Skjern Rådhus

Foto: Per Rasmussen

Maj 2021

Af Elmo Flaskager 

Før 1970 var Skjern Kommunes administrative centrum Finderupsminde, som stadig findes på Finderupsvej nr. 7. Efter kommunalreformen den 1. april 1970, hvor syv kommuner blev til én, stod der på nabogrunden ud til Finderupsvej et nybygget rådhus klart med fem forvaltningsfingre, en ekspeditionshal og byrådssal til at rumme kommunens nye administration og byråd. Men i en ny kommunalreform med virkning fra 2007, hvor fem kommuner blev lagt sammen til Ringkøbing- Skjern Kommune, ændrede Skjern Rådhus status til kommunalt servicecenter.

Kommunalreform 1970

Tankerne om et nyt rådhus var langt fremme i 1965. Allerede dengang begyndte drøftelserne om, at kommunerne i fremtiden skulle være større og klare flere opgaver. Man måtte derfor konstatere, at der med en større kommune ikke ville være den fornødne plads i Skjern Kommunes administrationskontorer, hvor der dengang var ansat 25 medarbejdere. I en ny storkommune med op mod 12.000 indbyggere og flere fremtidige opgaver skulle der skaffes plads til 45 medarbejdere. Et nedsat samarbejdsudvalg med repræsentanter fra syv kommuner, bestående af Stauning, Dejbjerg, Hanning, Bølling-Sædding, Faster, Borris og Skjern, havde på dette tidspunkt afsluttet en offentlig projektkonkurrence om et nyt rådhus i Skjern til den nye kommende storkommune. 

Der indkom over 100 projektforslag, og de endelige vindere blev stjernearkitekterne, tvillingebrødrene Ib & Jørgen Rasmussen og deres svoger Ole Meyer. De vandt to førstepræmier, både for den mest interessante visualisering og for bedste planløsning. Den 10. december 1968 vedtog Skjern Byråd projektet, og den 13. januar 1969 var alle 55 sogneråds- og byrådsmedlemmer fra de syv kommuner samlet på Hotel Skjern. Her underskrev de seks sognerådsformænd og borgmester N. Stie Hansen sammenlægningsoverenskomsten inkl. godkendelse af det nye rådhus. Endvidere godkendtes det, at antallet af kommunalrådsmedlemmer blev reduceret fra 55 til 21, og at skelpælene mellem de syv kommuner blev fjernet pr. 1. april 1970. Efter sammenlægningen ville Skjern Kommune med sine ca. 12.000 indbyggere have et samlet areal på 337 km² og ca. 400 km kommuneveje. 

Skjern Rådhus

Arkitekterne blev præmieret med i alt 30.000 kr. og derudover 150.000 kr. i honorar, for at deres projekt blev valgt. Men skulle det nye rådhus stå færdigt til at rykke ind i den 1. april 1970, fik man travlt. Arkitekterne gik i gang med projekteringen og var meget bevidste om at tage udgangspunkt i den lokale natur og lade naturens farver afspejles i bygningen. Eksempelvis var det væsentligt for dem at bringe det klare vestjyske lys ind i bygningen via store lysindfald. Endvidere var arkitekterne optaget af at benytte lokale producenter af byggematerialer, som fx træsorter, som kunne findes ude i naturen i nærheden af byggeriet, og mursten fra lokale teglværker, ligesom der blev entreret med lokale håndværkere til opførelsen af bygningen. 

Arkitekterne Ib & Jørgen Rasmussen og Ole Meyer foreslog et rådhus med en lang hovedbygning parallel mod Finderupsvej med plads til ekspedition og byrådssal. Bygningen tænktes tilbagetrukket med en større åben parkeringsplads ud mod Finderupsvej og med en gennemgående glasfacade i ekspeditionslokalet, som skulle signalere rådhusets åbne holdning til omgivelserne og borgerne. Til beskyttelse mod solen valgte arkitekterne en solafskærmning i form af et to meter dybt udhæng med en espalierkonstruktion foran. Forslaget gik endvidere ud på, at bygningen skulle have form af en redekam ved at ”skyde” fem fingre bagud mod Nylandsvej til de forskellige administrationsgrene med kontorer vendt mod nord og med en ugenert udsigt til gårdhaverne mellem fingrene. For arkitekterne var det afgørende, at bygningen kom til at fremstå i en enkel og moderne form med fladt tag for herved at spille sammen med omgivelserne. Et uheldigt nyere vindfang skæmmer dog i nogen grad helhedsindtrykket af den gennemgående glasfacade ud mod Finderupsvej.

Dommerkomiteen bemærkede bl.a., at projektet var velproportioneret, det fremstod harmonisk, hvor de interne trafiklinjer mellem de enkelte administrationsgrene ikke krydses af trafiklinjer fra den lange ekspeditionsfløj. Kontorerne i ”fingrene” var ens orienterede mod nord ud mod grønne gårde, uden genboer, hvilket måtte antages at medføre et roligt arbejdsklima uden generende dagslys og overophedning. Desuden blev det betragtet som en fordel, at personaleparkering adskiltes fra publikumsparkering. Dommerkomiteen lagde desuden vægt på, at der blev anvendt ”naturlige og ukrukkede materialer uden vedligeholdelsesomkostninger” samt at bl.a. træ inkl. vinduespartier og limtræsdragerne skulle være celcure-imprægneret, - dvs. imprægneret bl.a. med kobber. Endvidere blev der lagt vægt på, at alt murværk var af klinkbrændt sten, og at gulvene i ekspeditionsfløjen, toiletter og arkiver var af ølandssten. - Så vidt dommerkomiteen. Hertil kan fremhæves nogle tidstypiske detaljer som fx jernkæder i stedet for nedløbsrør og glaserede trug fra Hasle Klinker på Bornholm som overliggere på murene samt halvstensforbandt murværk.

Rådhuset, der blev dimensioneret til at kunne betjene 12.000 indbyggere, blev anlagt på en tidligere markedsplads. Det bebyggede areal blev på 2.292 m² med et etageareal på 2.835 m², idet der er kælder i dele af ekspeditionsfløjen. Prisen for Skjern Rådhus inkl. inventar, parkering og haveanlæg beløb sig til 4.126.000 kr.

På grund af pladsmangel blev der omkring 1994 opført en tværbygningen parallelt med Nylandsvej. Der skulle bl.a. findes plads til Skoleforvaltningen, som førhen havde sekretariat på en af skolerne i Skjern. Men denne tværbygning brød med arkitekternes grundplan. Her var der lagt op til at fastholde stilen med forlængelse af de fem ”fingre” ved en eventuel udvidelse.

Protest mod at fjerne Skjern Rådhus

I 2019 foreslog Økonomiudvalget at fjerne Skjern Rådhus og flytte administrationen til Innovest i forbindelse med en udbygning med Innovest 2 og udlægge rådhusgrunden til nye boliger. Men forslaget affødte en heftig diskussion og modstand fra især handelslivet i Skjern. Også professor Thomas Bo Jensen fra Arkitektskolen i Aarhus vendte sig imod nedrivningen. Han fremførte ifølge Ugeposten, at det gamle rådhus i Skjern ikke er et hvilken som helst 70´er-byggeri. Det er tegnet af datidens store arkitekter Ib & Jørgen Rasmussen og Ole Meyer, og arkitekterne modtog Træindustriens Bygningspris for værket i 1974. Rådhuset er endda beskrevet i flere bøger, og spørgsmålet er så, om man skal rive en bygning ned, som har de kvaliteter. Thomas Bo Jensen nævnte endvidere, at bygningen har nogle umistelige kvaliteter. ”Bygningen repræsenterer det fineste i dansk arkitekturtradition, hvor man bruger naturens egne materialer. Det er et udgangspunkt, som man slet ikke kan i dag, med de krav, der stilles,” forklarede Thomas Bo Jensen.

Også Bevaringsforeningen v/ bestyrelsesmedlem, restaureringsarkitekt Birgitte Eybye, ytrede sig kritisk og nævnte, ”at rådhuset er et fint eksempel på et modernistisk rådhus med sin enkle form, sit flade tag og glasfacader mod Finderupsvej. Bygningen er tilpasset omgivelserne med sin højde og indgår i et fint samspil hermed, blandt andet på grund af brugen af røde tegl. Grundet højden og glasfacaderne virker bygningen åben og imødekommende, hvilket var i tråd med rådhusfunktionen”. Videre sagde Birgitte Eybye, at Skjern er en forholdsvis ung by, og at det derfor i særlig grad er vigtigt at bevare god arkitektur fra flere stilperioder. ”Skjern Rådhus er som den eneste bygning i Skjern omtalt i Arkitektur Guide Jylland. Og som kuriosum kan nævnes, at da bygningen stod opført i starten af 1970’erne, tog de studerende fra Arkitektskolen Aarhus på studietur til Skjern – alene med det formål at se Skjern Rådhus,” sluttede Birgitte Eybye.

Byrådet var lydhørt over for indsigelserne og besluttede i stedet at bevare Rådhuset som servicecenter. I skrivende stund, forår 2021, står Rådhuset foran en gennemgribende renovering, men uden de store visuelle ændringer, lover afdelingsleder i kommunens ejendomscenter Ole Juul Thomassen, der står for renoveringen. Han fremhæver, at bygningen er tidstypisk, og den arkitektoniske værdi vil blive bevaret som dengang. Kommunen har efter en prækvalifikation indgået aftale med arkitektfirmaet Vallentin Haugland fra Horsens om at påtage sig opgaven. Arkitekterne har modtaget medarbejdernes ønsker, som tager sigte på at omdanne nogle små kontorer i ”fingrene” til fællesrum med arbejdsstationer, så ”fingrene” kan bruges mere fleksibelt. Endvidere skal der indrettes bedre plads til politiet og etableres mekanisk ventilation i bygningen.

Ib & Jørgen Rasmussen 

Jørgen Rasmussen gjorde en verdensberømt opfindelse, da han i 1965 sammen med sin tvillingebror Ib konstruerede KEVI-hjulet til kontorstole. Jørgen Rasmussen blev hædret for opfindelsen med Den Danske Design, ID-pris i 1969. Hjulet er optaget i Danmarks kulturkanon i 2006.

Rådhusarkitekterne har senere tegnet en lang række store projekter. Blandt dem er Bella Centret, Kommunedatas bygninger i Odense og Ballerup, Buddinge Kirke, Karlslunde Strandkirke, Sorø Rådhus samt Birkerød Rådhus og Bibliotek. 

Kilder:

Skjern Dagblad, den 14. november 1968

Skjern Dagblad, den 6. december 1968

Skjern Dagblad, den 14. januar 1969

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 28. maj 2019

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 11. juni 2019

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 5. marts 2021

Hæftet ”Hvem, hvad, hvor i Skjern Kommune”, 1970

”Dansk Arkitektur i 1960’erne” af Vibeke Andersson Møller

Arkitektur Guide Jylland, Arkitekternes Forlag 

Ugeposten, den 27. maj 2019