Grundlovsmøde 2026

Glæd dig til årets Grundlovsfest, som traditionen tro afholdes i Forsøgshaven i Tarm, men festen begynder allerede i Skjern, hvor vi samles og går mod Forsøgshaven i samlet flok. Læs mere om dagens program nedenfor. Billederne til højre er fra tidligere hyggelige arrangementer.

Program med start i Skjern

Grundlovsfesten, på skift mellem Skjern og Tarm, er efterhånden en god fast tradition. Vejret er altid godt og 3-500 borgere møder troligt op hvert år og får en fælles oplevelse med taler, sang og musik.

 

Skjern Udviklingsforum bakker jo 100% op, og også i år vil vi vandre i samlet flok over engene – så mange som muligt – fra Anlægget/ Kirkeåen ved K.T. Nielsens Bro til Forsøgshaven og Tarm Bybæk. 

 

Med os fra Skjern vil årets Vandbærer bringe vand med liv fra Kirkeå til Tarm Bybæk. Et festligt indslag i hele konceptet!! Årets vandbærer hædres for sin store frivillige indsats for de to byer. Navnet afsløres på dagen. Vedkommende går forrest med mælkespanden (se foto til højre) sammen med Fanebæreren.

 

Bring gode vandresko – vi taler om grusvej på en del af ruten. Man kan tage hele turen eller dele af turen.

 

Tidsplan for grundlovsvandringen den 5. juni som følger:

 

Kl.12.15: Vi mødes ved K.T. Nielsens Bro og går i samlet flok mod engene…….

 

Ca. kl.12.30: Kan man støde til os ved Kong Hans Bro - første forfriskning ved Sdr. Parallelkanal 😊

 

Senest kl.13.15: Tropper vi op ved trafikkiosken på ABC’s P-plads – mød evt. gerne op her

 

Ca. 13.45: Ankomst for fuld musik på festpladsen i Forsøgshaven i Tarm. Man kan evt. koble sig på syd for VGT kl. ca. 13.30 😊

 

Lad det blive en stor flok – alle velkomne – stød evt. til undervejs – god snak er altid muligt!

 

 

Program for fælles arrangement i Forsøgshaven, Tarm