Brandinggruppen

Det arbejder vi med:

Tættere på

Et fælles brandingunivers for Skjern. TÆTTERE PÅ er Skjerns DNA, og vi vil bruge TÆTTERE PÅ til at markedsføre de stærke værdier, vi har i Skjern. Samtidig gør vi TÆTTERE PÅ tilgængeligt for alle i Skjern, så fx butikker, foreninger og virksomheder kan benytte TÆTTERE PÅ og udvikle sit eget TÆTTERE PÅ ikon.

 

Skjern.dk

En fælles hjemmeside for Skjern på skjern.dk. Det primære formål med hjemmesiden er at skabe en aktuel og opdateret aktivitetskalender for Skjern. Brandinggruppen har indgået et samarbejde med Skjern-Tarm Ugeblad om drift af hjemmesiden, og derudover er der nedsat en styregruppe bestående af:

Majbritt Vestergaard

Brian Nielsen

Dorthe Marie Siersbæk

Jonas Christensen

Anders Harboe

John Pagaard

Jan Kloster

Peter Glargaard

Medlemmer af gruppen:

Peter Glargaard

Bente Lægsgaard

Søren T. Jensen

Majbritt Vestergaard

Sussie Dvinge

Anders Harboe

Andreas B. Nielsen

Keld Sandahl

Preben Hørsted

Niels Erik Kjærgaard

 

Maj 2021

Her er vi lige nu.

TÆTTERE PÅ er udrullet på mange forskellige platforme (se billedeksempler).

Udarbejdelse af TÆTTERE PÅ video: https://www.facebook.com/tatterepaaskjern/videos/340808663979688

Der er nu etableret et formaliseret samarbejde omkring skjern.dk og sammensat af en stærk styregruppe.

Salg af TÆTTERE PÅ indkøbsnet har givet en indtægt til Skjern Handelsforening på ca. kr. 60.000. Derudover forventes en yderligere indtægt på ca. 10.000,- ekskl. moms, når de sidste ca. 250 stk. indkøbsnet sælges.

Vi er langt med en spændende værdiøvelse, som skal forankre TÆTTERE PÅ blandt skoleelever i Skjern.

Vi har lagt en plan for optagelse af en ny video, der er målrettet virksomheder og foreninger. Videoen optages i løbet af foråret.

Gruppen mødtes den 28.4.2021. Her var fokus på genstart af kampagnen.

 

Pressemeddelelse – Nyt brandingunivers til Skjern

3. juni 2020

Tættere på

Skjern er tættere på. Tættere på handlekraft. Tættere på hinanden. Tættere på naturen. Tættere på det gode liv. Tættere på… I en tid, hvor vi skal holde afstand, er det endnu vigtigere, at vi kommer tættere på alt det, der betyder noget for os og for Skjern. Derfor er det lige nu, at Brandinggruppen under Gentænk Skjern lancerer byens nye brandingunivers ”Tættere på”. Det må bruges af alle i Skjern, og alle kan lave deres eget ikon og styrke den samlede markedsføring af Skjern.

I denne uge får Skjern et nyt fælles univers at markedsføre sig under. Det er skabt af Brandinggruppen under Gentænk Skjern – en gruppe bestående af repræsentanter fra Handelsforeningen, Skjern Udviklingsforening, Håndværker- og Industriforeningen samt borgere i Skjern.

Fælles markedsføringsindsats i Skjern

”Målet har været at udvikle et koncept, som indkapsler alt det unikke for Skjern - Skjerns DNA, og som samtidig kan anvendes af alle butikker, foreninger, virksomheder og sågar private i Skjern”, udtaler Bente Lægsgaard som er tovholder i Brandinggruppen. ”Vi har udarbejdet et genkendeligt ikon, som er meget fleksibelt i forhold til de budskaber, brugerne gerne vil anvende sammen med teksten ”Tættere på”, og ikonet er gjort frit tilgængeligt til fri anvendelse. Vores ønske er at få så mange som muligt til at benytte ikonet. Jo flere der anvender ikonet i deres markedsføring, jo stærkere bliver markedsføringen af Skjern.” 

Mange af byens butikker og medlemmer af Handelsforeningen har taget det nye ikon til sig og har lavet deres egen version af ikonet til opklæbning på deres vinduer. Nu er det alle andres tur til at følge trop.

Lav dit eget ikon

På hjemmesiden www.skjern.dk kan alle i Skjern – både foreninger, virksomheder og private – gå ind og lave deres eget ”Tættere på” ikon. Der ligger en færdig skabelon, hvor man kan vælge farven til sit ikon og selv skrive nogle få ord i to linjer, som kommer til at stå sammen med ”Tættere på”. Ikonet kan gemmes i forskellige formater, så det både kan anvendes til trykt markedsføringsmateriale og digitale platforme som hjemmesider og sociale medier. 

”Vi håber, at alle tager godt imod det fælles markedsføringstiltag for Skjern, og tager det til sig. At alle benytter det flittigt, er kreative i deres brug af Tættere på og behandler det med respekt”, slutter Bente Lægsgaard.

Tryk her, hvis du vil skabe dit eget ikon.


For yderligere information kontakt venligst 

Bente Lægsgaard på 26 31 33 62