Generalforsamling 2026

Bestyrelsens årsberetning

Der har været meget at glæde sig over siden sidste generalforsamling

Vinterlys festival i uge 8:

Byen oplevede den 2. Vinterlys estival i Fredskoven, man regner med at ca. 40 000 mennesker fra nær og fjern kom til Skjern og fik en fantastisk oplevelse i mørket.

Stor tilfredshed fra kommune og kunstnere for det gode samarbejde med de frivillige.

Der er Lysfestival i Skjern igen næste år, og Lys kommer til at præge vores aktiviteter mere og mere.

 

Den Grønne Korridor:

Vi prøver at komme med en nyhed hvert år – i 2025 sprængte vi rammerne. De 2 nye byrum Fredskoven, og Skjernbro Lund er blevet gjort mere attraktive.

Skjernbro Lund, Skjerns vugge, har fået store markeringsten af granit i hjørnerne af de 2 forsvundne bygninger derude, selve Bro Gården, og Tinghuset,

Et tungt arbejde: Først afhente de lange vejsten på Bundsbæk Mølle, og så få dem gravet ned,  - igen har vi trukket veksler på de frivillige og samarbejdspartnere. Skjern Brolægning har sponseret maskinkraft.

§3 området er nu indhegnet i samarbejde med Kommunen, og er klar til afgræsning med køer.

 

Fredskoven er blevet mere interessant efter at 20 spændende træer og buske er blevet identificeret og opmærket med en pæl,og en QR kode, mere følger.

 

Ganer Å Flydebro:

I juni blev den længe ventede træbro langs Ganer Å sejlet op af åen og lagt til rette på den våde sti.

Mange var mødt frem til en tre retters menu: Taler, øl, og pølser.

Mange navne blev foreslået, og det hele endte med ”Ganer Å Flydebro”

 

Skjerns smukke Broer:

Endnu en temabro er indviet – nr. 7 i rækken, der er opkaldt efter en person som, med sit virke.  har fået Skjern på landkortet

Denne gang blev broen opkaldt efter en farverig kvinde, Elisabeth Gjerulff Nielsen – som fik en smuk rød Bro, som eftermæle i Skjern. tak til VILAK – Skjern Industrilakering og Bo Christensen

 

Grupper under Skjern Udviklingsforum:

 

Det gode Seniorliv:

Gruppen ”Det gode Seniorliv” har igen formået at skaffe penge til endnu en Gnags bænk. Denne gang var temaet sangen ”Danmark”. Den flotte bænk er nr. 6 i rækken og placeret ved Skjern Vindmølle.

Gruppen har også gang i en masse i Aktivitetscenteret og byvandringer.

 

Kunstgruppen:

 

Passagen fra Bankens parkeringsplads til Møllegade,er blevet flot udsmykket.

De er en hel uundværlig partner, når der skal kunst på væggene, og vores ambitioner om mere Lyskunst, skal realiseres.

 

Tunnelbanden holder smukt vores tunneller, tak for det.

 

Andre samarbejdspartnere:

 

Først på året fik vi et dialog møde i stand på Innovest. Bølgerne gik højt omkring museets engagement i vores område, specifikt det ødelagte stråtag på Rakkerhuset i Dejbjerg og andet.

Tror vi landede den med at museet har alt for mange bygninger at vedligeholde samt et stramt budget.

Bundsbæk Mølles venner bliver stiftet.

 

Sankt Hans på campingpladsen, altid hyggelig, og med mange besøgende, men det var sidste gang Skjern Udviklingsforum arrangerer bål og hekseafbrænding. Campingpladsen er solgt til et selskab under H&L der arbejdet på en plan for campingpladsen, måske opstår den igen.

Tak til Vibeke og Børge for mange års godt samarbejde.

 

”Engenes Port” et projekt på det gamle rensningsanlæg, bliver der også brugt lidt tid på

 

Julebelysningen i Skjern:

Utroligt at man kan blive ved med at lægge lag på den flotte udsmykning i centrum, stor tak til handelen, erhvervslivet og folkene bag.

 

Tunnelprojektet ved Bredgade ”Skjern Lowline”

I 8 år, har der været arbejdet med en mere åben, lys, og venlig adgang mellem de 2 bydele.

Endelig er økonomien faldet på plads med et større milliontilskud fra kommunen – arealerne er for størsteparten kommunale

1 mill kroner fra en statslig kunstpulje, er bevilget, og et ”Open Call”  er sendt ud til kunstverdenen, for at se om gode kunstnere har lyst til at byde ind på opgaven.

Projektet er velbeskrevet, og det vil binde de to halve bydele i Skjern sammen og sikre en god skolevej og handicapvenlig passage til Remisen.

Arbejdsgruppen har drøftelser med Kommunen om diverse konkrete uafklarede problemstillinger, som skal være på plads inden realiseringen af projektet.

 

Mere leg i midtbyen:

En gruppe arbejder for mere ”Leg i midtbyen” et stort projekt som vil tage nogle år at realisere.

 

Larsen Udlejning har udsmykket passage og gavle på hjørnet af Bredgade/Østergade, flot med lys på.

 

 

Trængselsproblematikken på Ringvejen, arbejdes der fortsat med.


Fik sat fokus på sikker skolevej sammen med skolerne og Frivillig Vest, med en voksen Skolepatrulje.

Tak til Frivillig Vest, og de mange frivillige, der passer på de små.

 

Remisen i Skjern fik Årets Kulturpris, tillykke.

 

Skjern-Tarm samarbejdet:

Mange lagde kræfter og masser af tid i Jubilæumsbogen ”Spor i Ådalen – Skjern og Tarm –

og ud i verden”

Længdebanens ankomst til vores del af landet for 150 år siden, skulle fejres, og endelig skulle historien om vores egn fortælles med hjælp fra museet og andre historisk interesserede mennesker.

Bogen blev præsenteret med masser af gæster på Furniture Station i Tarm, gratis tog mellem Tarm og Skjern, så man også kunne fejre begivenheden i Remisen.

Tak til idemagere, skribenter, fotografer, og dem der betalte.

 

 

I Skjern toppede vi fejringen med mange aktiviteter på dagen og en uforglemmelig gratis koncert med Birthe Kjær og hendes Feelgood Band.

Nogle anslår at der var op mod 4000 begejstrede fans i midtbyen, der hørte en meget veloplagt Birthe Kjær.

Elmo Flaskager lavede en flot plakatvæg med billeder fra det unge Skjern, udstillinger hænger endnu under Kulturtagene, og vi vil forsøge at lave en permanent udstilling med de flotte plancher, et eller andet sted.

 

Selvom jeg snakker ind i 2026 vil jeg lige, stolt nævne at Tarm/Skjern samarbejdet har udløst en pris som ”Årets forening” på Ringkjøbing Landbobanks Generalforsamling, og 50 000 kr. til deling mellem TUF og SUF

 

Noget at glæde sig til:

 

 

Permanent Lyskunst i Vandhave:

Den Tyske Lyskunstner, Detlef Hartung har igen lavet en prøveopstilling, denne gang med 8. stk. lys projektorer. Det var en magisk oplevelse.

Vi har sagt ja til at få installationen permanent installeret – han kommer tilbage i januar 2027

 

Grundlovsfesten Tarm/Skjern:

Vi håber at Skjern og Tarm fortsat kan være sammen om at arrangere grundlovsfesten. Vii mangler folk i Skjern, der vil være med til at arrangere festen.

 

Uden for Bygrænsen:

Vores ”udenrigsminister” Lars Foged er med i ”Naturstyrelsens bruger råd” - ”Ålandets venner” - Trepartens Grønne følgegruppe”  - alt med det formål at fremme vores interesser i Den Grønne trepart, Skjern Ådal, og forhåbentlig en ”Nationalpark Skjern Å”

Noget kunne tyde på at vi nærmer os det store mål, netop i dag har Mogens Jensen lavet en event på Pumpestation Nord, med Morten Lund fra Danmarks Naturfredningsforening, og lokale politikere.

 

Igen i år har der været en række omvisninger i Korridoren/Vandhaverne, i ådalen og Skjern Enge, alle får en god oplevelse i vores område.

 

 

 

En stor tak til jer medlemmer, sponsorer og ikke mindst de mange frivillige i arbejdsgrupper og vedligeholdelsesbander, som også i 2025 har ydet en stor indsats for SUF  og for Skjern!

 

En særlig stor tak til bestyrelsen, der bruger mange timer på vores mission, at gøre Skjern til et bedre sted at leve og virke.

 

Tak for at vi aldrig får nej når vi spørger efter hjælp fra vores mange venner i erhvervslivet, hos kommunen, og blandt de mange, der vil Skjern det bedste.

 

Syntes I at vi gør det godt? Så kan I hjælpe os med at udbrede det budskabet ,at vi har plads til flere medlemmer. Det koster kun et par klik på vores hjemmeside,og 125./250 kr.

 

Tak for det store fremmøde.

 

 



Formandens talepapir til evt. på dagsordenen

Skjern Udviklingsforum fylder 15. år. her i marts.

Jeg har været i de gamle mapper, og fundet nogle fun facts.

Allerede i 2010 er Mette Madsen i gang med skabelsen af et lokalråd eller Udviklingsforum.

Mette ville ikke have at Skjern blev en lille ubetydelig brik i en storkommune.

 

Der bliver indkaldt til borgermøde på Byskolen, og med pænt fremmøde

Nogle melder sig under fanerne:

Mette Madsen, Thomas Jensen, Karsten Wirring, Keld Sandahl, Erik Knudsen, Rikard Lauritsen, Lars Orehøj (fra Tarm) og Bent Olsen

 

De første møder afholdes på Værestedet Montana, hvor vi får kaffen gratis

Jeg kan se at der er et møde den 14-11-2010 hvor fremtiden bliver drøftet – Vi er langt fremme med at trække Tarm med ind som ligeværdig partner, men det takker de nej til på et senere tidspunkt.

Allerede her er der snak om belysning og udendørs træningsredskaber og andet mellem byerne.

Vi søger efter folk med særlige kompetencer, og er ude at prikke på skuldre.

 

EDB, hjemmeside – Thomas Jensen

Kommunikation og penge – Allan Jørgensen, og Helle Gidsel

Unge og kommunen – Ole Iversen

Helle Gidsel,  Ole Iversen, men også Per Fjord sagde nej til at komme ind i det gode selskab.

 

Valgt på stiftende Generalforsamling den 3. marts 2011 i Blå stue Skjern Kulturcenter

Mette Madsen, Allan Jørgensen, Thomas Jensen, Vivi Altenburg, Keld Sandahl, Anita Hindbo, Knud Hauge, Helle Jørgensen, og Bent Olsen

 

Senere kom andre i bestyrelsen, Lilly Hedegaard, Gunnar Jensen, Thomas Lynge, Margrethe Vad, og Peter Antonisen og andre.

Kontingent 100. kr.

Formål:

At medvirke til at udvikle Skjern området som et godt sted at arbejde, bo og leve

At være bindeled mellem de folkevalgte og områdets borgere, hvor dette er relevant

At være aktiv i forbindelse med udvikling af området

At understøtte og formidle et godt samarbejde i forhold til byens og omegnens borgere, samt foreninger og myndigheder

At indgå i et netværk med tilsvarende foreninger i kommunen

Jeg syntes vi har holdt hvad vi lovede.

 

Første opgaver:

Klokkespil i Skjern Kirke

3. Stk. træningspavilloner i Anlægget

Forskønnelse af indfaldsvejene, sammen med Tarm

Kløverstier

En scene til brug for områdets foreninger

Månedens buket til Skjern Borgere der har fortjent det, det blev senere månedens Skjern Firma

Snart kom projektet Skjerns smukke Broer, og herefter vores første store samarbejde med Kommunen i 2012

Den Blå/Grønne korridor.

Masterplanen blev lavet i 2014 hvor vi søgte Nordea om 6.2 millioner og fik dem – nu fulgte et omfattende arbejde med at bruge alle de mange penge – og den 9. september  2017 var der indvielse.

 

Jeg kan se at i 2018 havde vi ca. 86 000 kr. på vores konto – også her er der sket en del.

 

Mette Madsen var forkvinde i 6. år, hvorefter Lars drev butikken i 6 år, nu er det mig der har stafetten indtil nu i 3 år.

 

Jeg er SÅ glad for at nye kræfter har sagt ja til at drive Skjern Udviklingsforum videre, tak

 

Men samtidig ked af at det fantastiske samarbejde med  5 hjørnesten nu ophører.

 

Jeg syntes et par flasker sur vin var for lidt her.

 

Vil i på skift komme herop og modtage en statuette der illustrerer jeres arbejde med at skubbe byens udvikling foran jer.

Alle statuetter er unikke og fremstillet lige herinde i Keramik værkstedet, en stor tak skal lyde til Metha Ulriksen, Ulla Ulfkjær, Ellen Bækhøj, og Lone Toftgaard Hansen der modigt sagde ja til denne specielle opgave, og brugte mange timer på det, bare glaseringen har taget 12 timer, pr. stk.

 

Keld, du har været med i alle 15 år, det er da imponerende, altid positiv, arbejdsom, og faglig.

Ikke bange for at tage ved, og udlåne materiel når det går hårdt for sig.

 

Ole, du har været kasserer, er formand for byrummet Byengen, varetager velkomstambassadørernes arbejde, og meget andet, altid med et godt humør og flid.

 

Preben, skarp, ordentlig, og dygtig

Sikken en hjemmeside du har fået op at køre, skønne billeder, og meget informativ, den bliver rost af alle – i sidste uge blev jeg ringet op af Herfølge lokalblad, de ville gerne høre noget om Herfølge Voksæble – hvis du slår dette glimrende æble op på internettet, kommer du ind på vores side der fortæller om Æblelunden i Skjern

For 3 uger siden ringede Erhvervsrådet i Sæby, de havde set på vores hjemmeside alt det vi har gang i Tunneller, broer osv. – de kommer en busfuld mennesker til sommer for at se ,om vi kan lære noget af hinanden

 

Frede, vores ”overlærer” type, altid med et glimt i øjet - super gode referater, og holder os på sporet, moralsk, og lige efter bogen.

Bogen, her lagde du mange kræfter, som du jo har gjort i alt den formidling vi har på vores oplysningstavler rundt omkring.

Du stod for affaldsindsamlingen, arbejder flittigt i byrummet Byengen sammen med Ole, er super god til at vise folk rundt i korridoren, lavede Spiritz, Musik og Seniorfestival i Tarm, ture i det grønne, og meget meget andet, også uden for vores regi.

 

Niels Peder, ”målermanden” der bliver ringet til når vi skal have nogle valide tal på bordet, og når vi skal finde ud af hvem der ejer den matrikel vi er interesseret i lige nu.

Jeg er ked af at miste vores eneste ”kongeligt udnævnt” medlem af vores Bestyrelse – Kongeligt udnævnt Landmåler

Så fint – Vi er meget stolt af dig, da vi lavede Den Grønne Korridor, tænkte vi på mange ting, også klimatilpasningen,

Du kunne se, at en dæmning på Skyggehusvej kunne forhindre fremtidige oversvømmelser i Skjern By, det kunne Kommunen heldigvis også, så Niels Peder Jensens Dæmning blev en realitet.

 

Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer, jeg har lært rigtig meget af jer

Det har været sjovt, og det er vigtigt – bliv ikke forbavset hvis i får en opringning i ny og næ – jeg kender jeres nr.

Referat 2026