Skjern Ting- og Arresthus - nu lægehus

Foto: Jens Christian Nordestgaard

Ting- og Arresthus 1938, original hos Lars Foged

Maj 2021

Af Elmo Flaskager

Redigeret december 2022

Et tingsted var i Middelalderen et forsamlingssted under åben himmel, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt traf sine beslutninger. Senere overtog kongen lovgivningen, mens herredsfogeden havde den lokale myndighed som både politimester og dommer.

Skjern og 16 sogne nord for Skjern Å hørte fra ældre tid til Bølling Herred, og 11 sogne syd for åen hørte under Nørre Horne Herred. Som myndighedsperson besluttede amtmanden for Ringkøbing Amt at lægge de to herreder sammen den 26. april 1814 med et ting- og arresthus nær ved Skjern Brogaard. Dog havde de to herreder hver sin herredsskriver indtil 1829, men den 4. december 1829 fik de to herreder under navnet Bølling og Nørre Horne Herreder et fælles tingsted og arresthus, fælles jurisdiktion for en juridisk uddannet dommer med bolig på Petersminde ved Skjern Bro. Petersminde eller Dommergården, som stedet senere blev kaldt, forblev herredssæde for skiftende herredsfogeder frem til 1919.

Placeringen af dommer, tingsted og arresthus ved Skjern Bro var sikkert helt bevidst, idet man har bestræbt sig på at finde et centralt sted mellem de to herreder. Måske har det også spillet ind, at der i forvejen havde været en birkeret knyttet til stedet ved Skjern Bro. 

I 1875 var Skjern blevet stationsby med banegård og vandtårn placeret et par kilometer nord for Skjern Bro, og man måtte erkende, at det var her, Skjern ville udvikle sig. Og da amtmanden allerede i 1870 havde erklæret de tre celler i ting- og arresthuset for ubrugelige, besluttede Ringkøbing Amtsråd at bygge nyt frem for at restaurere. Det nye ting- og arresthus blev bygget i nærheden af Skjern Banegård, Bredgade 34. Med deltagelse af amtmanden, herredsfoged A.J.H. Barfoed og en række sognerådsformænd i Herredet blev ting- og arresthuset indviet den 3. september 1884. Huset havde celler til 14 arrestanter og en arrestforvarerbolig. Desuden var der retssal - senere to retssale - og dommerkontor samt politistation for Bølling og Nørre Horne Herreder. Senere blev der også kontor til pantefoged og indrettet et motorkontor. Den ca. tre meter høje fængselsmur, som dannede et stort gårdrum, samt baghuset til bl.a. brændsel må antages at være bygget i forbindelse med huset i 1884. I 1930 blev der bygget et baghus, men den ca. tre meter høje fængselsmur, som dannede et stort gårdrum, må antages at være bygget i forbindelse med huset i 1884 eller umiddelbart efter. I øvrigt besluttede Amtsrådet på et amtsrådsmøde den 29. august 1928 at nedlægge arrestforvaringen i Skjern. Politimesteren i Ringkøbing havde indstillet til lukning pga. en belægning på kun 1,6 indsat pr. dag i gennemsnit, hvilket udmærket kunne rummes i arresthuset i Ringkøbing. Senere blev nogle af cellerne inddraget til et nyt retslokale. I 1950 blev der indrettet et arkivrum i tagetagen, mens der i 1983 i den øvrige del af etagen blev etableret et personalerum. 

Dommergården forblev som bolig for herredsfogeden frem til retsplejereformen i 1919, hvor politi- og retsvæsen blev adskilt. Herefter flyttede dommeren for Skjern Retskreds ind på Dommergården indtil 1947, hvorefter en præsentabel villa i Skolegade 11, Skjern, tjente som bolig for dommeren - formentlig frem til engang i 1970’erne. Villaen i Skolegade blev senere fjernet for at give plads til nyt byggeri opført i 1997.

 Men alting har sin tid. I forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 trådte der også en politi- og retsplejereform i kraft, hvilket betød, at Skjern Ting- og Arresthus måtte lukke. Skjern Retskreds ophørte, og området blev lagt ind under Herning Retskreds. 

Skjern Birk blev sat i 1532. Dermed har retten været sat i Skjern i næsten fem hundrede år.

Arkitektur

Ting- og Arresthuset i Skjern er tegnet af arkitekt J.C. Weber og stod som nævnt færdigbygget i 1884. Det er opført med klare klassicistiske-nyklassicistiske træk med de geometriske former som kvadrater, rektangler, cirkler og de lige linjer, samt ikke mindst den symmetriske og harmoniske facade og form ud mod Bredgade.

Murværket er med røde teglsten i krydsforbandt med skiftevis en løber og en kop, rulle- og standerskifter er anvendt ved vinduer og døre. Endvidere er der i murværket indbygget to markante gennemgående sålbænke i hele facadens udstrækning, og hoveddøren ud mod gaden er med hvidpudset karm. Bygningen afsluttes med gesimser som ”bloktandsgesims”, der fungerer som en del af den bærende konstruktion frem til den afsluttende gesims ved taget. Taget er i naturskifer og opbygget som helvalm. Et naturskifertag er et tæt og solidt tag, som ofte ses anvendt på statslige bygninger. Bag attikaen var der via et loftrum adgang til flagstangen med Dannebrog – splitflaget, dengang bygningen var en statslig institution. De fire brede skorstene, som kan ses på gamle billeder, var med deres karakteristiske udtryk at opfatte som pendant til attikaen. 

Lægehus
Fra 2007 og indtil lægehuset blev etableret, var der efter et par forgæves tilløb blevet enighed om at etablere et lægehus i Skjern, og valget faldt på det tidligere ting- og arresthus. Det blev i 2012 nænsomt renoveret med respekt for det historiske udtryk, og for at skaffe plads til alle funktioner blev der opført en tilbygning bagud mod Finderupsvej.

Tilbygningen er tegnet arkitekt Claus Michael Bødtker, Ringkøbing. Med respekt for den gamle bygning fra 1884 fungerer en ny mellembygning nu som fremtidig hovedindgang og forbinder den gamle bygning med den nye i begge planer. Mellembygningen består primært af glaspartier, zink og med en muret fremskudt portal med reference til den gamle hovedindgang, men i en enkel stil uden dekorationer for ikke at forstyrre indtrykket af de to bygningsværker. Tilbygningen er drejet, så facaden er parallel med Tinghusvej og åbner derved indgangsvejen til hovedindgangen. Den nye tilbygning i to etager er stilmæssigt mere enkel i sit udtryk end Ting- og Arresthuset, men har samtidig nutidigt træk af ”nyklassicisme” mht. rytme i symmetri, murpille og vindueshuller. Taget er helvalmet og afsluttet med en stor ventilationsskorsten i zink.

Tilbygningen har en forholdsvis kort rektangulær grundplan og dermed en meget lille rygning. For at kompensere herfor og løfte det arkitektoniske udtryk har arkitekten valgt at udforme ventilationsskorstenen som et rektangel i lighed med grundplanen i de tidligere skorstene på det gamle Ting- og Arresthus. Hermed fik bygningsværket en af de savnede fire skorstene på den gamle bygning tilbage på den nye bygning. 

Arkitekten har således forenklet tilbygningens formsprog i respekt for det gamle Ting- og Arresthus, og tilbygningen kan betragtes som en ”datter”, der er ung og nutidig.

Det er lykkedes at skabe et visionært, velfungerende, og miljøvenligt hus i et arkitektonisk smukt formsprog til glæde for ansatte og patienter. 

Sagfører, kaptajn Kiærs arrestation

En opsigtsvækkende historie er gengivet i Årbogen 1982, Skjern, om herredsfogeden i Skjern fra 1895 til 1898 (Navnet på herredsfogeden er ikke nævnt i Årbogen). I en tilstand af sindssyge arresterer han lørdag den 11. juni 1898 sagfører, kaptajn Kiær og lader en politibetjent føre ham i håndjern hen i arresten. Det går således til: Lørdag eftermiddag kører herredsfogeden i hestevogn op til proprietær Matzen i Slumstrup og fortæller, at Matzens ven, Kiær, har stjålet 3.000 kr. fra et bo, og at han nu vil arrestere Kiær. Matzen foreholder herredsfogeden, at det vil være farligt at arrestere sagfører Kiær. Herredsfogeden sværger med oprakte fingre ”ved den hellige ånd og den hellige treenigheds navn”, at sagfører Kiær skal arresteres, inden solen går ned. Alt dette fortæller Matzen til amtmanden dagen efter. 

Herredsfogeden spænder hesten for vognen og i fuld galop går det mod Skjern og ind på Bredgade, hvor han stopper ved Ting- og Arresthuset. Han skal under kørslen have tabt sine lorgnetter. På Tinghuset henter han en betjent, og de går samlet hen til Bredgade nr. 38, hvor sagfører, kaptajn Kiær har indbudt til et større middagsselskab denne lørdag aften. Gæsterne er: 1. Distriktslæge Hans Valdemar Arntz, Tarm, 55 år. 2. Læge Valdemar Levinsen, Skjern, 34 år. 3. Sagfører Christian Jensen, Tarm, 56 år. 4. Apoteker Jens Andersen, Tarm, 47 år. 5. Stationsforstander Lars Villadsen, Skjern. 6. Købmand Christian Nielsen, Tarm. 7. Grosserer L. Bøtker, Esbjerg. Det må formodes, at deres fruer har været med, idet fru Kiær var med til bords. 

Kiær havde deltaget i Den Slesvigske Krig i 1864 og var en meget agtet mand i Skjern. Han havde da endda lagt navn til Kjærs Allé, som hans grund gik ned til. Kiær var med til at oprette Ringkøbing Bank i sin bolig og var leder af afdelingen i en årrække. Senere blev Kiær Ridder af Dannebrog.

Kl. ca. 20 dukker herredsfogeden op sammen med betjenten. Gæsterne sidder ved bordet, og da Kiær ved det sidste glas byder gæsterne velbekomme, kommer der bud ind om, at herredsfogeden vil tale med sagfører Kiær. Kiær rejser sig, går ud i gangen og kommer straks efter ind igen og spørger: ”Vil d’herrer ikke være vidner til, at herredsfogeden arresterer mig?” Herredsfogeden står dinglende og støtter sig til døren. Det skal med, at han under opholdet hos proprietæren havde drukket halvanden flaske vin. Distriktslægen, som er gået med ud i gangen, ser et øjeblik på herredsfogeden og udbryder: ”Herredsfogeden er beruset!” Herredsfogeden bliver højrøstet, stamper i gulvet og råber under eder og forbandelser, at sagfører Kiær skal arresteres for bedrageri, have håndjern, bagbindes og have bank. Politibetjenten beordres nu til at lægge kaptajn Kiær i håndjern. Herefter går Kiær sammen med politibetjenten til Arresthuset, Bredgade 34. 

Samme aften sendes et telegram fra jernbanestationen om, at sagfører, kaptajn Kiær formentlig er ulovligt arresteret for bedrageri, og at der er lagt hånd på ham, selvom han havde erklæret sig villig til at følge med. Senere på aftenen afgår der telegram til justitsministeriet med samme indhold. Dagen efter forhører amtmanden sig om det skete. Flere kunne fortælle det samme om det passerede, og distriktslægen anså herredsfogeden for at lide af en sindssygdom. Om søndagen bliver en ny herredsfoged konstitueret i embedet, og som den første handling løslader han sagfører, kaptajn Kiær. Herredsfogeden rejser til København og bliver indlagt til observation hos dr. med. J.D. Koch. Der udarbejdes en lægeerklæring om, at herredsfogeden siden midten af marts måned har lidt af stemningsanomali. Den 27. juli 1898 skriver Herredsfogeden sin afskedsbegæring.

Bilag

Dommergården fortsatte som tingsted frem et nyt ting- og arresthus i Bredgade 34 stod klar i 1884. Retskreds blev nedlagt i forbindelse med Kommunalreformen i 2006, og området betjenes nu af Herning Retskreds. I det følgende er der en oversigt over samtlige herredsfogeder i Bølling og Nørre Horne Herreder og dommere i Skjern Retskreds frem til 31. december 2006.

Herredsfogeder i Bølling og Nørre Horne Herreder

Christian Ehlers Hertz 1829-1842

H.B. Jansen 1842-1852

Ole Lund 1852-1870

A.J.H. Barfoed 1870-1895

Meyn 1895-1898

V.R. Krag 1898-1914

C.V. Clausen 1915-1919. Den sidste herredsfoged.

Dommere ved retten i Skjern

Johannes Schrøder 1919-1931. Døde pludselig den 5. december 1931 som 69-årig.

H.V. Eyser 1. februar 1932-1938. Født den 17. oktober 1882 i Aalborg.

Arnt Møller 1938-1948. 

Kalsbøl Madsen 1948-1957.

Vagn R. Rasmussen 1957-1974.

Steffen Unmack Larsen 1974-1989. Født i Aarhus. Ansat i embedet den 1. august.

Mona Gjedbo Kastrup 1989-1993. Ansat i embedet den 1. december.

Vagn Kastbjerg 1993-1998. Ansat i embedet den 1. februar.

Jytte Munkholm Hansen 1998- 2006. Sluttede den 31. december 2006.

Kilder:

Arkitekt Claus Michael Bødtker, Ringkøbing

”Skjern Bank 1906-2006” af Sven Hersbøll

”Skjern gadebilleder før og nu” af museumsinspektør Kim Clausen

Trap Danmark, 5. udgave, 22. bind, Ringkøbing Amt

Den Kongelige Hof- og Statskalender

Læge Lars Foged, Skjern

Årbogen 1982

Wikipedia