Generalforsamling 2020

Årsberetning/årsstatus

Referat generalforsamling 2020

2019 Årsstatus/årsberetning fra Skjern Udviklingsforum 

Skjern udviklingsforum har nu 8 år på bagen og er kommet fra pionertid til driftsfase, og vi savner afgjort ikke nye opgaver, nye ideer eller gå på mod. Foreningen er fuld af liv og masser af skibe, som blev sat i søen de tidligere år sejler. Hele tiden nye tiltag og hele tiden noget at fejre. En dejlig rytme.

Vi supplerer med en årskavalkade af billeder nedenfor. Tillad den relativt korte tekst her i brevet og læs dig klogere ved at ”baldre” på vores flotte hjemmesider, der omtaler alle vores aktiviteter

Gentænk Skjern har 2 år på bagen, mange frø er sået og nu vokser de op! Vi har godt 80 aktive borgere i gang i 10-12 grupper. Der er flere pladser, og idekassen er ikke lukket. Henvend dig gerne. Vil blot nævne indvielsen af den første Gangsbænk i Anlægget. Peter A.G. sang for med Dan von Dan Dan bag sig. Forhandlinger om bedre udnyttelse af baneterrænet pågår. Renovering af Remisen til et musiksted for unge brager frem. Stort tillykke.  Seniorgruppens bænkeflytninger, byvandringer og haver samler folk. Fællesspisninger i flere grupper. Vinterbadeaktiviteter i Skjern Bådehavn tiltrækker mange. 

Skjern Ren By: Dejligt at folk bakker op og finkæmmer byen for affald. Vi afleverer byen ren hver sommer og passer på den – skraldespande er stillet op i Den grønne korridor og tømning deles med kommunen. Næste gang 26. april 2020  

Grundlovsmødet for Skjern Tarm i 2018 i Anlægget i Skjern. Grundlovstaler Knud Jakobsen, Ulfborg, Årets Vandbærer Mette Preddey, Tarm. Jazz med Willys Trio. Flot gymnastikopvisning fra DHE og FDF-bål og ispinde og 350 festglade mennesker. I 2020 går vi i samlet flok i Tarm med ”vores” Årets Vandbærer

Skt. Hans Festen som vanligt på Skjern Campingplads. Årets taler var Frede Haukrogh og der var som vanligt fin opbakning. Tak for Campingpladsen og Børge for det fine samarbejde. Fredes kloge tale finder du under Grundlovsdagen her på hjemmesiden.

Den Grønne Korridor: Det er smittende, som de frivillige bander bakker op og har gode socialt samvær. Vi er klar over at driften kræver fortsat indsats. Stierne skal holdes, bede luges og bænke nusses. Ny flot platform ved åen i Urskoven er snart færdig. Vi kan være vores Korridor bekendt. Tak til alle hjælpere. 

Naturens Dag samlede denne gang forbavsende få som cyklede gennem ådalen til Pumpestation Nord. Bedre annoncering vil hjælpe. 

Formidlingen i Den Grønne Korridor er nu komplet informative opslagstavler, vejviserpile, brochurer og opslag på vores hjemmeside under de enkelte byrum. Vi glæder os over rigtig mange ønsker fra grupper fra nær og fjern, som vil vises rundt. Herning Kommunes grønne afdeling var imponerede og søgte inspiration.

værker.

Årets gang har endnu en gang bevist, at de mange frivillige ved vores fester og events og ikke mindst i Den Grønne Korridors 5 byrumsbander og Tunnelbanden stadig bakker op om Udviklingsforums arbejdet. Stor tak for denne indsats

Fuglehusene i Den Grønne Korridor: 2019 blev året, hvor hele korridoren blev beriget med 50 nye flotte og farverige fuglehuse - 10 i hvert byrum. Ideudvikling ved Bent Olsen og støbning ved Lars Bjerg har støbt og alle husene er dekorerede af lokale kunstnere. Tak for det.

Via et link til et aktivt kort på vores hjemmeside kan du gå en tur i korridoren. GPS´en i din mobil vil vise dig hvilket fuglehus, der er tættest på dig og så kan du læse mere om kunstnerens tanker bag fuglehuset. Det samme kan også læses på vores hjemmeside.

 

Kunstværker og mindesten i det åbne rum i Skjern. I efteråret 2019 færdiggjorde Elmo Flaskager og Preben Hørsted en beskrivelse af alle kunstværker og mindesten, der står i det åbne rum i Skjern by. Der er lavet beskrivelser af 51 forskellige kunstværker, mindesten og andet. Alt sammen kan læses på hjemmesiden og du kan også tilrettelægge en søndagsgåtur efter beskrivelsen, så du kommer rundt og kigger på nogle af de mange Vandhaverne i Skjern – vores næste store tiltag er færdigprojekteret. Økonomien og formelle tilladelser allersnarest på plads. Vi kan anlægge i 2020 og glæder os. 

Borgermøde om hhv. Skjerns gamle rådhus og Nationalpark Skjern Å særdeles velbesøgte. VI anser det som en vigtig opgave at skabe rammer debattere aktuelle emner. 

Dialog med kommunen og de øvrige Centerbyer i stedse udvikling, og der ligger stor inspiration ved at udvide netværket. Tak for tillidsfuldt samarbejde med kommunen om borgermøder og planlægning i byen.

Samarbejdet med Tarm forløber godt. Vi har vores Mobilscene sammen, laver borgermøder sammen og er i god gænge omkring det årlige grundlovsmøde på skift. De grønne stier gennem ådalen mellem byerne er færdigprojekterede og finansieringen på plads. Etableres i 2020. Vi glæder os til flere fælles projekter.

Tak for 2019 og velkommen i 2020  - Generalforsamling tirsdag den 25. februar  på Teknisk Skole i Skjern, hvor Per Rahbek og Allan Kristiansen vil fortælle og vise rundt.

Lars Foged, Formand

Referat af generalforsamling i Skjern UdviklingsForum
tirsdag den 25. februar 2020 på UCRS, Skjern


Ca. 60 personer deltog inkl. bestyrelsen.

Inden generalforsamlingen gav Per Rahbek og Allan Kristiansen en orientering om og viste rundt i en del af Uddannelsescentret.

1. Valg af dirigent
Henrik Thorstholm valgt.
Konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.

2. Valg af 2 stemmetællere
Vagn Madsen og Benny Madsen valgt.

3. Bestyrelsens beretning
Formanden, Lars Foged, henviste til den udsendte, skriftlige beretning og berørte en række emner:
- tak til en aktiv bestyrelse og en aktiv medlemsskare
- SUF sætter retning. Det bærende er den gode ide, frivilligt engagement og samarbejde
- fysiske anlæg: Broerne, Den Grønne Korridor, Skyggehusdæmningen, Vandhaverne, Remisen, å-badet mv.
- det gode liv: Grundlovsfesten og Sct. Hans festen mv.
- Gentænk Skjern: Begivenheder, branding, bygninger, bænke mv.
- samarbejde – med Tarm og øvrige byfora
- planlægning: Bymidten, handelslivet, oplevelser, Skjern-Tarm
- Nationalparken: Borgermøder afholdt og processen skrider frem, bl.a. med fokus på jordfordeling

Niels Erik Kjærgaard omtalte Gentænk Skjern, som har resulteret i 350 ideer. 85-90 borgere er pt. aktive i 11 forskellige arbejdsgrupper, og blandt de ideer, som der arbejdes med, kan nævnes:
- udnyttelse af baneterrænet
- branding af Skjern
- åbadsprojektet
- Gnags-bænkene – pt. 6-7 stk. bestilt
- fællesspisning planlægges
- ”Kend din by” (tidligere ”Skub en ven”) planlægger nyt arrangement 5.maj kl. 18.30
- Skjern Ven-tiltaget for tilflyttere
- udsmykning af porte og passager
- remise-projektet, som planlægger 3-dages event sidste weekend i april
- Skjern Beach Arena med flere baner ved Kulturcentret
- planen om Career Campus i Skjern
- nydannet sparringsgruppe om fund-raising
Alt i alt stor aktivitet og stort engagement.

Margrethe Vad omtalte Sct- Hans-festen og det gode samarbejde med især Skjern Å Camping, men også Naturhuset Skovlykke, Luffe og grill-mændene om arrangementet, som i 2019 var begunstiget af godt vejr og havde fin tilslutning. Der er truffet aftale med båltaler i 2020.

Preben Hørsted fremhævede hjemmesiden, som løbende udbygges med omtale og fotos fra foreningens aktiviteter.
I 2019 er der kommet beskrivelser af fuglehusene i Den Grønne Korridor samt Elmo Flaskagers omfattende kortlægning og beskrivelse af skulpturer rundt om i Skjern.

K E Kristensen præsenterede og kommenterede skitsen for Vandhaverne. Budgettet lyder på 5.2 mill. kroner, som altovervejende er skaffet uden for kommunen.

Frede Haukrogh omtalte dels folderen om Den Grønne Korridor, som blev trykt i 2019, og som er blevet godt modtaget. Man er gået i gang med formidlingsmateriale til stisystemet i projektet Skjern-Tarm Enge.
Omtalte også affaldsindsamlingen søndag den 26. april kl. 10.

Karina Winkler omtalte Grundlovsfesten, som afholdes skiftevis i Skjern og Tarm, og som i 2019 havde stor tilslutning i fint vejr. I 2020 holdes den i Forsøgshaven i Tarm, og hun opfordrede til at deltage i optoget over åen.
Mobilscenen vil fremover være et fælles Skjern-Tarm anliggende, og overskuddet herfra bruges bl.a. til at finansiere grundlovsfesterne.

Beretningen blev taget til efterretning.

4. Fremlæggelse af regnskabet

Kassereren, Ole Christiansen, uddelte og kommenterede regnskaberne for foreningen og mobilscenen. 

Resultatet for foreningen er et overskud på 19.550 kr., aktiver på 215.065 kr. og en egenkapital på 215.065 kr.
Resultatet for mobilscenen er et overskud på 16.831 kr., aktiver på 68.292 kr. og en egenkapital på 68.292 kr.

Foreningen har pt. ca. 500 medlemmer (husstande talt som 2 medlemmer) samt 30 firmamedlemmer.

Kassereren oplyste, at da mobilscenen fra 2020 er et fælles anliggende for Skjern Udviklingsforum og Tarm Udviklingsforum, er det aftalt, at 50.000 kr. af egenkapitalen tilfalder SUF, medens det nye driftssamarbejde tilføres resten. SUF har ansvaret for regnskabsføringen.

Regnskaberne er påtegnet af revisorerne uden bemærkninger.

Regnskaberne godkendt enstemmigt.

5. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog uændrede kontingentsatser for 2021: 100 kr. for enkeltmedlemmer, 200 kr. for husstande, 300 kr. for foreninger og 950 kr. for virksomheder. 

Vedtaget uden bemærkninger.

6. Indkomne forslag

Ingen forslag modtaget.

7. Valg af formand

Udgår, da formandsvalg finder sted i ulige år.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg: Ole Christiansen, Karina Winkler, Preben Hørsted og Frede Haukrogh.
Alle valgt med akklamation.

9. Valg af 2 suppleanter

Niels Peter Jensen og Per Rahbek valgt.

10. Valg af revisorer og revisorsuppleant

Charlotte Bæk og Per Fjord genvalgt.
Lilly Hedegaard genvalgt som revisorsuppleant.

11. Evt.


Lars takkede dirigenten for ledelsen af generalforsamlingen.