Skjern Lowline

September 202

Tankerne bag "Skjern Lowline"

Projektbeskrivelse

En arbejdsgruppe under Skjern Udviklingsforum har i et godt samarbejde med kommunen arbejdet 7-8 år på af få den over 100 år gamle tunnel mellem ”Amager” og Skjern bymidte renoveret.

Målet med projektet er at få skabt en tryg og sikker tunnelforbindelse, hvor rampernes hældning overholder de gældende krav, så tunnelområdet også blive tryg at færdes i for handicappede og gangbesværede.

Derudover er det målet at skabe et nyt spændende byrum vest for jernbanen omkring DSB-vandtårnet, hvor spændende lege- og opholdsfaciliteter skal være med til at gøre tunnelområdet lyst og imødekommende.

Øst for jernbanen er det tanken, at Poppelallé 4 (det grønne hus tættest ved jernbanen) rives ned og rampen fra Poppelallé ned i tunnelen omlægges så den nye rampe kombineres med en ny stiforbindelse til Remisen.

I samarbejde med designstudiet SLA har vi fået udarbejdet et spændende projekt, hvor vi nedenfor gennem nogle få skitser forsøger at vise, hvordan projektmålene kan realiseres. Skitserne er blevet drøftet med naboerne, som var positive over for tankerne bag projektet og kom med gode input til det endelige projekt.

Som nævnt har der gennem hele forløbet være et godt samarbejde med kommunen. Et samarbejde der har udmøntet sig i, at der på kommunens anlægsbudget er afsat 7.921.000 kr. ekskl. moms til projektet. Lige nu er rammerne for projektets realisering ved at blive justeret til, så selve realiseringen kan gå i gang i 2027 og vil sandsynligvis strække sig ind i 2028, inden det færdige resultat kan indvies.  

Som en del af tunnelrenoveringen vil der i selve tunnelen blive skabt et nyt lyskunstværk, der vil gøre turen gennem tunnelen til en yderst spændende oplevelse. Lyskunstværket, som er mere detaljeret beskrevet et andet sted på hjemmesiden, er et selvstændigt projekt, som finansieres via et tilskud fra Kulturministeriet på 1 mio. kr.

Vi glæder os til at indvie det nye tunnelområde og dermed give Skjern et nyt byrum, en ny stiforbindelse til Remisen, og et nyt kunstværk samtidig med, at vi får indfriet et længe næret ønske om at gøre tunnelen mere lys og venlig at færdes i.

 

Arbejdsgruppens medlemmer:
Johnny Sørensen
Bent Olesen
Mette Højsgaard
Bent Jensen
Niels Erik Kjærgaard