K.T. Nielsens Bro

27.12.2020

Af Elmo Flaskager

K.T. Nielsens Bro på kirkestien blev indviet den 12. juni 2013 som den første i rækken af ”Skjerns Smukke Broer”, iværksat af Skjern Udviklingsforum. Foran flere hundrede Skjernborgere bød Lars Foged forsamlingen velkommen og sagde, at en ny bro over Kirkeå tog sin begyndelse med en artikel i Dagbladet, som fik Peter A.G. Nielsen fra Gnags til at reagere. ”Han og hans søster, Elisabeth Gjerluff Nielsen, var vokset op i huset ved broen og ønskede, at broen bevarede sit udseende på grund af de stærke minder, der var knyttet til stedet. Det var derfor oplagt, at Peter og Elisabeths far, K.T. Nielsen, kom til at lægge navn til broen, og dermed startede en tradition med at hædre kendte, afdøde borgere fra Skjern med en smuk bro.”

Elisabeth Gjerluff og Peter A.G. stod i hver sin ende af broen, klippede snorene og indviede hermed K.T. Nielsens Bro til glæde for byens borgere. Elisabeth havde skrevet en fantasifuld sang på melodien "Under den hvide bro", og storebror sang for. I sin tale sagde Peter A.G. Nielsen, at hans far ville være oprigtig glad for at få en bro kaldt op efter sig og takkede broudvalget for en stærk og solidt udført bro. Han pointerede, at hans far var indbegrebet af ånden i Skjern. Han var flittig, havde tillid og en tro på, at vi godt kan, når vi bruger vores talenter og nævnte i denne forbindelse, at hans far havde en avisoverskrift hængende, hvor der stod: ”Hvis kineserne tror, at de kan slå os på kvalitet og pris, så har de ikke været i Skjern.”

En festlig dag i dejligt solskinsvejr med muntre historier, samvær, tale og sang.

Realiseringen af K.T. Nielsens Bro er sket i et frugtbart samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Skjern Udviklingsforum og under kreativ medvirken af arkitekt Bo Christensen. Vestjysk Smedelaug på Bundsbæk Mølle har påtaget sig opgaven at smede de to gelændere på hver 5,5 meter efter gamle håndværksmetoder ved bl.a. at bøje det rødglødende jern, lave huller med dorn og undgå svejsninger. Med K.T. Nielsens Bro begyndte en tradition: At lokale smede laver gelændere efter gamle håndværksmetoder til ”Skjerns Smukke Broer”.

Vestjysk Smedelaug blev stiftet i 1999 med det formål at bevare og formidle kendskabet til smedefagets traditioner og arbejdsmetoder, bl.a. ved i praksis at vise faget over for publikum på Bundsbæk Mølle samt i vintermånederne at afholde kurser i teknikker som fx i beslagsmedning og i at forme hestesko. Oldermand Jens Christian Dybvad fortæller til Ringkøbing-Skjern Dagblad den 29. april 2013, at da Skjern Udviklingsforum ringede, var han ikke i tvivl om opgaven. ”Det lød rigtig spændende. Det er en chance for, at vi kan komme ind i det gamle håndværk”.

K.T. Nielsens Bro er virkeliggjort med støtte fra fonde, erhvervslivet og frivillige.

Knud Thorkild Nielsen

Knud Thorkild Nielsen blev født i Skjern den 6. april 1924 som søn af Jenny og Johan Nielsen. Johan Nielsen kom fra Mors og købte i 1914 en manufakturforretning i Skjern, den i dag kendte Mr-tøjbutik med det fine kobberspir i Skjerns bymidte. Her voksede syv børn op. Med tanke om, at Knud Thorkild Nielsen skulle videreføre forretningen, tog han en uddannelse på Købmandsskolen i København, og efter en tid i Vejle vendte han hjem for at føre forretningen videre sammen med sin lillebror, Jørgen Johan Nielsen. I 1947 blev forretningen omdannet til et familieaktieselskab med Knud Thorkild Nielsen som ledelsesansvarlig.

Knud Thorkild Nielsen, der efterhånden gik under navnet K.T., blev gift med Else Gjerluff Jakobsen den 3. juni 1950. De flyttede i deres nybyggede hus på Fredensgade 3 i Skjern, hvor deres fire børn blev født og havde deres første år. Peter A.G. fortalte under broindvielsen, at hans far ”havde tillid og tro på, at vi godt selv kunne finde ud af det” og nævnte, hvordan de uden forældreindblanding morede sig med at ro i en fladbundet båd i Kirkeå, eller at de i haven opstillede et cirkustelt og inviterede børn til cirkusforestillinger. ”Man skal bruge sine talenter”, sagde K.T. til sine børn.

I februar 1965 flyttede familien til Dommergården i Skjerns udkant, og K.T. overlod det nu til sin bror, Jørgen Johan Nielsen, at føre manufakturforretningen videre. Bogtrykker Erik Strandbygaard og K.T. havde i længere tid arbejdet med en ny idé, at bygge en papirfabrik, og gik nu i gang med at realisere planerne. Ideen var at opføre en papirfabrik med produktion af bl.a. tapetpapir og hylstre til køkkenruller og wc-papir. Avispapir var tænkt som råvare og dertil masser af vand fra Skjern Å. En del mennesker tilbød at tegne sig som aktionærer i foretagendet, og med et større millionbeløb fra Egnsudviklingsrådet lykkedes det at starte byggeriet i 1964. I slutningen af 1965 var papirfabrikken klar til at producere. Men økonomien var stram, og fabrikken endte med at gå i likvidation den 29. december 1967. Fabrikken blev solgt og kom i gang igen med en ny ejer. Dagbladet skriver den 24. januar 1968, at fabrikkens to direktører, K.T. Nielsen og A. Borch-Madsen, ”fratræder med virkning fra den 1. februar 1968”.

Men K.T. finder nye muligheder, for der er fremdrift i Skjern i 1960’erne med bl.a. boligbyggeri i Fuglekvarteret og Blomsterkvarteret. Vestjysk Handelsskole ved Ånumvej bliver taget i brug i 1967. Samme år bygges bilsynshallen, og Skjern Kommune opnår tilladelse til at påbegynde byggeri af automekanikerskole med det første elevhold i 1968. K.T. er blandt initiativtagerne til skolen og stifter sammen med en række personer en selvejende institution, Vestjysk Kollegium, som hjem for tilrejsende lærlinge - senere ændret til Skolehjemmet. Til den selvejende bestyrelse vælges K.T. som formand, Vagn Jakobsen som næstformand og H.B. Rønne som sekretær. Da Skolehjemmet var realiseret, blev K.T. ansat som kostskoleinspektør. Først måtte skolehjemsbeboerne indrette sig i midlertidige lokaler på Borris Landbrugsskole, dernæst i nogle pavilloner, inden Skolehjemmet ved Teknisk Skole stod klart med 80 sengepladser omkring 1969. Hele komplekset med lærlingeskole, skolehjem og efteruddannelsescentret EUC blev indviet den 5. november 1969.

K.T. havde som kostskoleinspektør et fantastisk tag på skolens elever, også de elever, der havde lidt svært ved at tilpasse sig. Skolens tidligere forstander, Arne Refslund, fortæller, at K.T. ofte holdt hånden over en elev, der måske havde kvajet sig og stod til at blive bortvist. Mange gange hjalp han også politiet med at opklare forskellige sager, der opstod, når de unge gik i byen.

Ud over stillingen som en dygtig og vellidt kostskoleinspektør havde K.T. i de følgende år også undervisningsopgaver på Teknisk Skole i primært samfundsfag. Desuden drog skolen stor nytte af K.T.’s kreativitet og iderigdom som medlem af skolens ledergruppe.

Ved skolens 100-års jubilæum i 1994 ville skolens personale give en gave, og K. T. var straks med på ideen og foreslog, at skolen bad smedeafdelingen om at lave en skulptur. Arne Refslund fortæller, at da skulpturen på jubilæumsdagen skulle afsløres, var der undren over, hvad skulpturen skulle hedde, for det var jo blot nogle rustne jernplader. ”Her måtte vi igen ty til K.T.'s fantasi”, fortæller Arne Refslund. ”Den skal selvfølgelig hedde ´Af intet spirer alting´”, sagde K.T. uden tøven, og sådan blev det.

K.T. var i høj grad manden med idéerne, som Teknisk Skole profiterede af, og han fik sit virke her frem til sin pensionering. En anden ide, som han desværre ikke nåede at virkeliggøre, var at indrette et stort kunstmuseum i den ledige toldbygning i Skjerns bymidte. Senere måtte toldbygningen vige for et posthus - i dag Faktabutik.

Peter A.G. Nielsen får her de sidste ord, når han i korthed mindes sin far i et interview til magasinet ”Ud og se med DSB” den 3. juni 2019. ”Min far skrev sange til alle væsentlige ting, der skete i byen og optrådte også selv i revyerne.” […] ”Far var meget entreprenant. Han havde en hjemmeindustri, hvor han lavede pusleborde og klapstole til campingbrug. Og så opfandt han en metode til at fjerne tryksværten fra aviser, så de kunne blive til det grå papir, man laver æggebakker af. Den metode fik han patent på sammen med en, der hed Bock Madsen, og de byggede en stor fabrik, hvor staten var hovedaktionær, fordi man gerne ville støtte erhvervsudviklingen i Vestjylland. I 1968 trak staten sig, og fabrikken gik nedenom og hjem. Min far mistede hele lortet. De var for tidligt ude. Dengang ville folk kun have hvidt papir, der var bleget af kemikalier. For de allersidste penge købte han et guldarmbånd til min mor. Fabrikken hed Scandinavian Pulp Industries Ltd., derfor skrev han SPILDT i armbåndet. Han tog det med oprejst pande og blev i stedet lærer i samfundsfag på Teknisk Skole. Han har altid været en stor pædagog og var også med til at bygge byens skolehjem op.”

Knud Thorkild Nielsen døde den 30. december 1997.

Else Gjerluff Nielsen døde den 14. januar 1998.

Kilder:

Skjern Dagblad, den 24. januar 1968

Skjern Dagblad, februar 1968

Ud og se med DSB”, den 3. juni 2019

Ringkøbing-Skjern Dagblad, den 29. april 2013

Vestsmede.dk

Skjernudviklingsforum.dk

Skjernguiden.dk

Lokalhistorisk Cafe med foredrag v/Jørgen Thomsen, den 22. januar 2020

Peter A.G.’s tale ved broindvielsen

 

Tilbage

Smedene bøjer det rødglødende jern. Huller er lavet med dorn. Der ingen svejsninger - alt er lavet, som da broen blev lavet første gang.

 

 

 

Hundredvis af Skjern borgere var mødt op til indvielsen, Der var tale af Peter A.G. og Elisabeth sang ”Under den hvide bro”.

Således så rækværket ud før smedene gik i gang.