Broholm

 

Æblet stammer fra Broholm på Fyn, hvor det var blevet frøformeret og bar frugt, der kom på udstilling i 1866.

Træet vokser svagt og med alderen bliver det temmelig åbent med en bred og stiv krone.

Stiller ingen særlige krav til læ eller jordbund.

Frugten bliver middelstor, ægformet eller afstumpet kegleform.

I begyndelsen er det græsgrønt, men bliver senere grøngult og hvidgult, solsiden regelmæssigt stribet med rosenrød og gulligrosa.

Frugtkødet er hvidt, skørt og saftigt. Noget syrligt med svag aroma. Modner omkring 1. oktober og spises til midt i december