Brøndæble
Sorten er en meget gammel dansk egnssort fra egnen omkring Præstø.
Sorten kan henføres til tiden hvor prins Jørgen gjorde et stort arbejde omkring frugtavlen på Vordingborg Len.
Det bliver et stort træ.
Frugten er mellemstor, fladrund, grundfarven hvidlig grøn med brunrød solside med talrige hudpunkter.
Smagen er svagt syrlig med nogen sødme. God til most og køkkenfrugt og et godt spiseæble i efteråret og holder til årsskiftet.