøftede man etableringen af en jernbane fra Herning over Videbæk til Skjern. Denne forbindelse blev som bekendt opgivet, men i stedet blev en jernbane fra Skjern til Videbæk en realitet den 15. november 1920. Året efter vedtog Rigsdagen at forlænge strækningen fra Videbæk til Skive, men arbejdet blev aldrig påbegyndt og projektet helt opgivet efter nogle år. Videbæk-banen blev nedlagt i 1955, men fortsatte med godstrafik frem til 1981. I dag anvendes dele af strækningen til dræsinekørsel.

Til et jernbaneknudepunkt hører en banegårdsbygning. Det første forslag til placering var ved DSB’s vandtårn, men bygningen blev af en eller anden grund trukket mod syd og bygget på den grund, hvor det gamle posthus i 1940 blev opført, Bredgade 67, og i dag som domicil for advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius. Men da tværbanen fra Skanderborg til Skjern blev taget i brug i 1881, var der brug for en større banegårdsbygning, og DSB anlagde den bygning, vi kender i dag. 

Statsbanernes chefarkitekt i perioden 1861-1892, arkitekt Niels Peter Christian Holsøe, tegnede langt de fleste stationsbygninger, som blev opført i denne periode, også Skjern Banegård og vandtårnet fra 1874. Wikipedia noterer, at det nuværende vandtårn er fra 1898, hvilket dog bestrides af fagfolk fra Ringkøbing-Skjern Museum.

Den typiske bygningstype for en banegårdsbygning var for arkitekten to lave etplans sidepartier, pavilloner, omkring et toetagers tværstillet midterparti. Interessant er det at bemærke, at arkitekten tegnede to typer af midterpartier, en toetagers med trekantede gavle inkl. ur til købstæderne, som vi fx kender stationsbygningerne i købstadsbyerne Ringkøbing og Varde. Men da Skjern først fik rang af købstad i 1958, blev Skjern Banegård ikke forsynet med de to statelige trekantede gavle, men måtte nøjes med et midterparti i to etager, men dog med ur.

Arkitekt N.P.C. Holsøes formsprog var præget af den romansk orienterede rundbuestil i vinduer og døre, hvor der øverst er et lunettevindue eller halvmånevindue adskilt af tofags, understillede vinduer eller dobbeltdøre som i ventesalen. Som en fin detalje er der mellem væg og loft i ventesalen opsat en glat gipsgesims.

Murene er opført med røde teglsten i krydsforbandt, hvor der skiftevis veksles mellem løbere og kopper. Forbandtet gør muren stærk og anvendtes tidligere typisk i massive mure, men senere jævnligt til skalmure, hvor kopperne blev halveret for at give plads til isolering. Bygningens fuger kaldes hamburgerfuger, eller ”brændte fuger”, som udføres ved en glitning af fugerne med to varme fugejern, som mureren opvarmer, i dag fx over et gasblus - skiftevis det ene fugejern efterfulgt af det andet. Taget på både stationsbygningen og Pakhuset består af naturskifer, som er et tæt tag og modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. Et skifertag har en forventet holdbarhed på op til 150 år, men taget på banegårdsbygningen ser forholdsvis nyt ud, hvorfor det gamle tag muligvis er udskiftet. I taget er de fire kviste i østsiden og de to i vestsiden bevaret, ligesom man har valgt at bevare de fem murede skorstene på tagryggen. Skorstenene er med fine detaljer, og sammen med kvistene er de med til at fremhæve bygningens fine arkitektur og proportioner. Ved en af skorstenene er der opsat en storkerede, men det er mange år siden, at en storkefamilie har fundet vej til reden. Efter at DSB i en snes år jævnligt havde lappet på det gamle perrontag, fik det en tiltrængt udskiftning i 1969 til et mere holdbart letmetaltag.

Banegårdsbygningen består af en ventesal og to pavilloner, hvor der i den ene er billetsalg. Den anden var oprindeligt indrettet til postkontor, men er i dag udlejet til Røde Kors, og foran hovedindgangen var der frem til engang i 1940’erne eller 50’erne opført en portal. Derudover hørte der tidligere til Skjern Station et pakhus, som i dag er nænsomt ombygget til restaurant, og et vandtårn, som blev fredet i 1981. Disse to bygninger er i dag ejet af bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen. Endvidere var der i nærheden af stationen et toldkammer, som dog i dag er fjernet.

Engang i Skjern Stations vorden var der tale om at etablere en tunnel med opgange til de tre perroner for togpassagererne, således at man herved kunne adskille togpasserer fra de borgere, som blot skulle krydse mellem Amager og øvrige Skjern, men den ide blev aldrig gennemført. I stedet blev der som i dag opstillet advarselssignal i forbindelse med perronkrydsninger. Omkring 100 meter længere mod nord, hvor det i første omgang var på tale at anlægge stationen, blev der i 1922 bygget en tunnel. Om denne tunnel har erstattet en tidligere tunnel med påtænkte trapper op til perronerne, er kun gætterier?

Skjern Station fik tre perronspor samt spor til godstog. Men godstog, som tidligere havde stor værdi for Skjerns handel og industri, er i dag næsten udfaset. Dog kommer der enkelte gange et godstog forbi Skjern Station på sin rute mellem Herning og Esbjerg. Men for togrejsende har Skjern Station stadig stor betydning, idet stationen som den eneste mellem Holstebro og Esbjerg er et jernbaneknudepunkt. Det ses også på, at stationsbygningen fortsat er i brug i modsætning til stationsbygningerne i vore nabobyer.

I Skjern Stations storhedstid op gennem 1950’erne og 60’erne var der med bl.a. ledvogtere, rengøringspersonale, ansatte ved bane- og godstjenesten, 7-8 togførere og -betjente, omkring 100 ansatte. Endvidere havde stationen en brovægt med stationsforstanderen som kongelig vejer og måler.

Skjern fra vejknudepunkt til jernbaneknudepunkt

Skjern er opstået som broby ved det vestligste overgangssted over Skjern Å i nærheden af Dommergården og var således et vigtigt knudepunkt for vejtrafikken over åen. Under genslyngningen af Skjern Å fra 1999 til 2003 fandt Skjern-Egvad Museum stolperester fra Middelalderens bro over åen. Et par af stolperne markerer i dag, hvor broen var placeret. Her lå byen med de få huse og gårde, som udgjorde det ældste Skjern, også kaldt Skjern Broby.  Det var derfor også naturligt, at busten af Frederik den Syvende i 1877 blev rejst på Galgebakken i Skjern Broby. 

Fra omkring midten af 1800-tallet opstod der en mindre bebyggelse, kirkebyen, på det mest trafikerede sted, omkring Skjern Kirke. Her ved vejsiden står i dag den over 200 år gamle vejvisersten, hvorpå der er indhugget ”Til Varde” og ”Til Kolding”. Men da den vestjyske længdebane blev åbnet i 1875, og især da tværbanen Skanderborg-Skjern kom i 1881, udviklede Skjern sig længere nordpå. De to jernbaner betød, at Skjern nu ikke blot var et vejknudepunkt, men også en stationsby med et jernbaneknudepunkt, og i de næste mange år voksede Skjern med forretninger, virksomheder og familieboliger med stationen som centrum. En folketælling viser denne eksplosive udvikling. I 1870 boede der i Skjern 864 borgere. I 1911 var indbyggertallet mere end fordoblet til i alt 1.767.

Kaptajn Kiær

Sagfører, kaptajn Ludvig Hector Kiær var en kendt og aktiv person for Skjern. Han købte i 1881 den seks år gamle stationsbygning, som var opført, hvor det senere posthus blev bygget (i dag hjemsted for advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius). Denne stationsbygning lod han nedrive og genopføre på grunden Bredgade 38, som blev hans hjem, indtil han solgte den i 1928 til Ringkøbing Bank. I 1972 opførte banken den nuværende bygning, som i dag er sæde for Vestjysk Bank.

Kilder:

Skjern Dagblad, den 4. februar 1969

”Skjern Bank 1906-2006” af Sven Hersbøll

”Skjern gadebilleder før og nu” af Kim Clausen

”Trap Danmark”, 5. udgave, bind 22

Wikipedia