Affaldsindsamling

UdviklingsForum fjerner affald i Skjern

Når den landsdækkende affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening løber af stablen hvert år i april, er Skjern UdviklingsForum med!


For hvem skulle ellers naturligt påtage sig at gøre forårsrent på byens gader og pladser, stier og grøftekanter, så Skjern kan fremtræde pæn og ryddelig til glæde for gæster og indbyggere? For henkastet affald forsvinder ikke af sig selv, og det er vel ikke kommunens opgave at rydde op efter os allesammen?

Heldigvis er mange i byen parat til at bakke op og give en hånd med. 30-40 borgere i alle aldre samles ved Borgerservice, begiver sig derefter ud i byen, og vender et par timer senere tilbage med sække fyldt med alt det, som tankeløst er blevet smidt i det offentlige rum i årets løb.

Og ikke alene gør de en god indsats for naturen og byens miljø – de hygger sig samtidig, både ude på ruterne og over en kop kaffe bagefter.

Og rengøringsdillen plejer at smitte: Også andre borgere benytter lejligheden til at samle affald omkring deres grund eller på deres vej.

 

Se nærmere om affalds indsamling 2019

Tilbage

Læs mere om affaldsindsamling 2018

Resultatet af dagens arbejde inspiceres.