Utzonhusene på Østervang

Foto: Jens Christian Nordestgaard

Maj 2021

Af Elmo Flaskager 

På foranledning af overbanemester og daværende formand for Erhvervsrådet i Skjern, Alfred Casper Lütken, blev der på Østervang i Skjern i 1950’erne opført 21 små hyggelige rækkehuse, som den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon tegnede, lige før han modtog ordren om at tegne Operahuset i Sydney. Første etape, Østervang 21 til 39, på ti huse blev opført i den nordlige ende i 1955 efterfulgt af anden etape i 1957 på 11 huse, Østervang 41 til 61. 

Der var mangel på boliger i Skjern i 1950’erne, og Alfred Casper Lütken tog kontakt til den allerede dengang anerkendte arkitekt Jørn Utzon om at tegne huse, hvortil der kunne søges statslån. 

Alfred Casper Lütken kom til at stå for byggeprojektet, og hensigten var at bygge nogle billige arbejderboliger tiltænkt familier beskæftiget i projektet med udretningen af Skjern Å i begyndelsen af 1960’erne. Husene skulle være af god kvalitet, men rimelige i pris, så de kunne finansieres med de eftertragtede statslån i henhold til Byggestøtteloven fra 1946 til 1958. Ideen med loven var at yde billige lån med en ydelse på omkring to procent til mindre velstillede familier. Selvom der var krav om, at husene skulle være billige for at opnå statslån, var det magtpåliggende for Jørn Utzon, at husene blev af god kvalitet og funktionelle at bo og virke i.

Husene har et areal på omkring 80 til 85 m² hver. I forbindelse med husene blev der bagtil bygget redskabsskur og evt. garage, mens der ud til Østervang blev opført vaskehus, idet vaskemaskine, som var ved at vinde indpas dengang, blev regnet for en luksus, som der ikke kunne opnås statslån til. Vaskehusene var med de karakteristiske skorstene, hvor første etape er med saddeltag, mens tagene på anden etape har ensidig taghældning. Arkitekt og byplanlægger ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Ann Holm Nielsen, siger til Dagbladet den 11. april 2020, at det ikke har været muligt at finde frem til baggrunden for denne ændring i tagkonstruktionen. Husenes saddeltag har bevaret de karakteristiske skorstene med forlængede skorstenspiber. Med skorstenenes udtryk ønskede Jørn Utzon at sætte markante detaljer på husene. Romerhusene i Helsingør, som Jørn Utzon tegnede umiddelbart efter husene på Østervang, har også disse karakteristiske skorstene. I øvrigt regnes Romerhusene for et af Jørn Utzons hovedværker, og Ann Holm Nielsen fortæller, at Romerhusene er ”det vigtigste aftryk, som Jørn Utzon sætter i dansk arkitektur, fordi det blev en spire til tæt-lav-byggeriet, der i de efterfølgende år bliver meget udbredt. Romerhusene blev da også fredet i 1987.”

Jørn Utzon var gennem hele livet fascineret af tingenes bæreevne, hvilket kom til at sætte sit præg på Utzons byggerier. Således er der igennem rækkehusene kun én bærende væg, som dog er ”rykket lidt i forhold til den øvrige symmetri, og det understreger igen, at Utzon gerne ville give tingene et tvist”, siger Ann Holm Nielsen til Dagbladet. Videre fortæller Ann Holm Nielsen, at Jørn Utzon havde en idé om, at man skulle kunne gå lige igennem huset fra facadedøren til bagdøren. Det viste sig dog at være uheldigt, for dengang skulle husene opvarmes med bl.a. koks, hvilket betød, at beboerne skulle slæbe koks ind gennem køkkenet til stuen. Dette blev tilrettet ved den endelige udformning af husene.

Murstenene er fra Vestjylland og lagt i polsk forbandt med én løber og én binder for herved at skabe et interessant spil i det blanke murværk. Polsk forbandt har været en anvendt byggemetode siden Middelalderen, og murværket anses for at være særlig modstandsdygtigt, men medfører samtidig også et dyrere byggeri med de mange bindere. 

Bevarende lokalplan

Jørn Utzons rækkehuse blev i 2020 omfattet af en bevarende lokalplan, som indebærer at rækkehusene skal bevare deres oprindelige, karakteristiske udtryk eller ved en eventuel renovering føres tilbage hertil. Eksempelvis skal de skorstene, som med tiden er nedrevet, reetableres som attrapper, når ejerne går i gang med at renovere. Lokalplanen er blevet udarbejdet i et samarbejde med ejerne, som har vist stor interesse for lokalplanens tilblivelse og keret sig om den kulturarv, husene repræsenterer. Derfor blev den endelige vedtagelse af lokalplanen justeret efter de mange indkomne ønsker fra beboerne, men dog sådan, at det måtte formodes, at Jørn Utzon ville have godkendt det, konstaterer arkitekt Ann Holm Nielsen. Det er fx tilladt at sætte træ-alu-vinduer i, men ikke plastikvinduer, som ikke ville have Utzons velvilje. Endvidere er der også åbnet mulighed for at sætte en ekstra terrassedør der, hvor Jørn Utzon oprindelig havde tænkt den.

SAVE-registrering 

I 2013 blev rækkehusene SAVE-registreret med høj bevaringsværdig på 3 på en skala fra 1 til 9. Et enkelt hus har dog fået bevaringsværdien 4 på grund af en tilbygning, som bryder med rækkehusenes oprindelige udseende. SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger.

Jørn Utzon

Jørn Utzon blev født i 1918, voksede op i Aalborg og blev uddannet fra Københavns Kunstakademi. I 1957 vandt Jørn Utzon konkurrencen om at tegne Operahuset i Sydney, men nåede kun at færdiggøre den udvendige del, inden han i vrede opsagde sin stilling den 28. februar 1966 for aldrig at vende tilbage. Grunden til opsigelsen var, at den australske regering lagde pres på Jørn Utzon for at komme videre, hvilket til tider resulterede i dårlige løsninger og flere forsinkelser. I 1973 kunne Dronning Elizabeth II indvie det færdige operahus, og i 2007 blev Operahuset optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Jørn Utzon har tegnet en lang række ikoniske bygninger, blandt andet Kuwaits parlamentsbygning, ligesom han har modtaget en række hædersbevisninger, blandt andet Pritzker-prisen, der regnes som arkitekturens Nobelpris.

Jørn Utzon døde i 2008, 90 år gammel.

Kilder:

Arkitekt og byplanlægger ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Ann Holm Nielsen Dagbladet Bevarende lokalplan nr. 457 for Jørn Utzons rækkehusbebyggelse
Ringkøbing-Skjern, den 11. april 2020

Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 13. maj 2020