Eg

 

Eg (Quercus).

Overalt i Fredskoven finder vi eg. Interessant er det, at der i forbindelse med anlæggelse af kolonihaven i Skovbrynets forlængelse blev plantet en egehæk, som sidenhen fik lov til at vokse til høje træer. På mange af træerne ses stadig i hækhøjde et ”knæk” på træerne.

Egen indvandrede til Danmark omkring 7000 år f.Kr. (Egeskovstiden) og findes i Danmark i to arter, stilkeg og vintereg. Stilkeg findes overalt i landet, mens vintereg ikke så udbredt, den findes fortrinsvis i Midt- og Vestjylland samt på Bornholm, men ses i øvrigt spredt i skovene i hele landet. Vintereg har sit navn efter det rødbrune efterårsløv, der ofte bliver siddende på træet vinteren over.

Stilkegen eller almindelig eg har sit navn efter den lange stilk, som bærer frøskålen med agernet. Stilkegen kan nå en højde på omkring 35 meter og en diameter på knap tre meter, men varierer meget fra krogede ege i form af egekrat på de jyske heder til 35 meter høje rette stammer. Barken ændrer sig med alderen fra helt glat på unge træer til dybe furer på ældre. Egen springer ud i sidste halvdel af maj og kan sætte nye blade tre gange på et år.  Begge egetyper tåler vind og er tolerante over for salt og havvind. Et egetræ kan blive 400–500 år gammelt, ja, endda ældre.

I Jægersborg Nordskov står der flere gamle stilkege, bl.a. Storkeegen, der er ca. 800 år gammel, og i Jægerspris findes Danmarks ældste træ, Kongeegen, en stilkeg, som med en omkreds på ca. 14 m måske er verdens tykkeste eg vurderes til at være omkring 1800 år gammel.

Egen er udbredt i stort set hele Europa, dog med undtagelse af de nordligste og sydligste egne, og mod øst gror egen i både Kaukasus og Lilleasien. Egetræ er hårdt og stærkt og har fundet anvendelse til gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, bygningstømmer, finér, møbler, inventar og tidligere til bindingsværk, krumtræ til skibe og tagspån. Træets indehold af garvesyre gør det anvendeligt til garvning af huder og skind og til lagring og modning af vin og spiritus. De fire pyloner på Kong Hans’ Bro er bygget af ”flådeege” fra det nordøstlige Gribskov, tiltænkt danske krigsskibe. Efter tabet af den danske flåde til englænderne i 1807 blev der plantet mere end 90.000 egetræer. Til hvert krigsskib blev der dengang anvendt henved 2.000 egetræer, men da træerne 200 år senere nåede mastehøjde, fremsendtes der for nogle år siden brev til Forsvarsministeriet, at de flådeegetræer, man plantede for 200 år siden til sikring af den danske flåde, var klar til levering. I dag er ”flådeege” fredede, men der er bevilget ”flådeege” til bl.a. nævnte pyloner samt til vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Egetræerne i Fredskoven er stilkeg.

I øvrigt er egetræet symbol på styrke, visdom og generøsitet.

Tekst Elmo Flaskager, foto Preben Hørsted